Svar: Mig gider ikke dit og dat
Kære L´s mor
Det er rigtig dejligt at læse, at I i hverdagen forsøger at lade jeres datter have sin egen mening og at I overvejer, hvad konflikter der er værd at tage. Det er nemlig meget vigtigt, for børn der en gang imellem bliver mødt af et "Ja" vil naturligt også bedre kunne acceptere, når de så en gang imellem får et "nej".
Den udvikling jeres datter går igennem er helt normal. Og et eller andet sted skal I se det livsbekræftende, at hun udvikler sin selvstændighed, er igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan hun påvirker jer og hvordan verden påvirker hende. Hun har en naturlig lyst til at prøve at udforske og en lyst til at afprøve grænser og det er nødvendigt at hun gør det, netop for at lære, hvor grænserne går. Men det er også sådan, at hun jo kan mange ting og derfor naturligt bliver frustreret og vred, når hun så hindres i det.
Det er enormt frustrerende for hende, at I kræver hun f.eks. skal holde i hånd, når I går over vejen, for hun kan godt gå selv og hun føle det som en hindring i at kunne selv. Hun kan ikke forholde sig til at det er farligt og at der ligger sikkerhedsmæssige hensyn bag, hun er bare vred over at I forhindrer hende i at gøre ting selv.
Nogle ting skal man holde fast i som forældre - og det gælder f.eks. når hun skal over vejen. Hun må ikke gå over selv og hun skal holde i hånd. Det står ikke til diskussion og så må hun blive gal og det må I så rumme "du må gerne være sur, det er okay, men holde i hånd det skal man". Sådan er reglerne bare.
Og ja hun er oprigtigt sur, når hun siger "mig sur på dig, mor" og det er rigtig flot at hun kan sætte de ord på, med den alder hun har. Det skal du igen anerkende og sige "jeg kan godt forstå du er sur, det er også irriterende at ..." så hun hører at du forstår det og at det er okay. Det ændrer ikke på det nej du har givet eller de regler du har stillet op.
Andre gange kan hun godt få sin vilje, så kan hun godt få lov til selv at vælge, så kan hun godt få lov til at forsøge på egen hånd - det lærer hun også rigtig meget af og det er netop vigtigt at lade hende prøve selv. Så må du stille dig til rådighed og sige "jeg er her, hvis jeg skal hjælpe, kald på mig, hvis du har brug for mig" eller lignende. ...
... Så hun mærker at du gerne vil støtte hendes "kan selv, vil selv" periode, men at du er der til at guide og hjælpe undervejs.
I skal være opmærksomme på hvor meget I siger nej og om alle sætninger starter med et nej. Børn reagerer ofte på det første ord de hører "nej du må ikke gå selv, du skal holde i hånd", "nej du må ikke få en is, vi skal spise først" og det kan være en god idé at medtænke om I kan starte jeres sætninger med andet end ordet nej, så det lyder mere positivt. Det kunne være at sige "når vi kommer over på den anden side af vejen, kan du gå selv, men lige nu skal du holde i hånd", "når du har spist din mad, kan du få en is" eller lignende, så hun ikke hører modstanden så direkte og derfor ikke bliver helt så frustreret. Det er vigtigt at det er mulighederne og ikke begrænsningerne hun hører.
Vi voksne er ofte rigtige gode til at fortælle vores børn hvad de ikke må og hvad vi ikke vil have eller hvordan reglerne er. Men det kan være rigtig godt også at fortælle dem, alt det de gerne må. Og prøve at have fokus på alternativer, andre muligheder, som kan være lige så spændende for hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan det være rigtig godt at læse bøger om børn der er modsat, en gammel børnebog er f.eks. "Lotte modsat" som gør alt det hun ikke skal. Jeg har søgt lidt på bibliotekets hjemmeside og har også fundet en titel som "En engel på tværs: "Rasmus-modsat - nej, tværtimod"". Der er også en bog om hjælpsomhed, der hedder "Hvor er du dygtig, Bulder" eller bogen "Anna og Lillebror" om Anna der hjælper mor med at passe lillebror. Netop at læse lidt om hjælpsomhed kan også være en måde at vinkle en snak om at hun skal hjælpe, når hun f.eks. skal have tøj på, I skal spise osv.
I det hele taget gælder det meget om at appellere til hendes lyst til selvstændighed netop nu og udnytte det, at hun faktisk gerne vil mange ting selv. Så prøv at inddrage hende i madlavningen, i borddækningen, i tøjvasken, i rengøringen, i påklædningen osv. så hun ikke føler at I bestemmer alt og styrer alt, men så hun faktisk også har en mening og deltager som I andre - og så vil I der jo også kunne fortælle hende, hvor dejligt det er at hun netop hjælper :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.