Annonce

Annonce

Svar: Har svært ved at skulle i børnehave


20. juni 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Tina

Det er helt normalt at børn har svært ved at blive afleveret og græder og protesterer, ligesom de også ofte protesterer, når de hentes. Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes.

Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en pædagog. Jo mere tryg og kendt pædagogen er, jo lettere er det naturligvis, men netop nu hvor der er ændringer i institutionen, så er det naturligt sværere for jeres dreng.

Det er vigtigt at han falder til ro, leger og nyder at være der, når du først er gået og det lyder som om at det hurtigt er overstået, når han bliver ked af det. Det er også vigtigt at han lader sig trøste af de voksne - gør han det? Han skal søge dem og lade dem hjælpe sig, hvis han f.eks. falder og slår hul på knæet, hvis han har det skidt, vil han gerne sidde på skødet og blive holdt om osv. Det vil netop vise, at han har tilknytning til stedet og til de voksne og det er vigtigt at han kan knytte sig og lade dem trøste sig. Hvis han kan det, og det lyder sådan, så er det selve skiftet han har svært ved.

Derudover så lyder det som om at han er en dreng, som savner mor og far rigtig meget. Og han skal naturligvis lære at være uden jer - men det er vigtigt at I anerkender hans savn og betrygger ham, så godt I kan. At I f.eks. fortæller ham, at I også savner ham og at I skynder jer alt hvad I kan, for at komme hurtigt igen og hente ham. At I glæder jer til at være sammen, og lave alt det hyggelige I plejer at lave sammen osv. Ligesom I ...


Annonce

... også skal betrygge ham i alt det gode og dejlige der er ved at være i børnehave. Det er også sjovt og vigtigt at lege med andre børn og være sammen med andre børn, for det har man også brug for.

Jeg har en tidligere kollega, der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når I skal være adskilt og når jeres dreng bliver ked af det og savner jer, så kan han mærke på stenen i lommen og via den magiske sten vil han så kunne mærke at du tænker på ham og du kan måske mærke at han tænker på dig ... En sådan lille magisk sten eller noget andet (en stor plastik-diamant, en trold, en gammel "guldgraver-rollespils-mønt" eller hvad han nu synes kunne være noget ganske særligt) kunne måske hjælpe jer ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at give ham noget, som legaliserede at det var okay at savne jer, ville måske gøre ham mere rolig og okay med at blive afleveret i børnehaven :)

I skal også overveje om aflevering skal foregå på en anden måde. Måske skal han afleveres i et andet lokale - måske skal pædagogen gå med ham ud og vinke et sted, måske skal I vinke fra et andet vindue. Måske skal I aflevere på et andet tidspunkt, så han f.eks. kommer meget tidligt og starter med at spise morgenmad i børnehaven. Det kan være hyggeligt at spise med de andre og han har med det samme noget at tage sig til, når han bliver afleveret - det kan være svært at komme senere end de andre og så skulle spørge "må jeg være med i jeres leg", så måske vil det hjælpe ham, at være der før ...

Håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce