Annonce

Annonce

Svar: Står meget tidligt op


20. juni 2011

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Jeg kan godt forstå du er træt - en ting er at skulle op kl 5 hver morgen, noget andet er at skulle op flere gange om natten, for at hjælpe først det ene og så det andet barn ...

Du fortæller at I flere gange om natten er hos Kornelius for at give ham sut og vand. Det er en rigtig dårlig vane - og med den alder han har nu, kan han sagtens tage dette selv. Det er vigtigt at du gør ham selvstændig her, og ikke bliver ved med at yde den service om natten.

Du skal give ham den drypfri kop med vand i sengen, som han selv kan tage og drikke af, når han vågner. Og så skal du fylde hans seng med sutte og i starten hjælpe ham med at finde en og selv putte den i munden.

Det andet er de tidlige morgener. Jeres søn lyder til at have det man kalder for en tidlig søvnfase – han falder naturligt i søvn om aftenen, det går fint med at putte ham, men han vågner en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne. Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte ham senere i seng, så vil han stadig vågne til samme tid.

Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Og det er fint at I har mørklægningsgardiner, så han ikke vækkes af at solen står op.

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.

Derfor skal man se på: Hvornår spiser han? Hvornår sover han? osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt?

Da jeres dreng kun sover en lur dagligt, så er det sandsynligvis begrænset, hvor meget I kan flytte rundt her - men det er f.eks. vigtigt, at han ikke tilbydes morgenmad allerede kl. 5 da han så kan vågne op fordi han er sulten. Det vil på samme måde være rigtig godt at afslutte aftenen med at give ham en godnatgrød inden han skal sove. Han skal være rigtig godt mæt, når han lægges i seng, så I er sikre på at han ikke vågner på grund af sult. Alternativt kunne du sætte en tallerken med lidt frugt og måske en kiks ind til ham, ...


Annonce

... som han selv kan tage - ud gennem tremmesengen ...? Måske et forsøg værd.

Som jeg kan regne ud, så sover jeres dreng c 12 timer i døgnet - ofte en nattesøvn fra kl. 20 til 05 og så tre timer i løbet af dagen. Du skal være opmærksom på om han kan sove lidt mindre om dagen mod at få forlænget sin nattesøvn. Hvis han nu kunne nøjes med 2 timers dagslur og så sove til kl. 6 om morgenen, ville I måske trives bedre ... Men du skal i givet fald være opmærksom på, at han ikke skal puttes tidligere i seng, men netop forlænge søvnen om morgenen og det kan være svært - det afhænger helt af hans dagsrytme.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrød med kød, fisk, grøntsager, pasta, ris osv. kan også få varm middagsmad her. Vand eller letmælk af kop.

Tilbydes lidt frugt og puttes til middagslur 12-12.30 og sover til kl. 14-14.30.

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen eftermiddag 16.30-17: En portion råkost i form af gulerodssalat revet med hvidkål, æble og pyntet med appelsin eller ananasstykker.

Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs osv. Helt almindelige børnevenlige retter, letmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød 19.30

Puttes til natten kl. ca 20 med godnathistorie osv. som nu

I løbet af natten - evt. lidt vand af en drypfri kop, som han selv kan tage og tidlig morgen evt. lidt frugt eller kiks ved sengen, som han også selv kan tage, hvis han vågner fordi og er sulten.

Og ellers så er det jo sådan at nogle er "morgen-mennesker" og har det bedst om morgenen og andre vil hellere sove længe og er friske om aftenen. Sådan er børn også forskellige og det er naturligvis svært, hvis man selv hører til dem der gerne vil sove og ens barn så vågner kl. 05 ... Så måske skal I indstille jer på, at for jeres dreng starter dagen tidligt og forsøge at passe en rytme ind, hvor I går tidligt i seng og derfor bedre kan overskue den tidlige start på dagen ...

Det er ikke skadeligt for ham at vågne tidligt - han kan trives rigtig godt med sin rytme og det er helt okay. Men det er naturligvis ikke godt for ham, hvis han vågner gentagende gange hver nat og kun kan sove, hvis han får sut eller vand. Derfor vil det være godt at lære ham at sove uden denne afhængighed - men det er svært, så lige nu er det snarere et spørgsmål om at lære ham at finde den selv ... :) Det vil han også kunne gøre hurtigere end du kan nå at hjælpe ham og på den måde vil hans søvn ikke blive afbrudt helt på samme måde, som den bliver lige nu ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce