Svar: Tynd afføring og rød numse
Kære Martina
Din datter er sandsynligvis igang med at spise mere varieret kost og det er sandsynligvis derfor du oplever at hendes afføring også ændrer konsistens, farve, lugt, udseende osv.
Hun kan naturligvis også få tynd mave og rød numse i forbindelse med tandfrembrud, ligesom det heller ikke kan udelukkes, at hun kan have fået en maveinfektion. Hvis hun på nogen måde virker påvirket af det, får feber, virker sløv, til at have ondt eller lignende, så må du kontakte lægen.
Du skal være opmærksom på sammensætningen af fødevarer du giver hende, så hun får både grød og grøntsagsmos, men også frugt, kød og fisk og naturligvis stadig også mælk nok. Det vil være rigtig godt, at du laver hendes mad på den modermælkserstatning hun er vant til at få, så hendes mave kender det og ikke bliver bombarderet udelukkende med nye fødevarer.
Den røde numse kan godt behandles med zinksalve. Du kan også gøre andre ting, det afhænger helt af hvad problemet er og hvor generet hendes hud er. Du skal være opmærksom på om hun kan have svamp, det skal behandles med et svampemiddel, som du får på recept hos lægen. Hvis huden virker meget rød, næsten sprækker og du kan fornemme at det næste svier på ...
... hende, så vil det være godt at behandle med inotyol-salve. Det køber du i håndkøb på apoteket. Det skal bruges som en behandling og når numsen er hel og fin igen, så holder du pause med den.
Du kan også forsøge med kogtvands-klude. Det er et gammelt husmoderråd netop til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.
Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.
Sørg for at skifte bleen hyppigt, sørg for at vaske hende med en mild uparfumeret sæbe - du må gerne bruge en sæbe beregnet til intimvask, så pH er hudvenlig. Lad også numsen lufttørre, blæs evt. med en føntørrer men pas på at det ikke bliver for varmt :)
Håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.