Svar: Ændring af putteritual

---

Kære D´s mor

Ja det er meget kulturelt bestemt, hvordan vi putter vores børn. Der er også stor forskel på, hvordan man gør i dag i forhold til, hvordan man gjorde for 60 år siden.

Førhen i tiden, dengang bedsteforældrene var børn, sov mange børn på samme værelse. Man havde mindre boliger og færre penge og det var naturligt at søskende delte værelser og dermed sov sammen. I dag har man større boliger, huse med flere afdelinger - i den ene ende sover børnene, i den anden ende sover de voksne - og det er ikke nødvendigvis godt. For børn har naturligt brug for deres forældre tæt på, de har brug for at vide at vi er der for dem, de har brug for at føle sig som en del af flokken, som en del af familien :)

Så det er rigtig dejligt at du har prioriteret at have din dreng tæt på dig og det er ikke forkert. Det giver ikke bagslag. Det du oplever er et naturligt udviklingsspring, som mange oplever svært.

Netop i 18-20 måneders alderen har børn ofte rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. De vil i denne alder også kunne vågne med skrig om natten, græde og være tydeligt kede af det og have meget svært ved at finde ro. Dette handler om at de lige nu begynder at få mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at han lige nu oplever verden større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og også om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres søn den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er fint at lære ham at sove i egen seng og det vil være en god idé at du sætter dig hos ham om aftenen, prioriterer ...

---

---

... at bruge lidt ekstra tid på ham der, giver ham lov til at mærke at du er der for ham 100 pct. Og så skal du tale med ham om dagen, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så du hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal du hjælpe ham af med hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han altid kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Det vil være en god idé at han får en godnatgrød som en del af sut putteritual og han må også gerne få en kop mælk eller en kop vand at drikke inden han skal sove.

Han kan få lidt godnathistorie på skødet og flyttes over i sin seng, hvor du så bliver siddende og læser lidt videre eller synger lidt for ham, holder i hånd os. Og som sagt taler om dagen og hjælper ham til ro.

---

---

---

Og så må du vurdere, om du skal blive der eller om du skal gå. Hvis han lige nu har brug for at du er der, holder i hånd osv. og han så falder i søvn i løbet af 15 minutter, så er det godt givet ud og bør prioriteres. Hvis han græder og er ulykkelig, så skal du naturligvis også være der for ham, og naturligt tage ham op, trøste og berolige og så søge at putte ham igen, når han atter er rolig og virker parat.

Men hvis han hopper rundt, søger leg og underholdning og forbinder det at skulle sove med noget sjov, så kan det være fint at gå. Altid komme tilbage igen, kun være væk i få minutter, så tilbage, putte igen, kærtegne, betrygge osv. så han stadig mærker at du er der for ham, men så han også får fornemmelse for at det er sovetid nu og ikke legetid.

På sigt vil du sandsynligvis også kunne berolige ham på afstand, hvor du laver noget praktisk, når han skal sove - men lige nu skal du være der for ham :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---