Brev:
Vuggestuestart og mindre søvn
Kære Helen.
Jeg har endnu engang brug for et af dine gode råd omkring søvn. Min datter er 16 mdr. Har gået i vuggestue i 1 mdr. og er faldet rigtig godt til. Hun er en af den slags børn der bare tager vuggestuen til sig med det samme siger pædagogerne.
Så godt endda at der ikke rigtig har været en reaktion på starten fx græder hun aldrig når vi går og hun er glad og tillidsfuld overfor både børn og voksne i løbet af dagen. I vuggestuen oplever de hende som en meget glad og tryg pige der er sikker på sin plads her i verden (det er jo skønt at høre :-).
Der er dog lige det ved det at hun gik fra at have sovet 2½ time +/- inden vuggestue start til nu kun at sove omkring 1 time, nogen gange 1½ og tit 45 min :-( Hun havde en god og fast rytme i ca. 1½ mdrs. tid inden vuggestuestart (vågnede ca. 6.30-7, middagslur 12.30-15 og i seng kl. 20). Efter vuggestuestarten har rytmen selvfølgelig ændret sig, og jeg tænker at det så er her hendes reaktion kommer til udtryk. Hun vågner nemlig meget tidligt nu. Ca. kl. 6 (ofte 5.30-5.45 og sjældnere 6.15). I vuggestuen putter de hende ca. 12.30 (den kan også blive 13), de har nogle få gange puttet hende før 12, men det giver kun en søvn på 45 min og så er hun jo det eneste vågne barn mens de andre sover + eftermiddagen bliver lang (vi henter kl. 15.30.
Da hun jo naturligt er træt efter sådan en dag er vi begyndt at putte hende kl. 19.30 og nogle få gange allerede kl. 19 fordi hun var helt vildt træt. Det skal lige siges at vi kun har 5 min. på cykel fra vuggestuen og hjem, så hun når ikke at falde i søvn her (tror dog godt hun kunne hvis transporten var længere…).
Vi har talt med vuggestuen om søvnen og de er enige i at det godt kunne være der reaktionen på alt det nye ligger. Og hun har jo aldrig været nogen supersover (hun vågner også stadig flere gange om natten, men det er dog blevet mindre og ...
... mindre). Vi har haft enkelte perioder på et par uger hvor det lykkedes at putte hende på en god og tryg måde på eget værelse, men med sygdom og vuggestuestart synes det går bedre når hun sover mellem os. Sådan er putningen som regel rigtig rar for os alle.
Vi ligger sammen med hende, synger en sang og venter med at gå til hun sover. Jeg må indrømme at jeg ikke har forsøgt at gå før hun sover, da jeg ikke bryder mig om at hun bliver ked af det. Jeg vil meget gerne at hun falder i søvn i tryg vished om at vi er der for hende – tror du det spiller ind på hendes middagslur at hun puttes på denne måde til natten?
I weekenderne sover hun som regel en middagslur på ca. 1½-2 timer, men også her virker det som om hun vågner lidt for tidligt trods vante rammer i altanbarnevognen…
Alt i alt er jeg bekymret for om hun får nok søvn – samlet set bliver det jo kun til ca. 11-12 timer i døgnet :-(
Har du et godt råd til hvordan vi får puttet noget mere søvn ind i rytmen? Vi er opmærksomme på at det også hænger sammen med madindtag, men de synes hun spiser ok i vuggestuen og herhjemme får hun stadig godnatgrød inden putning…
Er det muligt at hun kunne have gavn af 2 lure igen tror du? Hun havde jo som sagt kun rytmen med 1 lur i ca. 1-1½ mdr inden vuggestuestart. Eller er det lidt skidt at ”gå tilbage” til to lure? Laver det måske bare mere kludder i det for hende?
Jeg tror jeg har spurgt før, men er det skadeligt for hendes udvikling at sove meget lidt i en periode? Hun er som hun altid har været meget glad og fuld af sjov og ballade om dagen. Vi kan selvfølgelig godt mærke at hun er mere pylret når vi kommer hjem om eftermiddagen osv., men generelt virker hun ikke trættere.
Er det ”bare” et spørgsmål om at lade tiden arb. for os til hun har vænnet sig mere til vuggestuens putning, krybbe, lyde fra andre børn osv.?
Kærlig hilsen
Den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.