Brev:
Mellemørebetændelse, søvn og kost
Først og fremmest, tak for for en rigtig god side. Jeg bruger den flittigt og finder ofte svar på mine spørgsmål.
Denne gang har jeg dog brug for råd.
Vi har en dejlig datter på 8 måneder.
Det har altid været svært at få hende til at sove. Hun græd når hun kom ned i sengen og var lang tid om at falde til ro. Vi sad og nussede hende på ryggen og sang for hende til hun sov.
For ca. 4 uger siden blev hun for første gang forkølet. Hun havde ikke feber, næsen løb bare og hun var en smule pylret.
Efterfølgende blev hun helt umulig at få til at sove. Hun skreg og skreg indtil vi tog hende op. Og hun vågnede også og skreg om natten. Jeg gik til lægen med hende og fik tjekket ørerne. Hun havde væske i melleøret på det ene øre.
Ørelægen anbefalede at hun får lagt dræn. Men han vil først gøre det til august, da det ikke er akut. Hendes hørelse er ikke påvirket og hun er ikke i overhængende fare for at få mellemørebetændelse, sagde han.
Jeg synes dog at det er lang tid at vente når hun er så påvirket om natten.
Hun fik zoneterapi igår. Det har ikke umiddelbart haft nogen effekt, men hun skal have ca. 4 behandlinger ialt.
Når hun skal sove om aftenen bliver hun ammet i søvn. Jeg har simpelthen ikke hjerte til at lægge hende vågen ned i sengen når det tydeligvis er så ubehageligt for hende.
Hun falder rimelig nemt i søvn hos mig omkring klokken 20 og jeg bærer hende så ind i sin seng. Derefter sover hun ca. 30 minutter og så vågner hun og græder. Så er hun lysvågen og skiftevis griner og græder og tager sig til ørerne. Hun er så træt så træt, men hun vil bare ikke sove!
Somregel er hun vågen indtil omkring midnat. Så sover hun i sengen ...
... mellem min mand og jeg. I løbet af natten vågner hun mange gange og græder i søvne.
Hun ligger helt tæt op ad mig, da det er den eneste måde hun finder ro på. Hun bliver ammet flere gange i løbet af natten.
95 % af tiden er hun glad, livlig og nysgerrig. Hun begyndte at kravle sidste uge og hun har krudt i numsen!:-)
Hun er ikke nogen stor spiser. Det er svært for os at få hende til at spise ret meget. Nogle dage er det sværere end andre. Hun har det med at spise 5-6 skefulde/bidder og så vender hun hovedet væk. Og så er der bare ikke noget at gøre! Andre dage spiser hun en stor portion grød på ingen tid.
Dette er hvad hun får tilbudt i løbet af dagen.
Morgen: Havregrød, evt. en bolle med ost. Mælk at drikke.
Formiddag: A38 med frugtstykker eller revet rugbrød, vand at drikke.
Frokost: Fuldkornsgrød, frugtmos til dessert. Mælk at drikke.
Eftermiddag: En bolle med ost, frugt, vand at drikke.
Aften: kartoffelmos med forskellige grøntsager, gerne moste ærter. Frugtmos/sveskemos til dessert. Mælk at drikke.
Til natten: 150-200ml vælling, ammetår.
Men som sagt er det ofte ikke ret meget hun får i sig! Hun vejer 10,6 kilo og er 77cm lang. Da hun var 5½ måned vejede hun 9,6 og var 73 lang. Er det for lidt hun har taget på?
Jeg er så meget i tvivl om hvad vi skal gøre. Skal hun have lov selv at bestemme sin søvnrytme om natten pga. ørerne?
Det påvirker hende jo også om dagen. Hun er træt fordi hun ikke får en ordentligt nattesøvn. Hun sover 2-3 gange om dagen i 45 minutter ad gangen, nogengange mindre. Mere kan jeg ikke få hende til at sove.
Jeg håber at der kan findes hoved og hale i mit spørgsmål!
Med venlig hilsen
En fortvivlet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.