Brev:
Storbror skælder lillesøster ud
Kære Helen
Jeg vil lige sige tak for alle de svar jeg ind til nu har fået fra dig. Jeg har netop kigget på dine tidligere svar og endnu engang fået bekræftet hvor nyttige de har været.
Vores store dreng er begyndt at skælde meget ud på lillesøster her på det seneste. Det er ikke noget nyt, han har altid været typen der går op i at tingene skal gøres på den rigtige måde og derfor har han altid "rettet på" lillesøster, lige så vel som andre børn. Det kan f.eks. være når hun tager noget af hans legetøj, så kan han tage det fra hende mens han siger "Nej, det må du ikke" - og giver hende så noget andet legetøj som er hendes og hun kan lege med. Det er også ok, men hans tone når han siger "det må du ikke" er svært at lade være med at grine af nogle gange og andre gange kunne jeg godt undvære den type reaktion fra ham. Han hæver ikke stemmen men lyder "gal". Svært at beskrive men altså han skælder hende ud.
Det har stået på siden hun var helt lille, men nu synes jeg det er ved at tage overhånd. Han gør det konstant og det er som om der er gået sport i det for ham. Han skal hele tiden rette på hende og tage legetøj fra hende og give noget andet - lige meget hvad hun har i hånden. Det ene øjeblik kan han tage bilen fra hende og give hende hesten og 5 minutter senere tage hesten fra hende og give bilen.
Jeg tænker selvfølgelig straks på om jeg selv skælder ham ud for tit. Ja jeg gør det jo ind imellem, men synes ikke det er så tit at han bør gøre det til en daglig vane selv.
Skal jeg være helt ærlig er jeg træt af at han er sådan over for hende. Spørger vi lillesøster synes hun storbror er verdens sjoveste dreng - lige meget hvad han gør, så det er jo ikke et problem for hende. Men jeg ønsker bare ikke at han fortsætter med det i den grad at det bliver en varig vane.
Det er ikke en hemmelighed at vi har regler hjemme hos os. Der er ting som han må lege med og mange andre ting som han ikke må lege med. Et lille eksepel: hvis han f.eks. begynder at åbne min taske og kigge i den, siger jeg at det må han ikke. Så han reagerer selvfølgelig så snart lillesøster kravler hen til min taske og piller ved den. Jeg plejer ikke at ...
... flytte hende fra min taske, da jeg jo tænker at hun ikke kan åbne den. Så jeg kan godt se at storbror ikke kan forstå hvorfor han ikke må men lillesøster må pille ved tasken.
Han råber straks: hun piller ved din taske. Og jeg fortæller ham så at hun alligevel ikke kan åbne tasken så det er ligemeget. Er det ok at han får det svar??:-) Jeg ved ikke om han kan se pointen, men han accepterer det ligesom. Nogle gange kan jeg også reagere med: "Nejjj, ved du nu hvad "lillesøster" det må du ikke". Og så er storbror jo tilfreds.
Sådan er det med mange andre ting. Når vi sidder og spiser og han begynder at lege med maden siger jeg, at han skal lade være, da jeg ligesom synes han er i en alder, hvor man ikke længere behøver at lege med maden (tager jeg fejl?). Men jeg siger jo ikke stop til lillesøster, hvis hun begynder at klemme en rugbrødshaps sammen i hånden. Hvordan kan jeg bedst forklare storbror at det er ok hun gør det, men han må ikke??
Hvis han begynder at tromme på bordet mens han spiser plejer jeg jo også at sige stop, men siger ikke stop til lillesøster når hun nu gør det. Hvad gør man? Jeg kan godt se at han lægger meget mærke til denne "forskelsbehandling". Hvad skal han have at vide? Forklaringer, eller skal jeg bare overse ham når han efteraber lillesøster? Nogle gange gør jeg sidstnævnte.
Hvordan synes du jeg kan ændre på hans adfærd? Især når han skælder ud på hende.
Jeg er meget opmærksom på hvordan jeg behandler mine to børn. Jeg er især opmærksom på storbror, fordi jeg synes det er ham der er mest sårbar da han jo er den store. Når jeg krammer og kysser lillesøster, glemmer jeg aldrig at gøre det med ham også efterfølgende. Når jeg taler kærligt til hende gør jeg det samme til ham efterfølgende, så han altså er klar over at jeg ikke elsker hende mere end ham. Jeg nævner tit alle hans gode egenskaber og at jeg synes han er så dygtig til at være storbror, når han er det. Men alligevel er jeg ikke altid sikker på om jeg gør det godt nok, netop fordi han opfører sig som han gør - skælder ud på hende, tager legetøj fra hende osv.
Det blev til et langt brev. Glæder mig til at læse dit svar.
Hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder