Svar: Opdragelse - 21 mdr.
Kære frustrerede mor
Der er absolut ikke nogen alarmklokker der ringer hos mig - den dreng du beskriver er en rigtig dejlig sundt udviklet dreng, som er igang med en rivende udvikling. Og det du fortæller er helt normalt! :)
For det første er det helt naturligt, at man som forældre de første gange ens barn "laver ballade" kommer til at smile eller grine, for de er jo charmerende og det er jo rigtig sjovt at se deres selvstændighed folde sig ud ... Sådan reagerer alle forældre, - med naturlig glæde :) Men naturligvis skal man jo tænke over, hvad signaler man sender, præcis som I også gør - og holde fast i at et nej er et nej. Det er også vigtigt at man ikke siger nej, imens man griner, fordi barnet så naturligt ikke kan forstå, hvad man egentlig siger og egentlig mener ...
Når din dreng griner, når du siger nej og forsøger at forhindre ham i at pille ved det han piller ved, så er det ikke udtryk for manglende respekt overfor dig, men derimod udtryk for at han er tryg ved dig. Han er faktisk så tryg ved dig, at han godt kan vise dig, at han faktisk synes du er ret sjov og ser ret sjov ud, når du er sur. Du skal derfor prøve at se det som noget positivt - og det gør ikke noget han han bobler over, hvis han så i øvrigt stopper med det han er igang med - tag fat i ham, sig "din lille bøllespirer, du skal ikke pille ved det!" eller lignende og få ham drejet væk fra det han er igang med - uden at skælde ud, uden at råbe af ham, men i stedet ved at aflede.
Når han bliver frustreret og slår ud efter dig, så skal du sætte ham fra dig. Han skal ned på gulvet, der skal følge en handling med dit nej, så han mærker at man får ikke lov til at være på skødet, hvis ...
... man slår. Han husker bedst, hvis der følger en handling med, det gælder også hvis han f.eks. sidder og smider med maden, ved middagsbordet og du har sagt nej og han gør det igen, så flytter du hans tallerken. Hvis han så bliver frustreret og ked af det, så giver du ham tallerkenen igen og forklarer at maden skal spises og ikke kastes med og gør han det så igen - så afslutter du måltidet, så er han færdig med at spise, nu er det slut!
Ved at flytte hans tallerken eller ved at flytte ham ned fra bordet - ved at lade en handling følge med, så får du ham til bedre at huske, at her var noget du ikke ville have.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder ikke at han ikke vil gøre det igen - for han er også nødt til at undersøge om du reagerer sådan hver gang og han er også nødt til at undersøge om far reagerer på samme måde. Så han er naturligt nødt til at prøve af mange gange, det samme igen og igen, for at finde ud af, hvordan det fungerer - men det er okay, det er normalt, det er sådan han lærer og det er ikke fordi han er uartig eller mangler respekt for jer, det er fordi han kun kan lærer på denne måde :)
Du gør ganske givet ikke noget forkert - måske har du en lidt anden tilgang til din dreng, fordi du er kvinde og du er hans mor. Så måske er du lidt mere "blød" og "forsøger at afværge" mere end far gør - det er naturligt, det er fordi du ikke er en mand, vi er bare anderledes og far er måske lidt mere kontakt, sender lidt mere tydelige signaler, har også en dybere stemme som lyder lidt mere alvorlig end når vi kvinder siger noget ... Det er helt okay at der er forskel på mor og far, forskellighed er også en styrke! :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.