Svar: Bedsteforældre og pasning

---

Kære Anne

Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre, at du har læst min og Sigrids bog "De bedste (bedste)forældre" - måske skulle du give den til din svigermor, så hun også kan læse den :)

Du skal gøre op med dig selv (og din mand), hvordan du har det med at lade jeres dreng passe af dine Svigerforældre. Du skal kun lade ham passe, hvis du er helt tryg ved det og så er det sådan set lige meget om de skal passe ham et par timer eller en hel dag. Hvis du ikke har tillid til at de kan passe ham, hvis du ikke er tryg ved det der foregår, så skal de ikke passe - så kort kan det egentlig siges ... :)

Om de giver ham den ene eller den anden mad - ja som udgangspunkt, hvis de er sammen tit og er det planlagt at de skal kunne hente ham i dagpleje, I spiser sammen en gang om ugen osv. og de som udgangspunkt indgår i en stor del af hverdagen, så har de naturligt en forpligtelse til at sørge for at han får sund og nærende mad. Men er det kun en gang imellem, at de passer ham og skal give ham mad, så sker der ikke noget ved at der smutter lidt andet indenbords end du selv ville give ham - det er gjort med kærlighed og det gør ham ikke ondt.

Du må naturligvis meget gerne tale med dem om - og det vil være rigtig godt hvis din mand kunne tale med sine forældre om - hvad I forestiller jeg omkring mad. I kan f.eks. sige noget i retning af "vi synes ikke han skal have kage. Så længe han er så lille at han ikke ved, hvad det er, er der ingen grund til at give ham det!" eller lignende. Det kan være en kort og præcis holdning som er til at forstå.

Det lyder som om at din svigermor gerne vil gøre det så godt som muligt og gerne vil det bedste for sit barnebarn. Og det er rigtig dejligt. Det er også meget flot at hun selv har bedt om at få en liste med mad hun kan give ham, en plan hun kan følge - det ser jeg som et tegn på, at hun gerne vil ham det godt, men også at hun forsøger at gøre dig tryg og også prøver at glæde dig, ved at vise interesse og spørge ind til "hvordan du plejer at gøre" og ikke bare gøre som hun nu synes.

Det er vigtigt at du anerkender hendes interesse for din dreng og anerkender at hun rigtig gerne vil ham og vil jer. Du er nødt til at sætte ord på hvor glad du er for hendes hjælp. Hvis hun mærker at du ikke er efter hende, men faktisk er glad for hende og for at hun hjælper, så vil du naturligt også bedre kunne sige, hvis der er noget hun skal lave ...

---

---

... om.

Bleerne der vender forkert - hun kan ikke finde ud af det, for sådan nogle bleer brugte man ikke da hun havde børn. Skriv med kuglepen "foran" på bleen, så hun kan se hvad der skal vende frem, så hun ikke bliver forvirret. Bruger han buksebleer, så vis hende at de kan trækkes op i siden, hvis han har afføring, så han ikke får afføring ned af benene, men at de ellers kan trækkes ned og op som underbukser, hvis han kun har tisset :)

Sikkerheden er noget andet - det er svært at finde ud af barnevognsseler og autostole og her synes jeg din mand skulle træde ind og vise hende, hvordan "teknikken virker" så det ikke kun er dig. Når det handler om sikkerhed, så bør man ikke gå på kompromis - ingen af jer ville jo nogensinde tilgive jer selv (heller ikke farmor), hvis der skete et eller andet og det kunne have været undgået, hvis selen var sat rigtigt på.
Måske kan I aftale at det med seler, er noget farfar tager sig af? Så det er noget far og søn taler om og får klaret, så mor kan være tryg og så farmor ikke føler sig "dum".

---

---

---

Med hensyn til når I skal til fest og jeres dreng skal passes - så kommer jeg her tilbage til det jeg startede med at skrive: Hvis dine svigerforældre er gode nok til at passe din dreng, når han er 6 uger, hvis de er gode nok til at passe ham et par timer, eller en hel dag, så er de også gode nok til at passe ham når I skal til fest og han er 12 måneder. Enten er du tryg ved dem og lader dem passe, eller også skal de slet ikke passe :)

Og hvis du er utryg ved skiftning, seler i barnevognen osv. så bliver I nødt til at få styr på disse ting. I er nødt til at tale om det og de er nødt til at få vist og forklaret hvordan. Som sagt, lyder det som om at de er søde og rare og også som om at de gør deres bedste.

Det er ikke jeres søns behov at blive passet, hverken af den ene eller den anden - han har slet ikke det behov, når han ikke er ældre. Det er jeres behov for at tage til fest - og det er også reelt nok og naturligvis skal I kunne tage til bryllup, når han er 1 år, det ville jeg også gøre. Naturligvis skal du også være tryg ved at lade ham passe, men det skal du uanset hvor gammel han er og hvor lang tid han skal passes. Og hvis du ikke er tryg ved svigerfamilien, så skal de enten ikke passe ham eller også skal I finde ud af, hvordan du bliver tryg ved det :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og stort knus fra dig til mig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---