Svar: En 8 måneder som vil gå hele tiden
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Selvom din datter gerne vil være på højkant og nyder at kunne stå og følge med i hvad der sker omkring hende - og du kan se at hun er stolt og glad, når hun står - så er det bedst for hende, hvis I kan undgå at gå med hende.
Hun skal nok lære at gå, men det er vigtigt at du forsøger at hjælpe hende med at lære at kravle først. Når børn kravler så bruger de skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ben eller omvendt - og det at de krydskoordinerer, betyder at deres to hjernehalvdele arbejder sammen.
Dette har blandt andet betydning for at man kan skelne bogstaver og tal, at man kan se forskel på f.eks. b og d, p og q, om det står 9 eller 6 osv. Derfor er man opmærksomme på at børn motorisk skal kunne krydskoordinere inden skolestart og det er således vigtigt at børn kan kravle, hoppe sprællemandshop, hoppe gadedrengehop osv. som altsammen er tegn på at barnet kan krydskoordinere sine bevægelser, og altså tegn på at de to hjernehalvdele arbejder sammen.
Nogle børn springer kravlestadiet over og det betyder ikke at løbet så er kørt. Sker det, skal man være ekstra opmærksom på at barnet senere lærer at lave krydskoordinerende bevægelser. Men det betyder altså ikke, ...
... at man bare skal lade hende gå og så lære at kravle senere - hvis I kan få hende til at kravle først, så er det rigtig godt.
Og ja - hun bliver frustreret og sur, når hun ikke kan komme frem. Ofte når hun forsøger, at kravle eller krybe, så vil hun komme baglæns og længere væk fra det hun ønsker at få fat i - og det er frustrerende at ville, men ikke kunne. Men netop den frustration skal også have lov at være der, den kan netop være med til at give det sidste lille skub, give den sidste lille styrke til at prøve og det så lykkes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det styrker børns motoriske evner at få stimuleret deres balancecenter og det får de bedst ved at blive gynget og snurret rundt. Den bedste måde I kan hjælpe jeres datter på, er derfor ved at trille hende, gynge hende, vippe hende, snurre hende rundt, vende hende på hovedet osv. Jo mere du kan bevæge hende i alle retninger, jo bedre er det :)
At lære at gå, må hun lære, når hun har styrke til at rejse sig selv op ved tingene. Hun skal ikke lære det, ved at du stiller hende op og går med hende. Først skal styrken til at rejse sig selv være der, så skal balancen være der og hun skal gøre det selv - kun med let støtte fra dig - og det er ikke endnu :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig