Brev:
Sover meget uroligt
Hej Helen
Vores søn på knap 8 måneder sover meget uroligt. Han vågner ikke rigtigt, men "råber op" i søvne. Det er ikke decideret gråd, men snarere en høj, unuanceret klagelyd (meget høj og meget pludselig).
Han bliver lagt mellem 19 og 20 og sover ca. til kl. 06-06.30. Han får en flaske omkring kl.22 og igen kl.03 ca. Han sover 2 lure i løbet af dagen. Han spiser en ok mængde mad i løbet af dagen, appetitten svinger, men ikke unormalt meget. Om natten kan han sove roligt maksimalt op til 3 timer ad gangen. Fra han bliver lagt og til vi går i seng og giver ham flaske omkring kl.22 er vi oppe ved ham 2-5 gange. Om natten tager han nogle ture, hvor han fx i en time kan råbe op hvert 10.minut, andre gange 3 gange i timen. Nogle gange giver vi ham sutten, andre gange lægger vi en hånd på ham og tysser lidt, så han ikke vænnes til kun at kunne sove med sutten i munden. Sutten beroliger ham, men han spytter den selv ud kort tid efter.
Om dagen sover han oftest 1 1/2 time om formiddagen, nogle gange 2 timer. Når han skal falde i søvn, lægger jeg ham ud og stiller vognen under et træ, som han kigger på, indtil han falder i søvn. I en meget lang periode skulle jeg ud og gå frem og tilbage med barnevognen hver halve time for at vugge ham til ro. Eftermiddagsluren varer mellem 40 minutter og op til 1 1/2 time, dog oftest omkring en time. Han vågner oftest med gråd og meget pludseligt. Han sover meget let, og vi har fx kun meget sjældent kunne flytte ham sovende fra autostol til barnevogn.
Når jeg går tur med ham, vågner han ved hundegøen og mobiltelefoner, der ringer. Vi skåner ham ikke som sådan for støj, og om aftenen falder han i søvn, mens han kan høre storebror i værelset ved siden af. Det er svært at få ham til at falde i søvn i barnevognen, hvis vi andre steder end hjemme. Han kigger og lytter og virker nysgerrig og næsten al for opmærksom på omgivelserne. Hvis der går rod i hans formiddagslur, bliver resten af dagens lure også kun korte på ca. en halv time.
Vi har lagt mærke til, at han ofte prutter en del om natten i forbindelse med de urolige perioder. Han har noget i bleen 4-6 gange om dagen, så han er da i hvert fald ikke forstoppet. Jeg laver hans mad fra bunden og følger mange af opskrifterne i Politikens mad til børn.
Jeg har ammet ...
... ham fuldt ud til han var 3 måneder, herefter supplerede vi med 1 flaske i døgnet. Fra 4 måneder startede vi op med skemad, og han sagde helt stop til amningen ved 5 måneder. Mit indtryk er, at han aldrig brød sig om at blive ammet, og han så helt salig ud, når han fik en flaske. Han råbte tit op undervejs i amningen og endte nogle gange med at græde rigtig meget, især om aftenen. Jeg ammede hans storebror til han var 10 måneder.
Jonas virker stærk, han er meget fysisk aktiv og lægger i øjeblikket an til at kravle. Han er meget glad, larmende og enormt utålmodig - mor og far får meget skæld ud i løbet af dagen. Nu kan han sidde op og lege, men før det kunne man næsten ikke lægge ham i kravlegården, da han straks råbte op. Vi har derfor brugt vikleslynge en del, og bruger nu babybjørns bæresele. Han virker robust i forhold til indtryk, lader sig ikke mærke stort med gæster, eller når vi har ham med ude - kun i sovesituationerne.
Jonas har desværre en lille sygdomshistorie, som du hellere må få med: Da han var omkring 4 uger tog vi ham med til kiropraktor, da han græd meget og utrøsteligt, især om aftenen. Vi bøvlede med amningen, hvor han havde svært ved at få fat, når jeg lagde ham til ved den ene side. Hans kæbe sagde kliklyde, når han suttede, og han havde hovedet for langt nede - hagen for langt ned mod brystet. Kiropraktoren behandlede ham for skævhed i kæbe, nakke og bækken. Han vejede 4200, da han blev født, så han er nok blevet trykket godt, og han havde den ene arm ind foran sig, da han kom ud.
Da han var omkring 4 måneder fik han mellemørebetændelse, og penicillinen hjalp ikke. Vi fik forskellige præparater og dosis blev sat op, men et døgn efter medicin-stop var han syg igen. Ved 5 måneder fik han lagt dræn, og det hjalp på mellemørebetændelsen, men han sov stadig uroligt.
I øjeblikket får han en 3. slags penicillin, som faktisk lader til at virke, for "noget på lungerne", og der kommer gul væske ud af det ene øre. Nu er vi startet ved en zoneterapeut, som også vil behandle ham med kraniesakralterapi. Han skal i dagpleje om 2 måneder, og vi frygter, det fortsætter med, at vi skal op 5-15 gange hver nat. Vi er meget, meget trætte. Har du nogle forslag til, hvad vi kan prøve ifht. at hjælpe ham til en roligere søvn?
Mange hilsner
Lotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger