Svar: Kravle kontra gaa
Kære Lone
Om din dreng ligefrem skal have hjælpere ved både arme og ben og laves krydskoordineringsøvelser med, vil jeg nu tvivle på. Det bør du i hvert fald tale med en læge om, før I sætter det i værk :)
Når vi siger at børn skal kravle før de kan gå, så er det fordi netop krydskoordinering er vigtigt. Når børn kravler så vil de naturligt krydskoordinere deres bevægelser, fordi de bruger skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ben eller omvendt - og det at de krydskoordinerer, betyder at deres to hjernehalvdele arbejder sammen.
Dette har blandt andet betydning for at man kan skelne bogstaver og tal, at man kan se forskel på f.eks. b og d, p og q, om det står 9 eller 6 osv. Derfor er man opmærksomme på at børn motorisk skal kunne krydskoordinere inden skolestart og det er således vigtigt at børn kan kravle, hoppe sprællemandshop, hoppe gadedrengehop osv. som altsammen er tegn på at barnet kan krydskoordinere sine bevægelser, og altså tegn på at de to hjernehalvdele arbejder sammen.
Nogle børn springer kravlestadiet over og det betyder ikke at løbet så er kørt - og det betyder altså heller ikke at man skal stå fire mennesker og træne krydskoordinering. Det der er vigtigt er, at man er opmærksom på at barnet efterfølgende skal lære at lave ...
... krydskoordinerende bevægelser. Så hvis det ikke lykkes for jer, at få jeres dreng til at kravle nu, så er det vigtigt at han lærer det senere. Det betyder altså ikke at løbet er kørt, hvis han ender med at gå før han kravler :)
Det styrker børns motoriske evner at få stimuleret deres balancecenter og det får de bedst ved at blive gynget og snurret rundt. Den bedste måde du kan hjælpe din dreng på er derfor ved at trille ham, gynge ham, vippe ham, snurre ham rundt, vende ham på hovedet. Jo mere du kan bevæge ham i alle retninger, jo mere stimuleres balancen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan trille ham hen over en stor gymnastikbold, du kan gynge ham i en babygynge af den slags, hvor han sidder i et sæde og gynges frem og tilbage. Du kan snurre ham rundt i dine arme, du kan vende ham på hovedet og lade ham slå koldbøtter mellem dine arme, du kan også købe en snurre (tummelumsk eller bilibo) som du kan dreje ham i, du kan danse med ham og generelt sørge for at han bliver bevæget og altså også gerne vendt på hovedet :)
Hvis din dreng på en eller anden måde at låst i sit bækken, så vil det naturligt spille ind på hans evne og lyst til at kravle og det er rigtig godt at du får løsnet op for dette, fordi det alt andet lige vil hjælpe på hans motoriske udvikling.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.