Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop, putning og mad


23. juli 2011

Alder:
8 mdr.

Ammestop, putning og mad

Kære Helen,

Jeg har længe tænkt på at melde mig ind og skrive til dig, der har dog været lidt langt fra tanke til handling.
Jeg har lidt forskelligt jeg rigtig gerne vil have dit syn på og din vejledning til.

Jeg har en søn på 8 måneder og 9 dage, han vejede ved fødslen 3940 og var 53 cm lang. Jeg er ikke klar over hans længde og vægt nu, da vores vægt er ustabil men et sted mellem 8.5 og 9kg. Han er en glad og frisk lille dreng med undtagelse af når der skal soves (med mindre han ammes i søvn). Han brugte sut da han var helt lille men er pludselig holdt op med at ville have den, allerhøjest bider han i den hvis jeg prøver at give han den.

Jeg har ammet og suppleret med flaske efter behov siden fødslen og er nu nede på 2-4 amninger om dagen, og antal flasker varierer en del. Jeg synes det er svært at trappe ud af amningen, da det er den nemmeste måde at få han til at sove til aftenstid samt hvis han vågner om natten, og fordi det gør utroligt ondt hvis der går mere end 10 timer mellem amningerne.

Jeg vil egentligt gerne trappe helt ud af amningen da jeg skal starte på arbejde midt august. I øjeblikket ammes han fast til sengetid, om natten hvis han vågner (en gang i mellem sover han uden at vågne i løbet af natten, men det er utrolig sjældent), når han skal puttes til sin formiddags lur, og så kan der sniger en ekstra amning ind hvis han vågner to gange om natten eller hvis han er helt trist om eftermiddagen. Skal jeg blot erstatte en amning af gangen med en flaske eller hvordan gør jeg det bedst?

Derudover kunne jeg godt tænke mig lidt vejledning i forhold til at putte både om dagen og aftenen. Han skal snart starte i dagpleje, og jeg ønsker naturligvis ikke at han skal græde sig selv i søvn. Jeg har egentligt aldrig forsøgt at vænne ham til absolut at skulle trilles i søvn i sin barnevogn, men pludselig er vores rytme bare blevet sådan at det lige passer med at der skal handles ind eller mødes med en veninde, mødregruppe eller en aktivitet og så falder han i søvn på vej derhen. Hvordan vænner jeg ham til at falde i søvn i sin barnevogn uden at skulle trilles eller vugges og uden gråd?

Han skal starte i dagpleje om knap 3 uger og jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive nervøs for, hvordan det nu skal gå i forhold til putning i barnevognen. Han er en meget varm dreng, og er han først blevet ked af det og ikke kan falde i søvn, er jeg nødt til at tage ham op, da han bliver helt svedig og tøjet derfor helt vådt. Jeg kan se at han er træt, men han kan bare ikke falde i søvn af sig selv på en rolig måde, naturligvis med undtagelser, men f.eks. i dag måtte jeg bruge 1 time og 10 minutter på at få han til at sove sin eftermiddagslur og efter 35 minutter vågnede han grædende.

Når alt går som det skal, sover han mellem en halv time og to timer om formiddagen fra ca. kl.9.00 og mellem 30 minutter og 3 timer fra ...


Annonce

... ca. kl.13.00, nogle gange sover han en lille lur på 30-45 minutter igen fra ca. kl.16.00. Hvordan får jeg min søn til at falde i søvn uden at skulle trilles og uden gråd i løbet af dagen?

Om aftenen efter aftensmaden leger vi lidt, pusler og derefter bliver han ammet og falder stort set altid i søvn med brystet. Han har to små fine tænder og jeg vil egentligt gerne have indført tandbørstning både morgen og aften, men her om aftenen er det lidt svært, da han falder i søvn ved brystet.

Når han vågner både dag og nat er det ofte med gråd, hvad skyldes dette og hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham? Om natten har jeg forsøgt at trøste ham, mens han ligger i sin seng, men endt med enten at tage ham med ind i seng og amme ham eller løfte ham op og først putte ham, når han var faldet til ro igen.

Derudover er der hans mad indtag, jeg kunne godt tænke mig dit syn på, om han tilbydes nok mad og drikke. Jeg har prøvet at give han en skorpe af et slags franskbrød, men da han har to fine tænder i undermunden bider han store stykker af og det er jeg ikke tryg ved, så det er droppet igen. Jeg har også prøvet med en kiks i stil med dem HIPP laver. Jeg er ikke så god til at variere hans mad og vil derfor også gerne have forslag til dette. Lige nu ser hans dag således ud med ca. tidspunkter:

Kl.6.30 Morgenmad bestående af havregrød eller øllebrød (evt. med en halv moset banan). Vand af kop

Kl.8.30 Ammes ved begge bryster og falder for det meste i søvn og puttes i barnevognen, eller puttes han i barnevognen og jeg triller af sted til indkøb eller hvad vi nu skal.

Kl.12.00 Frokost bestående af havregrød med f.eks. ærter, squash, broccoli, blomkål, majs, gulerod, peberfrugt evt. med kødbolle eller makrel i tomat eller 1 skive rugbrød uden kerner med smør, Philadelphia eller leverpostej (han spiser aldrig hele skiven maks. 2/3 af den). Vand af kop. Hvis der er problemer med at sove får han en flaske og drikker mellem 100-160ml deraf.

Kl.15.00 Banan enten moset eller skåret i små stykker med appelsinsaft og evt. sveskemos, evt. lidt avokado i små stykker. Vand af kop.

Kl.18.00 Kartofler med ærter, squash, broccoli, blomkål, majs, gulerod, peberfrugt evt. med kødbolle eller makrel i tomat eller øllebrød/havregrød med ovennævnte grøntsager. Vand af kop

Kl.19.00 Ammes ved begge bryster, hvis han er ulykkelig og ikke falder i søvn får han også en flaske og drikker mellem 100-160ml deraf.

Det er forskelligt hvad tid han vågner men generelt et sted mellem kl.02.00 og 04.00, enkelt gange sover han igennem indtil kl.06.00.

Ydermere kunne jeg godt tænke mig at høre din mening om hvor vigtigt det er at følge en fast rytme og det at blive rakt over til folk han ikke rigtigt kender, om det er ok og med til at gøre ham mere social eller ej.

På forhånd mange tak for hjælpen, jeg ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Mig

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce