Svar: Søvn og putteproblemer for min pige på 10 mdr.
Kære Louise
Du har fuldstændig ret - det er bestemt ikke så let som det ser ud på skrift, at få ændret på de søvnassociationer man har fået skabt :)
Det er et rigtigt stort fremskridt at din datter nu kan sove uden brystet om dagen og det er meget fint, at du lige nu kan få hende til at sove i løbet af 10 minutter, hvis du triller barnevognen lidt. Stille og roligt skal hun jo så lære at sove uden at være i bevægelse, men tag nu en ting af gangen - om dagen fungerer det godt lige nu, så lad det være ved det.
Det kan være en idé at overføre dagsritualet til aften, når det fungerer om dagen, kan det også fungerer der. Hvis det at være i arm betyder at din datter bliver vugget, så er det jo den bevægelser hun også har om dagen, så er det vugning eller trilning hun er afhængig af. Det kan nogle gange klares ved at man monterer hjul på tremmesengen eller køber nogle brio bedrockers til sengebenene, så sengen kan vippes lidt, når hun er puttet ...
Hvis hun er afhængig af din favn og nærhed, så hjælper det ofte at svøbe hende - da hun er en stor pige nu, vil hun ikke kunne svøbes som et spædbarn, men hun vil f.eks. godt kunne have glæde af at blive puttet i en sovepose - som en voksipose eller lignende. Hvis I ikke har en sådan, så synes jeg dog ikke I skal købe det nu, med den alder hun har.
I stedet må du så svøbe hende i et dyne eller et tæppe - det kan også være godt nu hvor det er varmt i vejret og vi går sommeren i møde - det er jo vigtigt at hun om natten også kan komme af med varmen og det kan være lettere at lette på et tæppe eller dyne, når hun først er faldet i søvn.
En mulighed er også, at du fjerner tremmerne fra den ene side af hendes ...
... seng og kobler hendes seng til din. På den måde kan du ligge i din egen seng og din datter ligge i sin - og så kan du stadig ligge ved siden af hende, holde hænderne på hende, lade hende mærke din nærhed og din varme, men samtidig lære hende at sove i sin seng.
Og så er det også vigtigt for mig at sige, at hvis din datter lige nu falder i søvn om dagen uden større problemer og uden afhængighed af flaske eller bryst og hvis hun om aftenen kan falde i søvn ved at du giver hende en flaske og hun så derefter bare sover videre, så må hun naturligvis gerne få det. Der er ikke noget i vejen for at hun falder i søvn med flasken i munden, hvis hun derefter så sover godt og roligt. Det er kun et problem, hvis hun vågner igen og igen, og ikke kan sove videre, uden at du hele tiden skal putte bryst, sut eller flaske i munden på hende ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være at hun lige nu har brug for at du lægger dig med hende og ammer hende om aftenen i din seng, inden hun skal sove. Lader hende falde i søvn der og inden du så selv går i seng, så ammer du hende igen og flytter hende så til egen seng, hvor hun så sover resten af natten. Det kan også være trygt og godt at gøre det på den måde - igen, hvis hun sover godt på den måde og ikke vågner og søger brystet hver time natten igennem, så er det helt fint. Man skal ikke ændre på noget som fungerer - men kun ændre på det, som ikke fungerer.
Håber du kan bruge denne uddybning videre ... Og så skal I altså også være tålmodige - for det tager tid at ændre vaner og det er ofte to skridt frem og et tilbage, så masser af tålmodighed og omsorg for lillepige imens ændringerne står på, er vigtigt :)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.