Svar: Gode råd om kost og frysning
Hej med dig
Dejligt at høre, at I er kommet godt igang med skemaden :)
Små børn har brug for ekstra fedtstof. De skal vokse rigtig meget både i vægt og længde og de skal udvikle sig rigtig meget, deres hjerne og deres muskler har brug for ekstra energi. Det betyder at de har brug for rigtig meget mad, men da deres mavesæk ikke er særligt stor, så kan de faktisk ikke indtag den mængde de egenlig har brug for. De kan simpelthen ikke spise så store portioner, som egentligt er nødvendigt for at dække deres energibehov.
For at sikre dem energi nok, er man derfor nødt til at tilsætte fedtstof til al hjemmelavet mad. Det anbefales at man tilsætter 1 tsk fedtstof til en portion (1-2 dl. grød eller mos) og at man varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så barnet får vegetabilsk olie, plantemargarine, smør osv. Jo mere variation, jo bedre er det.
Af samme årsag skal der også bruges mælk i al hjemmelavet mad. Det betyder at man normalt koger mel eller flager op med vand, ligesom kan koger grøntsagerne i vand og derefter tilsættes så fedtstof og mælk.
Man kan også vælge at lave grøden udelukkende på modermælkserstatning, så man koger mel og flager op med modermælkserstatning og ikke bruger vand. Hvis man vælger at lave grøden fuldstændig på mme, så behøver man ikke tilsætte ekstra fedtstof til grøden.
Når børn er 6 måneder gamle, kan man vælge at bruge sødmælk i grød og mos. Altså koge op med vand, og så tilsætte sødmælk. Dette dog max ½ dl. - mere sødmælk bør barnet ikke få. Det kan være praktisk i hverdagen, fordi du f.eks. kan vælge at lave en kartoffelmos til jer alle sammen og så kan I på den måde spise det samme, så barnet begynder at få mere familiemad.
Fra 9 måneders alderen kan børn få lidt mere komælk, - sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, men det er ikke noget børn skal have, så længe de er under 1 år. Derimod har børn brug for mme eller modermælk indtil de er 1 år gamle.
Sødmælk af kop, kan naturligvis også ...
... gives fra 6 måneder - men vil jeg normalt ikke anbefale. Det er som sagt ½ dl. mælk at barnet må få og jeg synes det er bedre at prioritere at sødmælken gives som sovs eller via familiemaden, netop for at få gang i spisningen og variationen - og ikke skulle lave specielle retter til barnet - og så kan barnet få vand af kop. Det er vigtigt at børn også lærer at drikke vand og ikke kun kan drikke mælk. Vand er den bedste tørstslukker!
Med hensyn til frysning og optøning af babymad, så kan grøntsagsmos og frugtmos fryses. I den periode, hvor barnet ikke spiser så store portioner og endnu ikke får samme mad som den øvrige familie, kan det være en god idé at fryse mos i mindre portioner som så tøs op, når barnet skal have det. Men ellers vil det være rigtig godt at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser - også for at give jeres datter så stor en variation som muligt. At fryse en stor portion ned i mindre portioner vil jo gøre at din datter får det samme aften efter aften ... Hvis du derimod tager nogle af de grøntsager som I andre skal have at spise, koger dem og moser dem, så vil hun naturligt få mere variation. Og frisklavet kartoffelmos må alt andet lige smage bedre ... :)
Omkring frysning og optøning gælder følgende retningslinjer:
- Frys maden ned i plastbøtter beregnet til babymad og frost. Det anbefales ikke at bruge isterningebakker, da de kan afgive stoffer til fødevarer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Temperaturen holdes på -18 grader eller derunder og så kan babymaden holde sig ca 1 måned i fryseren.
- Babymad, der har været frosset må aldrig fryses igen. Rester af optøet babymad skal kasseres.
- Kød og fisk (fra 6 måneder) optøs i en skål i køleskabet. Skal det gå hurtigt kan man optø i en plastpose i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst.
- Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler
bedst.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!