Svar: Fedtstof i grød, mælk mm
Hej med dig
Jeg skal prøve at svare så præcist som muligt :)
Hvis du laver grød, sådan at du koger gryn, mel og flager op med vand og derefter tilsætter modermælkserstatning - så skal der fedtstof i grøden. Men hvis du koger grøden op kun med mme og ikke bruger vand - så behøver du ikke tilsætte fedtstof.
Hvis du laver grøntsagsmos, bruger noget af kogevandet til at blende det med og derefter tilsætte mme, så mosen bliver mere cremet og lind og energiberiges ekstra - så skal der også tilsættes fedtstof. Men, hvis du koger grøntsagerne, fjerner alt kogvand og kun blender det sammen med modermælkserstatning, så behøver du ikke tilsætte fedstof også.
Så hvorvidt du skal komme ekstra fedtstof i grøntsagsmosen du laver, afhænger altså af om du moser kartofler, gulerod og broccoli med lidt af kogevandet eller kun bruger mme.
Der bør som udgangspunkt tilsætte mme i al grøntsagsmos og grød, fordi det energiberiger og gør maden mere lind og cremet i konsistensen. Bruger man kun mme, behøver man ikke tilsætte ekstra fedtstof, men bruger man vand og mme, så skal der tilsættes ekstra fedtstof.
Personligt ville jeg koge gryn, flager, grøntsager osv. op medvand, og tilsætte mme og en tsk. fedtstof. Dette fordi det giver mulighed for at variere typen af fedtstof, så barnet nogle gange får olie, andre gange plantemargarine og atter andre gange smør. Og så synes jeg også maden smager bedre på denne måde, end hvis den er lavet udelukkende på mme ...
Du kan godt koge kartofler om aftenen og så koge dem op sammen med lidt vand i mikroovnen næste dag, tilsætte mme og fedtstof og så servere. Der er ikke problemer med at lave babymad i mikroovnen, det kan du sagtens gøre :)
Kød og fisk skal finddeles meget. I starten hakkes godt med blenderen eller med en persille hakker og det kan anbefales at starte med det lyse kød eller fisk - som kogt kylling eller kogt torsk eller rødspætte. Det er meget let at hakke fint.
Se i babykøkkenet her på siden, hvordan jeg gør, det kan give dig en idé om hvordan du laver babymad i praksis :) Gå ind under web-tv og derefter babykøkken.
Din datters mælkebehov ligger sandsynligvis mellem 800-1000ml mælk dagligt og her kan mælken i grød og mos godt tælle med. Men derudover er det vigtigt at hendes behov for væske også dækkes og man kan derfor ikke bare give mælk via skemaden og ikke amme eller give flaske - hun kan ikke spise sig til sit væskebehov, det skal dækkes af bryst eller flaske. Derudover skal hun så også have vand af en kop.
Jeg kan ikke se, hvad din datter vejer, men du skriver at hun er en stor pige og det betyder at hun ved siden af de ca 800ml mælk hun drikker nu, skal have måske 300-400ml ekstra som vand. Det er vand af kop og også vand der indgår i maden osv. Så du kan godt sikre din datters mælkebehov ekstra ved at tilføre mælk i skemaden, men væskebehovet skal altså dækkes af bryst, flaske eller kop ved siden af dette. Fuldstændig ligesom vi andre også er nødt til at drikke for at få væske ...
... nok, vi kan ikke spise os til vores væskebehov :)
Hvorfor din datter bliver ulykkelig under flaskemåltidet er svært at sige, det kan skyldes flere ting: Måske løber mælken for hurtigt, måske går det for langsomt, så hun mister tålmodigheden, måske får hun slugt for meget luft og græder, fordi der sidder en bøvs og klemmer. Måske skal hun sidde lidt mere op, når hun spiser, måske skal hun have en pause undervejs ... du er nødt til at forsøge dig lidt frem og finde ud af, hvordan du kan afhjælpe det. Og det du fortæller med at du fjerner flasken, sætter hende mere op, beroliger med en sut og så giver flaske igen - det lyder fint. Hvis det fungerer, er det helt okay :)
Du kan prøve med en anden type flaske og flaskesut, fordi det godt kan hjælpe på hendes måde at spise på. Der er lidt forskel på flaskesutterne, både i størrelse, facon og materiale og det hjælper nogle gange at skifte til en anden model.
Med hensyn til produktion af ammemælk, så er det sådan, at jo mere flaske din datter får, jo mindre vil du selv producere. Din krop er sådan indrettet, at når din datter spiser af flasken i stedet for hos dig, så tror din krop at hun ikke har behov for mælk og så nedsættes produktionen. Derfor vil det også nedsætte mælkemængden yderligere, jo længere tid der går imellem din amninger. Lige nu føles det måske som om at det giver mere mælk at vente med at amme og således "spare sammen", men på sigt vil du ikke kunne spare mælk op - du vil producere mindre og mindre.
Så din krop vil altså trappe din mælkemængde ned helt naturligt i takt med at du ammer mindre og mindre og der går længere og længere tid imellem dine amninger. Og det er den bedste måde at stoppe på, netop at trappe langsomt ned, så du undgår brystspændinger og evt. brystbetændelse.
Det betyder dog ikke at din datter ikke har brug for mælken - det har hun i allerhøjeste grad så hvis du ikke ammer, skal hun have flaske i stedet og med den alder hun har, vil det normalt være passende at amme eller give flaske 6-7 gange i døgnet.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 8: Evt. lidt grød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12: Tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet variere lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: Ammes eller flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl. 20
Tidspunktet kan her også variere efter hvor lang den 3. lur er og hvor sent den ligger
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Evt. amning eller flaske.
Nogle børn trives også med en rytme, hvor de får mælk kl ca 20, kl 01 og så næste morgen tidlig kl. ca 06 og det er også helt okay :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.