Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor har jeg så svært ved at slippe amningen?


23. juli 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mor

For rigtig mange kvinder er det meget svært at skulle sige farvel til amning. Det er jo et tæt og nært bånd, man har med sit barn, når man ammer. Det er for mange en rolig, dejlig og rigtig hyggelig stund, som begge nyder og som har fyldt rigtig meget fra de allerførste minutter/timer man var sammen og til barnet er et år eller mere.

Det er generelt rigtig svært at give slip på sit barn. Det er svært for nogen, at navlestrengen klippes, det er svært at slippe amningen, det er svært at aflevere barnet i favnen på en anden, lade barnet passe i dagpleje, vuggestue. Selv overgangen til skole er svært og når barnet i slutningen af 3. klasse skal starte i klub og ingen længere krydser af og reagerer på om barnet møder op eller ej - er det svært.

Fra de første minutter hvor vi knytter os til vores barn, skal vi også indstille os på at vi skal give slip. Og amningen er en af de første skridt på vejen, til at give slip - også selvom det er svært :)

Der er ingen der siger at du skal stoppe amning nu, bare fordi din datter bliver et år. Du må gerne amme hende til hun er 1½ år, som du gjorde med den ældste, hvis I begge trives med dette, eller amme hende længere. Det er korrekt at du sandsynligvis er den der skal tage beslutningen om at det nu er slut og at du derfor ikke kan regne med at din datter siger fra. Men det betyder ikke at du er "ond ved hende". Det er jo ikke et spørgsmål om at gøre hende utryg og ulykkelig, men om at give hende trygheden på en anden måde end brystet.

Som du skriver er der ernæringsmæssigt ikke behov for at amme 4 gange i døgnet med den alder hun har. Har hun brug for mælk/væske eller er sulten, kan hun sagtens få dette dækket via en kop eller få noget at spise.

Den nærhed hun har sammen med dig, kan hun stadig have. Hun kan stadig putte i din favn, du kan vugge hende, sidde med hende, holde om hende, vise hende at du er der for hende og altid vil hjælpe hende. Du kan give hende hud-mod-hud kontakt, når I bader sammen, du kan massere hende, kærtegne hende og på den måde give hende en masse af det, som amningen giver.

Det er også vigtigt at hun er i stand til at "trøste sig selv". Det nyfødte barn vil ...


Annonce

... naturligt have brug for at vi med det samme reagerer på barnets signaler og behov, så barnet føler sig lyttet til og reageret på. I takt med at barnet bliver ældre, vil man som forældre naturligt lære at vurdere, hvornår man skal reagere med det samme og hvornår barnet f.eks. selv skal have mulighed for at finde ro.

Et barn på 8-10 måneder vil stille og roligt kunne beroliges ved at man som voksen er i nærheden, man behøver ikke nødvendigvis sidde med barnet, men være der, vise at man ser barnet og er der - og barnet er glad og tilfreds. Og et barn i 12-18 måneders alderen vil ofte finde glæde ved en sutteklud, eller bamse, som virker som substitut for mor (og far), når de ikke er der og hjælper barnet til at berolige sig selv og finde tryghed og ro.

Det er vigtigt at børn stille og roligt lærer og oplever at kunne "klare det selv". Det er vigtigt for barnets selvbillede og for hendes opfattelse af egne kompetencer. Og at stoppe amning og lære barnet at falde til ro uden at få brystet i munden er vigtigt netop i forhold til dette. Det er vigtigt at din datter lærer, at hun godt kan sove uden at få bryst, det er vigtigt at hun lærer at hun godt kan trøstes af andre, når du ikke er der - det er vigtigt at hun lærer at finde roen uden at behøve dig eller brystet hver gang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og også far har en vigtig rolle her - for det er også vigtigt at du giver far lov til at komme på banen. Når man stopper amning, så har far en enestående chance for at skabe en god tilknytning til barnet og det er rigtig dejligt og vigtigt at give lov til dette. Far og datter har brug for at knytte sig til hinanden og det er vigtigt at jeres datter lærer, at når hun bliver ked af det, så kan far trøste ligeså godt som mor - også selvom han ikke kan amme. Det kræver naturligvis at du er indstillet på at give dette fra dig ...:)

Den nærhed du har haft med din datter i et år ligger altid lagret der, den forsvinder ikke, men har givet et godt fundament for tiden frem. Der sker ikke noget ved, at du slipper og lader far komme mere på banen nu eller senere, når du er parat, for at gøre det halvhjertet dur ikke :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce