Svar: Grød og pasning
Kære Jeanne
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I er kommet rigtig god igang med skemaden og faktisk lyder det som om at din dreng spiser meget store portioner, hvis han kan spise ca. 2 dl. hver gang...
Jeg vil derfor foreslå dig at du allerede nu begynder at give han skemad 3 gange dagligt - men at du skærer mængden ned, så han ikke får mere end 3/4 til max 1 dl. af gangen, vand af kop og så ammes 6 gange dagligt ved siden af dette.
Jeg vil anbefale at du stopper mængden af skemad, at det er dig der styrer, hvor meget han får og at du holder lidt igen, også selvom han åbner munden og bare tager imod. Det er vigtigt netop for at sikre ham mælk nok.
Det er rigtig flot at han allerede sover igennem om natten, men netop i takt med at skemaden om dagen fylder mere og mere, er det ekstra vigtigt at sikre hans mælke- og væskebehov som stadig er meget stort. Derfor vil jeg anbefale at du bibeholder amning sen aften, gerne inden du selv går i seng, hvor han kan lægges til brystet og fylde sig op og derefter sove videre. Du kan også vælge at amme ham kl. 01, hvor han vågner af sig selv, men det kunne måske være praktisk, hvis han ville ammes inden du selv går i seng, så du derefter måske slipper helt for at skulle op ... :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 07: 3/4 til max 1 dl. grød, evt. med lidt frugtmos for variation, vand af kop.
Ammes og puttes til første lur ca kl 8.30
Frokost 11: 3/4 dl grøntsagsmos eller grød (anden type end om morgenen), vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 12 som ...
... nu
Eftermiddag 15.30: Ammes og puttes til dagens 3 lur
Aften 18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes
Som du kan se følger planen en helt fast rytme, hvor han som udgangspunkt tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og ammes inden han skal sove næste lur. På den måde får han både den mængde mad og mængde mælk som han har behov for. Det er vigtigt at han fortsat ammes 6 gange i døgnet og det er vigtigt at skemaden holdes på et niveau, hvor han stadig vil have brystet - han må ikke spise så stor en mængde grød eller mos, at han afviser brystet :)
Når han skal passes kan mormor følge sammen plan og kan så give ham flaske, der hvor du normalt ville amme. Det er meget fint at I lader mormor passe hos jer, så han er hjemme hvor han kender seng, puslebord osv. og derfor er mere tryg, når nu hun skal tage over. Det er også rigtig godt, at mormor kommer på besøg jævnligt det næste stykke tid og at du prøver at lade hende skifte, give mad osv. imens du er ved siden af. Både så din dreng mærker at det er okay, du er helt tryg ved at det er mormor, men også så hun ved hvordan du plejer at gøre og kan gøre nogenlunde som han kender og derved er tryg ved.
Jo mere I er sammen med bedsteforældrene, jo mere I ses i hverdagen, jo mere fortrolig vil han naturligt blive med dem og de med ham. Man kan ikke sætte tid på, hvor meget man skal være sammen, men det er naturligt at jo bedre de lærer hinanden at kende, jo mere trygge vil de hver især være ved situationen, og jo lettere vil det være for alle, når han skal passes :)
Fortsat held og lykke og god fornøjelse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.