Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved aflevering i dagpleje


30. maj 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære M

For mig lyder det umiddelbart som om at jeres dreng har rigtig svært ved at skifte situation. Han har svært ved at blive afleveret og kan også på samme måde have det svært, når du henter. Det er svært at skifte mellem hjem og dagpleje, det er svært at skifte situation - og sådan er der mange børn der har det og det er helt normalt :)

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet - og hos jer, altså svært at du afleverer og går.

Det bedste du kan gøre er at tage det så roligt som muligt og acceptere at det er svært for din dreng. Det lyder som om at han er glad for sin dagplejer og har det rigtig godt, når han er der - det er skiftet som er svært. ...


Annonce

...

Det er vigtigt at dagplejer kan rumme hans følelser, gråd og frustration og at du også kan. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og især - at du ikke tager det personligt. For det er ikke fordi at du gør noget forkert, det er ikke på grund af dig, det er fordi han har svært ved skift.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jo mere rolig du er, jo mere rolig bliver han også. Så når du afleverer i dagplejen, er det vigtigt at du gør det "med oprejst pande", at du signalerer overskud, at det bliver rigtig skønt og dejligt at være der osv. og at du så afleverer kort og hurtigt. Hvis du trækker tiden, så risikerer du at sende nogle signaler om at det her er svært, at du har svært ved at gå og er utryg ved at aflevere og det vil kun forstærke at skiftet er svært, så det vil kun gøre det værre.

Han skal mærke at du er fuldstændig tryg ved at aflevere og dagplejer skal vise at hun vil ham rigtig gerne og har helt styr på det. Det vil være rigtig godt hvis dagplejer kan vinke farvel gennem vinduet eller andet, når du går, så I har et fast afleveringsritual og at hun så derefter får ham igang med at lege, spise eller hvad de nu skal, så han hjælpes videre :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce