Annonce

Annonce

Brev:

Vores dreng vil ikke klippes


21. maj 2011

Kategori:
Alder:
3 år

Vores dreng vil ikke klippes

Hej Helen,

Vi har haft en oplevelse i dag som vi godt kunne tænke os at fortælle, og høre din mening om. Vi ved selvfølgelig godt, at du har kø, så vi kommer selv til at træffe en eller anden beslutning i mellemtiden, men vi vil forfærdelig gerne høre dit input på, hvordan vi kan undgå den slags dage fremover...

Vi har en dreng (C) på snart 3 år, som er meget modvillig når han skal klippes. Han hader det, og han! vil! ikke!
Det er lykkedes før, men det har været med skrig og skrål, og han har vredet sig, så det næsten har været farligt for både ham selv, frisøren og mor eller far.

Sidste gang gik det ok - far tog ham med ud til frisøren, og fik det gennemført ved at medbringe en bærbar dvd-afspiller med yndlingsfilmen og et par ørepropper. C er nemlig ikke ret glad for høje lyde, og vi tænkte, at lyden af saksen måske var ubehagelig for ham. Det virkede, eller *noget* virkede i hvert fald. Måske var det lige så meget "teatret" omkring det, der distraherede ham. Men det gik som sagt ok, og derfor sendte vi far af sted igen med dvd og ørepropper.

C var med på ideen lige fra morgenstunden, og hele vejen ud til salonen, hvor han også legede glad med frisørens biler og klodser. Idet han kom op på fars skød for at komme i gang, kiggede han på frisøren én gang og sagde, "Jeg kan ikk' li' ham!" - og så skete der ikke mere fornuftigt. Han kastede sig rundt i stolen hvor han sad, og derefter hos far - råbte og skreg og slog ud efter far, frisøren og saksen. Ikke så godt.

Far er ikke for fin til en smule bestikkelse, og havde på forhånd lovet C en lille gave, hvis han sad roligt og lod sig klippe, og far mindede ham løbende om det, men det havde ingen virkning hos frisøren. Efter en halv times tid i stolen måtte de køre hjem igen, uden at der var faldet et eneste hår. Da far kom ud af salonen, satte han sig på hug med C og forklarede, at far var ked af det, far var skuffet over at vores søn ikke ville lade sig klippe, og at han ikke kunne være det bekendt overfor frisøren som havde sat tid af på en travl dag. C var ligeglad, og ville bare have sin gave, men far forklarede, at C jo ikke var blevet klippet, og derfor ikke fik nogen gave. C blev sur, far blev også sur, og skældte C ud hjemad i bilen. Det var ikke frugtbart, men far var meget frustreret og det skete.

Da far og C kom hjem, blev mor vred over at C ikke havde ladet sig klippe og kørte selv af sted med ham. Først lovede far igen C, at hvis han sad roligt og blev klippet, ville han få en gave og en is, men hvis ikke! - så ville far tage alt legetøjet væk. Tanken var at skabe et meget stort spænd mellem noget positivt og negativt.

Mor havde desværre ikke bedre held, og efter halvanden time måtte hun også køre hjem igen. Det er simpelthen ...


Annonce

... for farligt at klippe et barn, der kaster sig rundt på den måde.

Da mor og C kom hjem, kom C over til tænkepause(/timeout), mens far fjernede legetøjet og da C kom ud igen, talte vi med ham om det der var sket, og hvorfor bilerne var væk osv.

Efterfølgende forsøgte mor selv at klippe C, og kom faktisk lidt i gang, men det gik heller ikke, og C blev meget ked af det - mor blev vred og C blev lagt op på værelset, hvor han hurtigt faldt i en dyb søvn.

Så hvis vi skal gøre status efter dagens anstrengelser så langt, så stod vi nu tilbage med en ellers sød dreng med grimt hår uden legetøj, som var blevet skældt ud hele dagen uden noget som helst resultat. Vi var tudefærdige.

Mor tog ham op en halv time senere, krammede ham godt og grundigt, og tog ham med ud i haven, hvor han hurtigt var sig selv igen. Pjattede med haveslangen og hjalp far med at hive ukrudt osv.

Det her er langt fra hverdag. C kan være rigtig tre-årig, men i almindelighed har vi ikke *så* voldsomme stridigheder med ham. Han er kvik, og sød og klog. Han er glad, sjov og følsom og har usædvanligt godt sprog - og nærmest humor for en dreng på sin alder. Han er en dejlig dreng, og vi elsker ham meget, meget højt - og vi siger det til ham. Vi kysser ham og krammer ham, og fortæller ham hvor meget han betyder for os, hver dag.

Vi er tudefærdige over, at dagen udviklede sig sådan her. Det var uværdigt og respektløst overfor vores dreng, og det må ikke ske igen.

Spørgsmål:
Hvad pokker gør vi med det her hår, fremadrettet? Hans hår vokser fint og sundt - det burde klippes hver anden måned, men det bliver noget sjældnere - af indlysende årsager. Men han *skal* jo klippes en gang imellem (og han vil også skulle til lægen, og til tandlægen osv osv). Og den her tur - den magter vi altså ikke at tage med ham hver gang. Eller rettere: Aldrig mere!

Er vi nødt til at finde en frisør med en rolig hånd, og simpelthen holde C fast med magt, mens det står på?
Det vil føles som et overgreb, men sådan har dagen i dag jo også føltes!

Vi er meget påvirkede og meget kede af det.

Spørgsmål:
Og hvad med legetøjet? Vores umiddelbare instinkt er at finde legetøjet frem i morgen igen, og begynde på en frisk - prøve at få en god dag, og signalere at vi ikke bærer nag i vores familie. Men igen - det bliver C jo hverken klippet eller klogere af.

Vi går ikke ind for disciplin for disciplinens skyld, og tingene skal have et formål.
Vi har været meget opmærksomme på at forklare og gentage, at det her sker fordi far sagde dét og du lovede dét, og vi aftalte at, osv.
Hvis han kan forstå det, så kan det være godt nok, men ellers er det værdiløst - så er vi bare stride ved ham uden mål og mening.
Hvad siger du?

Mange hilsner fra de kede forældre...

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce