Annonce

Annonce

Brev:

Snart 8 år og mangel på respekt


20. juni 2011

Kategori:
Alder:
7 år, 6 mdr.

Snart 8 år og mangel på respekt

Kære Helen.

Jeg har før været i kontakt med dig omkring opdragelsen af mine to meget selvstændige drenge. Det er nu sådan at min snart 8 årige dreng er begyndt at hæve stemmen, råbe ad mig og sjældent hører efter når jeg beder ham om noget. Ofte er vi ude i at jeg skal sige tingene både 6 og 7 gange hvor han blot svarer at han skal liiige.....

Jeg har nu haft to episoder de sidste to dage hvor det er endt med at min søn er blevet sendt i seng uden godnat historie og aftensang og bøn som vi normalt gør. Han har været direkte flabet overfor mig. Man kunne godt sidestille hans flabenhed med at han stak fingrene i ørene og sagde lalalala:-) Han skriger og hyler, og bliver meget fortvivlet og vred.

Første gang vi idag havde et "skænderi" sagde jeg til ham at når han opfører sig sådan, så var der ingen wii spil i to dage (efter et par advarsler). Så knaldede han ud og skreg og råbte dvs eder og forbandelser. Og ...


Annonce

... så endte det med at han kom i seng. Jeg er meget i tvivl om flg.:

Skal jeg stadig holde på ingen wii nu hvor jeg også har lagt ham til at sove uden historie? Eller er det sidste "straf" nok? Jeg er ikke sur når jeg siger godnat, men fortæller ham blot at han bliver nødt til at lære at han skal tale pænt. Når han siger at jeg er den dummeste og ondeste mor i verden, så siger jeg at det er jeg ked af at høre men at jeg elsker ham rigtig meget.

Ja, jeg er meget i tvivl omkring "afstraffelsen". Synes selv at jeg gør rigtig meget for at bevare den gode stemning, men jeg er ved at blive vanvittig over at han ikke hører efter, når jeg beder ham om noget og at jeg skal sige det så mange gange til ham. Hvis jeg kærligt forsøger at tage fat i ham under seancen, så vrider han sig løs mens han enten griner eller bliver endnu mere vred. Dette er måske lidt forvirrende men jeg ER forvirret.

Kærlig hilsen
"onde mor"

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 8 år, 7 mdr.

8-årig kommer ind til mor og far om natten

Kære Helen. Jeg skriver da mig og min mand ønsker at få dobbeltsengen...

Læs hele brevet og Helens svar


8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce