Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og bekymringer


23. juli 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvn og bekymringer

Kære Helen.

Først lidt baggrund om os:

Min søn er 5 mdr i dag. 2730 g og 49 cm ved fødslen. De første tre mdr havde han en del koliklign maveproblemer, men ikke egentlige skrigeture, var bare meget vågen om natten og vågnede ofte fra søvn om dagen pga luft i maven og mavekneb. Han tog hurtigt på og er i dag en stor dreng (9350 g, 68 cm) er glad og trives, pludrer meget og vi folk / læge / sundhedsplejerske bemærker især, hvor god kontakten til ham er og hvor opmærksom han er. Motorisk vil jeg tro at han er alderssvarende.

Jeg har ammet fuldt og ofte (de første 3-4 mdr gerne 16-18 gange i døgnet, nok også påvirket af at det har virket smertelindrende og trøstende på mavekneb, men måske har de hyppige amninger også bidraget den anden vej rundt til fortsatte problemer med maven?).

Da han var 3 1/2 mdr havde han 14 dage hvor han ikke ville amme og jeg kun kunne få lov til at amme ham, når han lige var vågnet fra lur og helst liggende, så vi klarede det på den måde, men det var selvfølgelig noget begrænsende. Det er gået over nu, men han påvirkes fortsat nemt af omgivelserne og de fleste amninger foregår i vores seng for nedrullede gardiner, til gengæld ammer jeg færre gange nu.

Da han er en stor dreng og meget sulten har jeg også om natten ammet hyppigt, oftest hver anden time, men heller ikke sjældent hver time. Da far rejser en del og vi ikke har pasningshjælp i nærheden har jeg været meget på. Han sover max 4 gange 30-40 min om dagen. Efter 4 1/2 mdr hvor jeg max havde fået 2 timers sammenhængende søvn besluttede vi at begynde at give en flaske MME til natten. Vores sundhedsplejerske (som jeg ikke er så glad for) havde foreslået det flere gange, men jeg har været imod det, da jeg havde forestillet mig at amme fuldt i 6 mdr og syntes det var ”kunstigt” med MME. Men med udsigt til mere sammenhængende søvn ikke kun til mig, men især til ham, besluttede jeg at give det et forsøg.

Han nægtede imidlertid pure at acceptere flasken ligesom han aldrig har villet tage sut trods tidlig introduktion. Efter en uges forsøg accepterer han dog nu flasken og er faktisk også begyndt at tage sut, jeg kan give ham sutten når jeg lægger ham til lur forudsat at armene er svøbt ind til kroppen så han ikke hiver den ud. Han lader sig dog ikke trøste af sutten når han fx vågner.

Jeg har det rigtigt svært med at give flasken, da jeg føler at jeg svigter ham og gør noget suboptimalt for ham. Men samtidig kan jeg se at det giver far mulighed for at putte, hvilket han gerne vil og jeg har brug for, da det er det tidspunkt på dagen, hvor jeg har mindst overskud. Desuden har vi et stort ønske om en nr 2 hurtigst muligt. Og igen forestiller jeg mig at hvis han kan sove bedre, vil det gavne ham og han vil være mindre pylret i sine vågne perioder.

Vi startede grød da han var 4 mdr, men måtte holde pause da hans mavekneb om natten vendte tilbage og jeg slet ikke fik sovet, hvilket jo var stik imod målet om mere søvn. Jeg holdt pause en uge og startede igen, denne gang m industrielt grødprodukt og udelukkende 4-5 skeer to gange om dagen. Har indtil videre kun fundet en slags han kan lide, men der åbner han til gengæld fint munden og synker det fint. Så snart jeg øger mængden er maveproblemerne der imidlertid igen.

Jeg er selv sundhedsfaglig og desværre nok lidt til den bekymrede side. Det fylder meget i mine tanker om jeg gør det rigtige for min søn trods vores gode kontakt og hans åbenlyse trivsel. Jeg stresser meget over om jeg lægger ham nok på maven, stimulerer ham for lidt eller meget, om han får nok søvn, vejer for meget etc etc etc, mine tanker lever deres helt eget liv. Jeg har valgt mødregruppen fra og nu også babymotorik, da jeg ikke syntes at det var hans behov at komme så meget ud. Han trives herhjemme og vi bruger mange af de øvelser vi har lært.

Jeg har ikke et stort behov for social kontakt pt men mere behov for at være i tæt kontakt med ham, da jeg ellers føler at jeg lidt mister føling med ham og han bliver let overstimuleret. Vi kommer dog ud med slynge, bæresele og vogn, det sidste skal dog være på rette tidspunkt (når han skal sove alligevel), da han oftest kun accepterer at ligge i vognen kort tid hvis han er vågen trods alle mulige tiltag fra min side.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg er en god mor, for jeg elsker ham højt og vil gøre ALT for ham, men er ofte i tvivl om jeg gør det godt nok... Og jeg kan mærke at mine kræfter ikke er hvad de har været da jeg sover så lidt.

Flasken til natten har desværre ikke gjort at han sover væsentligt mere, dog sover han et lidt længere stræk først på aftenen hvor han ofte vågnede flere gange efter at være blevet lagt og ville ammes igen og så igen kl 22-23. Men det skal lige siges at han også kun tager ca 100 ml, en enkelt gang 150 ml (uden det dog ændrede noget).

En typisk dag ser sådan ud:

5.00: Han vågner. AMMES (tager kun ca 10 min). Sover evt videre til 6.00. Får evt en ekstra tår.
Jeg går i bad mens far passer, spiser morgenmad hurtigt og så leger vi, ligger mest muligt på maven.

7.30: AMMES.
SOVER 7.40-8-15 (kan ikke skyde dette til senere tidspunkt da han VIRKELIG er træt her.

8.30: GRØD (6 skeer ca og vand)
Vi leger, forsøger igen at få ham til at ligge en del på maven. Evt ud en lille tur m slyngen for at købe et par ting.
9.30: Her kan jeg ...


Annonce

... nogen gange være nødt til at amme og han kan evt sove 15-20 min efterfølgende, arbejder dog mod at vente til 10.30 m at amme så han også kan vente m lur til dette tidspunkt.
10.30: AMMES.
SOVER 11-11.40, nogen gange lidt tidl el lidt senere men altid max 45 min!
Igen leger vi, evt bad, måske lidt ud igen med slyngen max 60 min.
14.00: AMMES.
SOVER 14.15-14.50
15.00: grød (4-5 skeer) og vand
Igen leg og liggen på maven
16.40: AMMES
16.50-17.30: SOVER
Ligger på tæppe el sidder i skråstol kortvarigt mens vi spiser aftensmad, derefter lidt leg, begynder at drosle ned til aften m samme vuggevise mm
18.40: FLASKE
19.00: SOVER
23 el 24:AMMES

AMMES herefter lidt som vinden blæser, når det er ”værst” hver time, andre gange m 2-3 timers mellemrum.
Desuden kommer der som regel en amning ekstra ind i løbet ad dagen da han sjældent kan holde tre timer ml hver amning en hel dag igennem. Han kan også af og til tage en kort powernap i slyngen men sjældent.

Han kan falde i søvn i forb med amningerne og så lægger jeg ham bare i hans barnevogn på børneværelset for åbne vinduer (da der er for meget sol på altanen), ellers svøber jeg ham og ruller hans krop m hånden på hans mave til han sover mens hans uro spiller og jeg nynner med, det går rimeligt let. Jeg svøber armene ind til kroppen og giver ham sutten i munden.

Hvis han ikke falder i søvn tager jeg ham nogle gange ned i barnevognen (vi bor i lejlighed) og går en tur med ham i stedet hvor han oftest falder i søvn efter lidt brok hvor jeg stopper flere gange og trøster (jeg synes ikke at han skal græde sig i søvn). Således kan jeg snige mig til en gåtur ca hver anden dag, ville ønske det var et fast indslag hver dag.

Og nu til mine spørgsmål, beklager denne lange indledning, men har virkelig brug for gode råd og ville derfor give dig de bedste forudsætninger for at give disse.

UANSET hvad jeg gør kan jeg umuligt få ham til at sove mere end 40-45 min i træk. Han kan ikke lulles i søvn igen. Jeg har i perioder, hvor jeg også selv var i massivt søvnunderskud lagt ham til at sove i vores seng og selv ligget og hvilet ved siden af, når han vågnede kunne jeg så tilbyde ham brystet og han ville amme lidt og så sove videre. Således kunne jeg om eftermiddagen have held til at komme op på 1 1/2-2 timer, men virker ”forkert” at være nødt til at gøre det på denne måde.

Som han sover nu synes jeg ikke han virker udhvilet og bliver hurtigt pylret igen. Han er ekstremt nysgerrig og følger meget med når vi er ude eller hvis han kan kigge ud ad vindue el lign og det er mit indtryk at han virkelig skal hjælpes til at give slip når han skal sove. Han kæmper til det sidste og ”taler sig i søvn”. Jeg kan ikke få ham til at sove videre m sutten, heller ikke om natten da både den og sutteklud snarere kører ham op. (Derimod virker amning næsten altid). Enkelte gange om natten har far held til at lulle ham i søvn hvis jeg ved jeg næsten lige har ammet ham og han derfor må være mæt.

1) hvordan får jeg ham til at sove færre gange, men lidt længere om dagen (er det ikke det jeg skal arbejde hen imod nu hvor han er 5 mdr?)

2) vil det hjælpe på hans søvn med mere grød og hvordan kan jeg trappe det op under hensyntagen til hans sarte mave.

3) Hvor meget MME skal jeg regne m at han tager til natten? Bør jeg bruge NAN HA i stedet for NAN 1 pga maven?

4) Får han i det hele taget nok at spise? Hvis han kun tager ca 100 ml pr amning (som fra flaske om aftenen) får han jo ikke 1/6 af sin vægt pr døgn som jeg ammer nu. Jeg ammer kun fra et bryst ad gangen og har ikke held til at få ham til at tage det andet efterfølgende.

5) Er han for tyk? Min læge har antydet det og det nager mig...

Og så lige i forhold til om jeg giver ham en god nok dag i øvrigt:

6) Kan du mon give en rettesnor for hvor meget han bør ligge på maven om dagen. Han kan ikke ligge mere end ca 10 min ad gangen når det går bedst, derefter bliver han frustret og sur. Kan dog oftest bringes til at grine når jeg ligger mig foran ham. Han rullede fra mave til ryg 3 gange for 14 dage siden, men har ikke gjort det siden selvom jeg dagligt laver øvelser med ham.

7) Hvor meget skal et lille barn som ham i det hele taget ligge om dagen? Jeg kan få dårlig samvittighed hvis jeg har ham for meget i slyngen el barnevognen da den tid jo går fra tid hvor han ligger og leger og øver sig. Men omvendt er jeg simpelthen nødt til at komme lidt ud ad lejligheden nogen gange da jeg kan mærke at det stresser mig meget, når han bliver frustreret og brokker sig når han ligger på gulvet.... vil jo gerne have at han er så tilfreds som muligt. Så må lige ud for at få lidt perspektiv på det hele da jeg ellers drukner lidt i stress og bekymringer for om jeg gør det godt nok.

Desuden tjener det også som pause for mig, da jeg konstant er på når han er vågen, da han nødigt ligger selv særligt længe ad gangen. (Det skal måske lige siges at jeg selv har haft en opvækst jeg ikke ønsker at mit barn skal have hvilket nok har medført en overdreven bekymring for om jeg ”traumatiserer” ham m den måde jeg er overfor ham på, hvis du forstår?)

Det blev meget langt, håber det er til at hitte rede på og vil se frem til dit svar. Har læst mange mange breve fra din brevkasse med gode brugbare svar, men har nu behov for lidt personlige råd.

Hilsen
Mig

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce