Svar: Kun powernaps i løbet af dagen
Hej med jer
Tillykke med lille Nanna, tak for jeres brev og velkommen til:)
Netop når børn er 3-4 måneder gamle, så ændrer deres søvn sig og det er sandsynligvis den ændring I oplever hos jer.
Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.
Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".
Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".
Netop i 3-4 månedersalderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Det er dog først i 6-8 måneders alderen, at non-REM-søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn, vi voksne og ændre børn har.
Det betyder altså at jeres datter aldersmæssigt er der, hvor hun naturligt begynder at have mere stadieinddelt søvn og det er meget normalt at skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn, kan komme med ca 45 minutters intervaller og det er således helt normalt og helt forklarligt, at I ofte oplever at hun vågner efter netop 45 minutter ...
Det er også sådan at jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt er mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter jer, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder at kluk-le osv. når I sidder og leger med hende. Også motorisk er hun stærkere nu, hun bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når I holder hende på skødet osv. Præcis som I oplever og det er rigtig godt at I aktiverer hende så meget som muligt, når hun har sine vågne perioder.
Alt det der sker med hende, alt hvad hun oplever, alle stimuli, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil I naturligt lige nu opleve at hun kan drømme mere. Hun kan i søvne ligge og virre med hovedet, hun kan småklynke, ...
... græde lidt, ligesom hun også kan ligge og grine nogle gange faktisk og det er helt naturligt.
Der er også nogle børn som I jeres datters alder stadig har en velfungerende moro-refleks. Det er hendes faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender I også fra jer selv, I lægger jer til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om I falder. Når det sker for jer, så registrerer I det, men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer armene og det spjætter i hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).
Det hjælper ofte her at svøbe barnet, så barnets bevægelser ikke bliver så voldsomme. Et svøb kan hjælpe barnet med rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen.
Det er altid svært at svøbe børn om sommeren, hvor det jo naturligt er mere varmt ... men I kan godt forsøge. I kan svøbe hende i et bomuldstæppe, så hendes arme holdes ind til kroppen eller I kan putte hende i en sovepose - en babysovepose, som vil kunne berolige hende lidt og netop give fysisk ro ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En anden mulighed er at være hos hende, stå parat, når hun har sovet de ca 45 minutter, hvor I ved at hun erfaringsmæssigt plejer at vågne op, og så stå ved hende, holde hænderne på hende, vugge hende lidt, trille barnevognen lidt osv. så hun på den måde holdes sovende.
Samlet set får hun ca 14 timers søvn i døgnet og det er helt okay, det lyder fint. Det er lidt under gennemsnittet men stadig helt i orden.
Det bedste I kan gøre er at arbejde på en fast rytme om dagen, hvor hun sover formiddagslur, middagslur og så en lur sidst på eftermiddagen. Det vil være rigtig godt, hvis hun sover mindst en lang lur i løbet af dagen - gerne middagsluren - og I må her gerne gøre det til en fast vane at trille hende en lang tur i barnevognen, hvis det kan holde hende sovende i længere tid. På den måde kan I påvirke hendes indre ur og give hende et mere "indre behov for" at skulle sove længere midt på dagen.
Det vil være rigtig godt at hun får mælk at sove på og da I både giver bryst og flaske, vil det være fint at lade en af disse ting indgå som en fast del af hendes putteritual. Faktisk vil mange børn i denne alder, have stor glæde af at få mælk to gange mellem hver lur i en periode, altså så hun får lidt mælk, når hun vågner, og derefter leger, bruger sig selv motorisk og mentalt og så får mælk i forbindelse med at hun så skal sove igen.
Jeg håber at ovenstående forklarer lidt hvad der sker hos jer, og hvad I kan forvente og arbejde videre med, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig