Brev:
Risiko for hypotermi
Kære Helen,
Ja, så har jeg brug for dit fantastiske indput igen!
Sagen er nemlig at jeg er nu to gange vågnet op om natten ved at min lille trold lå fuldstændig kold og slap ved siden af mig. Den første gang panikkede jeg og fik hende vækket med det samme - der var hun knapt 5 måneder. Anden gang var her i nat, og der fik jeg mærket efter hendes åndedræt og hjerteslag. Begge ting var i orden, selvom hendes åndedræt var meget svag. Derefter puttede jeg hende sammen med mig under min dyne, hvor hun så langsamt fik varmen og begyndte at bevæge lidt på sig (og prøve at sparke dynen af sig).
Der er to måder dette kan være sket på:
For det første så er hun ikke glad for at have en dyne på sig. Når jeg putter hende om aftenen, så ligger vi som regl sammen, indtil hun begynder at putte sig ind til mig, hvorefter jeg måske kan få lov til at lægge en dyne ovenpå hende. Men selvom der er 16-18 grader i soveværelset, så begynder hun tit at hive i den og sparke til den, indtil hun har fået den af sig. Når jeg først har fået hende til at ligge under den, så bliver hun dog der, ihvertfaldt delvist. Med andre ord, så har hun ikke for vane at sparke dynen af sig om natten.
Den anden måde bekymrer mig måske mere: Sagen er at jeg er begyndt at flytte hende fra sin seng og over i vores på et tidspunkt imellem midnat og kl. 3, og jeg gør det i søvne. Jeg har gjort det i ca. 2 måneder nu, og jeg har åbenbart for vane at putte hende ind under min dyne, sammen med mig. Jeg vågner så op ved 3 tiden, hvor hun plejer at amme. Det var også ved 3 tiden at jeg vågnede i nat, udover at hun jo ikke rørte på sig overhoved.
Har jeg ikke fået puttet hende under dynen i nat? Eller er hun blevet for varm der, og har selv kravlet ud? Hun er jo den eneste af os, som sover i nattøj. Det skal måske lige siges, at den gang hun var ca. 5 ...
... måneder, så fik vi en ny topmadras, som var rigtig, rigtig varm. Resultatet var at lille pigen 'flyttede' selv ud af vores seng over i sin egen, på den måde at jeg begynde oftere og oftere at finde hende halfvejs kravlet ud af vores seng, og til sidst begyndte bara at putte hende direkte i sin egen, uden protest. Så hun kan tydeligvis termoregulere lidt. Uheldigvis skete der et eller andet, og lige pludselig vågnede hun hver time, med mindre hun puttede op ad mig. Der var der jeg fik vanen at hente hende i søvne, og putte ved siden af mig.
Pt. putter jeg hende i egen seng, men flytter hende som sagt om natten, uden at vågne op. Jeg tror jeg gør det, fordi at hun begynder at klynke og søge efter mig i søvne, men jeg ved det som sagt ikke. Hun sover som oftest godt, og sover i et stræk fra kl. ~21:30 til kl. ~3.
For at summarisere, så på den ene side overvejer jeg at købe en sovepose til hende således at hun ikke kan blive for kold, men på den anden side frygter jeg, at jeg bare vil pakke hende under min dyne, sovepose og det hele. Så hvad er bedre? Risikere hypotermi, eller koge hende hver nat (Jeg er virkelig bekymret for, at hun ikke kan flytte sig, hvis hun ligger i sovepose)? Eller skal jeg gøre som min mand forslår: Pakke hende ned i køreposen? Det ville sandsynligvis forhindre mig i at bare samle hende op i søvne, med på den anden side så betyder det jo også at hun ikke kan skifte stilling imens hun sover.
Til sidst skal det lige siges at jeg måske gør det lidt for nemt for mig selv at flytte hende om natten, i og med at jeg har hendes seng stående i forlængelse af vores, sådan som du forslår i din bog, men på den anden måde er jeg jo superglad for det setup. Men måske det ville være forsøg værd at separere de to senge igen – hvad tror du?
Hjælp! Jeg aner faktiskt ikke hvad jeg skal stille op her.
Mange tak!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder