Svar: Temperamentsfuldt barn
Kære Mor
Jeres dreng er aldersmæssigt lige på grænsen til at han begynder at have lidt forståelse for, at du er der, selvom han ikke kan se dig. Først omkring 16 måneders alderen begynder børn at have en smule bevidsthed om dette og det betyder at han indtil da, vil føle sig alene og forladt, når du går fra ham - også selvom du bare går i køkkenet og lader ham tilbage i stuen. Han forstår simpelthen ikke hvor du er og han kan heller ikke forholde sig til tid - han aner ikke om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer.
Derfor er det helt naturligt at han reagerer voldsomt på at komme i vuggestue. Han bliver afleveret et sted, som han ikke kender - alt er nyt, nye lyde, lugte, stemmer, nye voksne, nye børn, nye rutiner, intet er som han kender og derfor er alt utrygt. Og samtidig ved han ikke hvor du er, forstår ikke hvorfor du går og hvor du går hen og han aner ikke, hvornår du kommer igen.
Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når han sover og derfor er det helt naturligt at han drømmer ekstra meget i denne periode og vågner, græder, sover uroligt. Ligesom det er helt naturligt at han søger dig ekstra meget, virker meget klyngende og pylret og ked af det. Han har brug for at du kærtegner, holder ham og beroliger ham lidt mere, fordi han netop er væk fra dig i dagtimerne.
Og så er han også i en alder, hvor han naturligt begynder at vise lidt mere selvstændighed og egen vilje - hvilket jo er et sundhedstegn. Børn i jeres drengs alder får det der hedder fortvivlelsesanfald. Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, låget vil ikke af eller på dåsen, bamsen er svær at nå, maden ligger forkert på tallerkenen osv. ...
... Det er ofte små bitte ting, som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.
Det har han brug for at du forstår. Han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår ham - og at du forstår at "det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu", eller "det er også dumt at du giver ham et æble, når han hellere ville have en banan" eller hvad det nu kan være ...
Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", netop fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange vil hans krop være så meget i indre kaos, at han ikke lige med det samme kan kapere, hvis du sidder med ham og holder om ham. Her kan du så i stedet sætte dig i nærheden, tale stille og roligt til ham, "sååå skat, sååå, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Så han kan høre din ro, mærke at du er der og fornemme at det er okay, at han har det som han har det, at du godt kan rumme det.
At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt!
Du kan sidde i nærheden, måske kan du få lov til at røre hans fødder lidt, måske skal han have lidt mere tid. Men stille og roligt vil han blive mere rolig og du kan invitere ham op til dig "kom skat, kom op til mor" tage ham på skødet, holde om ham, give ham fysisk ro og nærhed og så kan I igen komme videre.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.