Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til søvn - 3 mdr.


17. juni 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Hjælp til søvn - 3 mdr.

Kære Helen.

Min datter er netop fyldt 3 måneder og er en mild, glad, nysgerrig og aktiv pige. Kort sagt - hun trives rigtig fint. Men det er ved at udvikle sig til et mareridt at få hende til at sove om aftenen.

I starten faldt hun i søvn ved brystet og blev så lagt i vuggen. Da hun holdt op med det, begyndte vi at arbejde på et putteritual. Hver anden aften bades hun. Og ellers skiftes hun, får nattøj på, ammes i min seng og får så flaske.

Herefter kommer hun op på skulderen for at bøvse. Her synger jeg en lille sang for hende, og så bliver hun lagt i vuggen, hvor jeg så siger godnat og sov godt til hende. Det tog et stykke tid at få kørt ind, fordi hun græd i vuggen. Hvis ikke hun kunne distraheres med smil, snak el. lign, startede vi ritualet igen - hun blev taget op, der blev sunget en sang, og hun blev lagt igen. Efter nogen tid var det ved at fungere ret godt. Hun kunne lægges i vuggen og kunne så ligge og sutte på fingre osv og lige så stille falde i søvn. Det lykkedes ikke altid i første omgang, men det var til at have med at gøre. Vi kunne mærke, at hun samtidig blev nemmere at putte i barnevognen, hvor hun også kunne ligge og falde lige så stille i søvn.

Så nemt er det ikke længere. Nu begynder hun de fleste gange at græde voldsomt, så snart jeg lægger hende ned i vuggen. De gange, hvor det lykkedes at lægge hende, ligger hun max. 5 minutter og sutter fingre osv., før hun begynder at græde. Når hun græder, kan hun ikke distraheres, og selvom vi så starter ritualet igen, sker der nøjagtig det samme, når jeg lægger hende. Hvis jeg så vugger hende næsten i søvn og lægger hende, sker der det samme. Hvis jeg vugger hende i søvn og lægger hende, vågner hun enten, når jeg lægger hende, eller kort derefter (indenfor de første 10 minutter) - og græder.

Jeg har forsøgt at svøbe hende og vugge hende i søvn/næsten i søvn uden det store held. Jeg ...


Annonce

... har forsøgt at lægge hende ned på siden og så vende hende rundt på ryggen, når hun havde sovet et par minutter i vuggen. Det har jeg haft en vis succes med, men det har været stærkt aftagende. Jeg har forsøgt at få hende til at tage en sut - det vil hun ikke. Det tager efterhånden et par timer at få hende lagt i seng om aftenen, jeg får ondt i ryggen, og jeg er ikke selvfølgelig ikke interesseret i, at hun kun kan falde i søvn i mine arme.

Vi starter putteritualet ved 18.30-19.00 tiden, afhængig af, hvornår vi fornemmer, at hun er træt. Så hun virker træt, når vi går i gang - vi kan høre det på hendes pludren, gniden øjne og næse, stift blik osv. Og hun falder i søvn under amningen og må holdes i gang med berøringer på ryg osv.

Hendes sovemønster i løbet af dagen er uregelmæssigt. Hun vågner typisk ved 7-8-tiden og holder sig så vågen i ca. 2 timer, før hun er træt og puttes. Formiddagsluren kan så tage mellem 45 minutter og 3½ time. I sidste tilfælde er det som regel dagens eneste lur. Eftermiddagsluren tager 1-2 timer, og den slutter som regel ved 15-tiden. Så hun tager altså et godt stræk sidst på dagen, men det har ikke været muligt at få hende til at sove en tredje lur.

Samlet set sover hun typisk 2½-3½ time i løbet af dagen - men det har også været for nedadgående den sidste uges tid, og i går sov hun kun 10 minutter et par gange i løbet af dagen. Der begynder også i løbet af dagen at være lidt det samme mønster med, at hun græder, når jeg lægger hende, eller begynder at græde efter et stykke tid. Eller at hun simpelthen kvikker op, efter jeg har lagt hende og overhovedet ikke agter at sove. Jeg synes, at jeg er opmærksom på at følge hendes signaler på, hvornår hun er træt. Men det er godt nok op ad bakke i øjeblikket.

Håber, at du kan hjælpe med et godt råd - for vi er lidt ved at være løbet tør for ideer.

Venlig hilsen

En lidt træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce