Svar: Puttetid og -ritual
Kære Mor
Det vil være rigtig godt med et fast stå-op tidspunkt og et fast puttetidspunkt - og det er generelt vigtigt at rutinerne om mod sengetid og den daglige rytme, ligner hinanden. Det er vigtigt at tingene ikke flyder - men at der er nogenlunde faste rammer. Det giver forudsigelighed og dermed tryghed og samtidig er de faste rammer også vigtige i forhold til at få påvirket hendes indre ur og det at kunne mærke, hvornår man er træt og har brug for at sove, og hvornår man skal være aktiv.
Du skal naturligvis anerkende at hun har en alder lige nu, hvor hun er bange for mørke, små dyr som fluer, myg, myrer osv. Det er helt normalt for hendes alder. Derfor er det godt, hvis du sidder hos hende, læser en godnathistorie eller lignende, når hun skal sove. Det er vigtigt at du har et formål med at sidde hos hende - nemlig at læse og hun skal lægge sig ned når du læser og ikke hoppe rundt. Det er vigtigt at du får signaleret at det er tid til at sove og ikke tid til at lege. Du skal nok vise hende billederne i bogen, men hun skal lægge sig ned :) Små krav er helt i orden.
Det er ikke nogen god idé at sidde på gulvet på værelset, når hun skal sove. Det sender nogle forvirrende signaler, hvis du sidder der - skal I lege, skal I sove eller hvad skal der ske. Du er nødt til enten at sidde hos din datter, læse bog og så bruge 15 minutter på at holde i hånd og hun falder i søvn eller - hvis hun hopper rundt - så gå, når hun er puttet og skal sove. Du skal naturligvis komme tilbage og sidde der, hvis hun er ked af d, hun skal ikke være ked af det - men hun skal heller ikke lege med dig. Du sidder ikke til ...
... underholdning, så er du nødt til at gå og lave nogle andre ting - ingen for at markere at det er sovetid og ikke legetid nu.
Og så lyder det som om at I lige nu er kommet ind i en vane, hvor hun forventer at putningen skal vare 1½ time i stedet for 15 minutter. Derfor er du nødt til i kort en periode, først at putte hende kl. 21-21.30, så du er sikker på at hun er træt nok til at sove, når hun bliver lagt i seng. Hun skal ikke være overtræt, så hun er fuldstændig overkørt, men det må heller ikke være så tidligt, at hun naturligt ligger vågen i sin seng. Du skal altså prøve at putte hende, så hun naturligt må begynde at falde i søvn inden for 20-30 minutter og så det at komme i seng, begynder at give en forventning om at putning ikke varer længere tid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun stiger ud af sengen, så tager I hende stille og roligt i hånden og følger hende tilbage i seng igen, og igen, og igen. Roligt følge tilbage, putte og sige godnat - og så skal I overveje, hvad I så gør. Nogle gange skal I vælge at sidde hos hende, holde hende i hånden og hun så lægger sig til at sove. Andre gange skal I gå fra hende, berolige og betrygge, lade døren til værelset stå åben, så hun kan høre at I er der, fortælle at I kommer ind til hende igen om lidt osv. hvilket I naturligvis skal gøre. Men så I hele tiden holder fast i at det er sovetid og ikke legetid.
Gode putterutiner om aftenen kan være, - aftensmad, bad, frottering med håndklæde, godnatgrød eller banan og en kop mælk, puttes i seng, godnathistorie - evt. tale lidt om dagen der er gået, sang, holde i hånd og gå ud.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.