Svar: Måltider - 13 mdr.
Kære Helene
Børn vil naturligt, når de først er blevet et år, begynde at spise mere selektivt. De kommer ikke naturligt alt i munden for at undersøge det, de undersøger ligeså meget maden ved at smatte det ud mellem fingrene, skubbe det ud over kanten af bordet, komme det op i glasset eller ved f.eks. at tygge på det og så tage det ud af munden og smide det væk ...
Det er som du skriver godt at lade dem undersøge maden, selvom det giver en del oprydning - men det er også vigtigt at anerkende, at børn i denne alder, ofte ikke spiser, fordi de hurtigt bliver trætte, netop fordi de undersøger og udforsker så meget.
Så når jeres datter faktisk godt kan spise mere, når I sætter jer på gulvet sammen med hende, så er det sandsynligvis fordi hun er stoppet med at spise, før hun blev helt mæt, fordi hun er for træt. Hun har brug for hjælp, brug for at blive madet også selvom hun starter med at ville selv og I bestemt ikke må hjælpe.
I stedet for at sætte jer ned til hende på gulvet, så synes jeg I skulle tage hende på skødet. Siddende hos jer, vil hun både få lidt ekstra nærhed og kontakt, hvilket er vigtigt fordi hun er træt og har brug for roen, og hun vil så samtidig også opleve at sidde ved bordet - når I spiser sidder i ved bordet - det er en god vane. Det er en uvane at gå fra bordet og spise på gulvet :)
Derudover vil jeg anbefale at I lader hende få en godnatgrød som en del af hendes putteritual, det vil mætte hende ekstra inden hun skal sove. De fleste børn vil godt lade sig made der, netop fordi de er trætte og har brug for hjælp.
Mit forslag til en ...
... dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.
Afleveres i dagpleje og sover morgenlur som nu 8.00-9.30
Formiddag 9.30-10: ½ havregrynsbolle, grahamsbolle eller lignende med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret af grøntsager, pasta, hårdkogt æg osv. Må også meget gerne få varm frokost, varm middagsmad. Vand eller letmælk af kop.
Sover middagslur kl. 12.30 - ca. 14.15
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 14.30: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med forskelligt grønt - kogte ærter, majs, gulerod, eller tomat, rød peberfrugt, agurk, avokado - hvis hun har fået lidt grøntsager inden aftensmaden behøver I ikke så står fokus på hvor meget hun spiser af det under aftensmåltidet. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, pasta, ris, kartofler, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop.
Godnatgrød - det kan være en havregrød eller flerkornsgrød, letmælk eller vand af kop og puttes til natten.
Jeg ved godt du skriver, at jeres datter ikke er den store madelsker og at hun hurtigt mister interessen. Derfor kan det se voldsomt ud, når jeg ridser en dagplan op. Men det er vigtigt, at du ser det som små hyppige måltider. Det er ikke fordi hun skal spise meget hver gang, men det er vigtigt at hun får lidt og tit :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to