Svar: Snart 8 år og mangel på respekt

---

Kære mor

Når man er otte år gammel, så kender man godt reglerne og ved godt, hvad der normalt forventes af en. Man har normalt lært at opføre sig, så andre kan nyde at være sammen med en ... Men det betyder ikke at man hører efter al tid, for man vil også gerne bestemme selv.

Jeres dreng er ikke længere så afhængig af dig som før. Han har stadig brug for dig, men der er mange ting han selv kan styre og han er meget og bliver mere og mere bevidst om at han kan selv uden dig. Han vil i højere grad spejle sig i sine venner, sine klassekammerater osv. Det er smart at gøre som de andre gør - mere end at høre efter hvad du siger.

De fleste børn i denne alder, spekulerer ikke så meget over tingene, de overvejer ikke så mange ting, men har en meget stor evne til at tage tingene som de kommer. Det betyder også at han ikke forbereder sig på, hvad der skal ske, når du siger at han skal stå op og tage tøj på, pakke sin taske osv. så har du f.eks. gjort dig en masse tanker om at det skal gøres i en bestemt rækkefølge og inden for en bestemt tid, for at I kan nå skolen til tiden - alle disse tanker har han sjældent og selvom han sandsynligvis ikke kan lide at komme for sent, så er det ikke netop det, han tænker på, når du vækker ham om morgenen. Hans tanker er slet ikke der, der er mere lige nu og her - f.eks. bilen eller figuren, han ser på gulvet og som er sjovere at lege med osv.

Så når han ikke reagerer, når du beder ham om noget, så behøver det ikke nødvendigvis at være uvilje og være modstand mod dig - men kan godt handle om at han bare slet ikke tænker i de baner som du tænker i og slet ikke gøre sig overvejelser om, hvorfor du siger som du siger.

Drenge i denne alder leger ofte voldsomme lege, de elsker at slås, bryde sammen, de klatrer på hinanden og kan også finde på at sparke til hinanden - og nogle gange kan det se ret voldsomt ud og stadig holder de fast i at "det er kun for sjov". Det er det også nogle gange, men det er vigtigt at man som voksen holder øje, for det kan sagtens tage overhånd, så det kun er den ene der synes det er sjovt og det er vigtigt at se på deres ansigtsudtryk. For det er ikke sikkert at de siger stop - det er en afprøvning af styrke og den som siger stop er svag i forhold til den anden.

Så det er naturligt at din dreng i denne alder, afprøver grænser og afprøver sin styrke - han gør det i forhold til sine kammerater, han gør det også i forhold til dig. Han er barn og du er voksen og styrkeforholdet her skal afprøves.

Det er dog vigtigt at du får signaleret, når det er dig der ...

---

---

... bestemmer - samtidig med at du naturligvis skal anerkende, hans behov for også at have indflydelse, han vil også være med til at bestemme.

Jeg vil foreslå at I sætter jer ned sammen og opstiller nogle regler for, hvordan det skal være hos jer. Skriv dem ned og hæng dem op - tal om hvorfor reglerne er der, hvad du forventer osv. og tal om og lyt til, hvad han har af krav til dig. Er der noget du kan lave om, er der noget du kan gøre anderledes. Tal også om konsekvensen af at bryde en regel. F.eks. at man ikke får lov til at spille wii i to dage. Hvis han kender reglerne og har været med til at aftale både regler og konsekvens, så vil du også kunne sige til ham nogle gange, at nu er han igang med at bryde en af jeres regler og at han skal huske hvad konsekvensen er. Det er mere retfærdigt, end at du akut giver nogle konsekvenser, som I begge bliver kede af.

Det er vigtigt, at hvis konsekvensen er "ingen wii i to dage" så holdes der fast i det. Man kan ikke lave aftaler og så bryde dem - det lærer han ikke noget godt ved. Aftaler skal holdes, så I kan stole på hinanden hver især.

Du skal hjælpe ham til at se sig selv som en dejlig dreng. Ofte kommer I til at skændes og skælde ud, råber af hinanden og det gør kun tingene værre.

Vis ham at du er glad for ham, fortæl ham direkte, når han gør noget godt, noget som gør dig glad. Så han ved, hvad du gerne vil have mere af.

---

---

---

Vis ham at du stoler på ham - og vær også ærlig og fortæl ham når du så bliver ked af det, fordi han bryder noget, så du ikke kunne stole på ham ...

Prøv at undgå kritik og lad være at skælde ham for meget ud. Vis ham at du er glad for ham, som den han er, og ikke fordi han kan præstere noget særligt.

Vær tilstede for ham - selvom han kan virke grænsesøgende, og voldsom, så er det vigtigt at du stadig giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Han må stadig gerne sidde på skødet, han må gerne få nusset tæerne eller blive nusset på ryggen om aftenen, rør ved ham.

De grænser du sætter skal være tydelige - men det er her I skal lave fælles aftaler. F.eks. aftaler for, hvornår man læser lektier, spiller på computer, har legekammerater med hjem osv. I er nødt til at lave regler og sige dem højt reglerne, skrive dem ned og sætte dem op - og netop lave dem fælles - så I ikke behøver diskutere hver dag, hvad der skal gøres, hvornår og hvorfor. Sådan er det bare og det er netop, hvis man så laver sine lektier først, at man kan nå at spille computer eller hvad han nu vil - ellers kan man ikke.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---