Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til søvnrytme i løbet af døgnet


14. juni 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helene og Henrik

Tak for jeres dejlige beskrivelse af en lille aktiv dreng, det lyder som om at Oswald er godt igang med en sund og god udvikling:)

Jeg vil lige starte med at beskrive, hvad man kan forvente af et barn på Oswalds alder.

For det første er de fleste børn mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med kun en lur dagligt. Og især i den periode, hvor de køres ind i institutionen, vil de naturligt have behov for at sove ekstra. Det vil være et bombardement af nye stimuli og oplevelser og de har naturligt brug for to afbræk om dagen i indkøringsperioden, altså brug for to lure, netop fordi alle oplevelserne gør dem mere trætte.

Derfor er der ingen grund til at I arbejder på at Oswald skal lære at sove en gang dagligt. Han er for lille til det endnu og når han til august skal starte i vuggestue, vil han naturligt stadig have behov for sine to lure og det skal de naturligvis give ham. Stille og roligt vil han vænne sig til at være der, vil afkorte sin formiddagslur, vil måske begynde at protestere over at blive lagt til at sove, fordi han hellere vil lege sammen med de andre og her kan formiddagsluren så udfases - men det er ikke endnu, det er måske først om 4 måneder og den tid skal han have lov til at have.

Det er også sådan, at børn i Oswalds alder skal have to amninger eller to flasker i døgnet (min. 400ml) som, hvis de får flaske, sikrer dem deres jernbehov til de er 12 måneder. De to amninger eller flaske vil ofte ligge rigtig godt om aftenen, når barnet puttes og så sen aften eller meget tidlig morgen. At sove igennem i 10-12 måneders alderen er altså at sove fra midnat og til næste morgen tidlig, eller at sove fra kl. ca 20 hvor flasken (eller brystet) gives, til kl 04, hvor der gives flaske (eller bryst) igen. Det er altså et helt reelt behov stadig at få mælk sen aften eller en gang i løbet af natten.

Det lyder som om at Oswald sover ret godt om dagen, ofte to lure a ca 1½ times varighed, altså ca 3 timers dagslur. Det er rigtig fint og dejligt at han sover så godt. Det betyder naturligt at han måske ikke altid er helt parat til at blive puttet kl. 19.30, men måske reelt først er parat til at sove, når kl. er 20. Det gør ikke noget, han lyder til fint at kunne styre det, han lyder til at have en god evne til at regulere sit søvnbehov og hvis han lige nu har brug for ½ time til at tumle rundt i sin seng, rejse sig, sige "uh, ba, ba, ba" osv. så må han meget gerne dette.

Så længe han ikke er ked af ...


Annonce

... det, så må I gerne putte ham som nu og lade ham forbrænde det sidste energi, hvorefter han så er parat til at blive lagt ned og kan overgive sig til søvnen. Det vil sandsynligvis være sådan, at I sagtens kan gå til og fra de første minutter, men lige der, hvor han skal overgive sig til søvnen, kan det være nødvendigt at I er der, sidder hos ham, holder jeres hænder på hans krop, så han kan mærke at I er der og så I hjælper ham med at finde fysisk ro, hjælper ham med at lægge sig og slappe af - for det har han rigtig svært ved lige nu, fordi han motorisk er så aktiv som han er.

Så for at svare på jeres spørgsmål, så skal I ikke udfase hans formiddagslur før han selv begynder at vise behov for dette og der går sandsynligvis 4 måneder endnu ...

Hans puttetidspunkt kan godt lyde til at være lidt for tidligt, men sålænge han ikke er ked af det, må I godt holde fast i den rutine I har. I kan naturligvis også prøve at putte ham ½ time senere, for at se om ikke det vil gøre en forskel.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - sover 1-1½ time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med stykker af kogte grøntsager, frikadelle, pastaskruer, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, muslinger osv. Suppleres også gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rest fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.

Suppleres med lidt frugt og måske en lille kop mælk og puttes til middagslur, ca kl. 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang formiddagsluren er og hvor sent han vågner af den. Sover ca 1½ time som nu.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med revne æbler, banan, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, gryderetter af forskellig slags, lasagne, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, - Der skal være mad som smager af noget, mad i stykker og også moset mad - kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand eller sødmælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce