Svar: Gode råd om kost og frysning
Hej med dig
Dejligt at høre, at I er kommet godt igang med skemaden :)
Små børn har brug for ekstra fedtstof. De skal vokse rigtig meget både i vægt og længde og de skal udvikle sig rigtig meget, deres hjerne og deres muskler har brug for ekstra energi. Det betyder at de har brug for rigtig meget mad, men da deres mavesæk ikke er særligt stor, så kan de faktisk ikke indtag den mængde de egenlig har brug for. De kan simpelthen ikke spise så store portioner, som egentligt er nødvendigt for at dække deres energibehov.
For at sikre dem energi nok, er man derfor nødt til at tilsætte fedtstof til al hjemmelavet mad. Det anbefales at man tilsætter 1 tsk fedtstof til en portion (1-2 dl. grød eller mos) og at man varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så barnet får vegetabilsk olie, plantemargarine, smør osv. Jo mere variation, jo bedre er det.
Af samme årsag skal der også bruges mælk i al hjemmelavet mad. Det betyder at man normalt koger mel eller flager op med vand, ligesom kan koger grøntsagerne i vand og derefter tilsættes så fedtstof og mælk.
Man kan også vælge at lave grøden udelukkende på modermælkserstatning, så man koger mel og flager op med modermælkserstatning og ikke bruger vand. Hvis man vælger at lave grøden fuldstændig på mme, så behøver man ikke tilsætte ekstra fedtstof til grøden.
Når børn er 6 måneder gamle, kan man vælge at bruge sødmælk i grød og mos. Altså koge op med vand, og så tilsætte sødmælk. Dette dog max ½ dl. - mere sødmælk bør barnet ikke få. Det kan være praktisk i hverdagen, fordi du f.eks. kan vælge at lave en kartoffelmos til jer alle sammen og så kan I på den måde spise det samme, så barnet begynder at få mere familiemad.
Fra 9 måneders alderen kan børn få lidt mere komælk, - sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, men det er ikke noget børn skal have, så længe de er under 1 år. Derimod har børn brug for mme eller modermælk indtil de er 1 år gamle.
Sødmælk af kop, kan naturligvis også ...
... gives fra 6 måneder - men vil jeg normalt ikke anbefale. Det er som sagt ½ dl. mælk at barnet må få og jeg synes det er bedre at prioritere at sødmælken gives som sovs eller via familiemaden, netop for at få gang i spisningen og variationen - og ikke skulle lave specielle retter til barnet - og så kan barnet få vand af kop. Det er vigtigt at børn også lærer at drikke vand og ikke kun kan drikke mælk. Vand er den bedste tørstslukker!
Med hensyn til frysning og optøning af babymad, så kan grøntsagsmos og frugtmos fryses. I den periode, hvor barnet ikke spiser så store portioner og endnu ikke får samme mad som den øvrige familie, kan det være en god idé at fryse mos i mindre portioner som så tøs op, når barnet skal have det. Men ellers vil det være rigtig godt at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser - også for at give jeres datter så stor en variation som muligt. At fryse en stor portion ned i mindre portioner vil jo gøre at din datter får det samme aften efter aften ... Hvis du derimod tager nogle af de grøntsager som I andre skal have at spise, koger dem og moser dem, så vil hun naturligt få mere variation. Og frisklavet kartoffelmos må alt andet lige smage bedre ... :)
Omkring frysning og optøning gælder følgende retningslinjer:
- Frys maden ned i plastbøtter beregnet til babymad og frost. Det anbefales ikke at bruge isterningebakker, da de kan afgive stoffer til fødevarer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Temperaturen holdes på -18 grader eller derunder og så kan babymaden holde sig ca 1 måned i fryseren.
- Babymad, der har været frosset må aldrig fryses igen. Rester af optøet babymad skal kasseres.
- Kød og fisk (fra 6 måneder) optøs i en skål i køleskabet. Skal det gå hurtigt kan man optø i en plastpose i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst.
- Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler
bedst.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig