Svar: Manglende søvn i vuggestuen
Kære Lena
De fleste børn vil normalt i løbet af 12-18 måneders alderen kunne nøjes med kun en lur dagligt. I den periode hvor de går fra 2 til kun 1 lur vil de ofte have brug for fleksibilitet, så de nogle dage sover to lure og andre dage kun sover en. Det kan sagtens være sådan, at barnet hjemme sover to gange dagligt i weekenden, men i vuggestuen kun sover en gang og det er helt okay. Overgange er altid svære, det er svært at gå fra 3 til 2 lure, det er svært at gå fra to til kun en lur og det er også altid svært i den alder, hvor børn skal til at springe middagsluren helt over.
Jeres dreng er altså aldersmæssigt der, hvor det er naturligt at han kan være ekstra træt, fordi han egentlig har brug for at sove to lure, men ikke kan og derfor kun sover en gang dagligt ...
Dertil kommer at jeres dreng jo er født med en hjerneskade og at situationen hos jer derfor er lidt anderledes. Der er nogle hensyn at tage, blandt andet at han måske har brug for at blive skærmet fra de andre, når han skal sove eller at han måske har brug for at kunne blive puttet to gang stadig væk. Det er derfor rigtig godt, hvis de i vuggestuen vil lade ham ligge bare og slappe af om eftermiddagen. Det betyder ikke at han nødvendigvis sover, men at han lige få mulighed for at få lidt ro og koble fra, vil være naturligt. Som jeg læser dit brev, så lyder det også som om at det er muligt ...
Det er ikke okay at personalet siger at I bare kan finde et andet sted til ham, hvis I er utilfredse ... Det er bestemt ikke befordrende for et samarbejde, at blive mødt på den måde. Det er rigtig godt, at I har en aftale med lederen af institutionen, for jeg vil gå ud fra, at når de har sagt ja til at modtage jeres dreng, så har de også sagt ja til at møde ham og de ekstra udfordringer han kan give. Hvis ...
... de ikke har været informeret om hans behov inden, så er det naturligvis beklageligt - men det er ikke jeres og det er bestemt ikke jeres drengs fejl. Det skal ikke gå ud over ham, at de ikke er informeret om, hvad behov jeres dreng har ...
Du har tidligere fortalt at jeres sundhedsplejerske har kontaktet familieafdelingen og at man i kommunen har holdt et tværfagligt møde. Jeg går ud fra at der var personale med fra vuggestuen til dette møde og at det blev vurderet, hvad behov jeres dreng havde. Det kan godt være at man på det møde så har vurderet, at han sagtens kunne klare sig sammen med de andre og ikke havde behov for støtte - men nu er han jo så startet og tingene ser så anderledes ud end man havde forventet - i hvert fald lyder han til at have brug for lidt mere ro. Og det lyder også som om at de er klar over det og vurderer det - netop fordi de siger at det ville være optimalt, hvis I kunne aflevere kl. 9 og hente 14.30 = han har bedst af så kort en dag som muligt ...!?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I er meget privilegerede at du arbejder i skiftende vagter og derfor nogle dage kan aflevere sent og hente tidligt. I kan ikke gøre det anderledes og han er jo aldrig af sted i 8-10 timer, som andre børn kan være ...
Jeg synes I skal forsøge at få et samarbejde i stand med vuggestuen, da jeres dreng er glad for at være der og da I har fået en plads, hvor han som udgangspunkt godt kan fungere og trives. Første skridt er mødet med lederen - og så må I tage den derfra. Hvis I ikke kan samarbejde om tingene, så er I naturligvis nødt til at flytte ham og så kunne man godt overveje en dagplejeplads, simpelthen fordi han der kunne få mere ro i sin hverdag og der måske kunne være lidt mere fleksibilitet i forhold til hans søvnbehov ...
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.