Svar: Lang lur om formiddagen?
Hej med dig
Nogle børn sover den længste lur om formiddagen og hvis barnet trives med dette, er det naturligvis helt okay. Men for de fleste børn, vil det faktisk være bedst, at luren om formiddagen er en kort lur og middagsluren er den længste lur.
De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen trives med to lure dagligt. Ofte en helt kort formiddagslur på måske 45-60 minutter og så en lang middagslur på måske 2½-3 timer. Netop fordi barnet sover lang middagslur, så vil barnet ofte kunne holde sig vågen til om aftenen, få aftensmad og derefter komme i seng med amning eller flaske - omkring kl. 19.30-20.
Hvis barnet sover en meget lang lur om formiddagen, så vil middagsluren naturligt komme til at ligge senere på dagen. Det er i princippet ikke noget problem, men det kan gøre, at barnet ikke kan sove 19.30-20 om aftenen, som man som forældre ofte også ønsker ...
Igen - det behøver ikke være noget problem, barnet må gerne sove, når klokken først er 22 og børn kan sagtens trives med ...
... en sådan rytme, og har man som forældre det rigtig godt med det, så er det jo super. Men hvis man gerne vil have aftenerne uden børn, så kan det være fornuftigt at arbejde på en rytme, hvor formiddagsluren er kortere end middagsluren.
Det skal naturligvis nævnes at der altid er undtagelser og at nogle børn også sover to lige lange lure. I sidste ende er det vigtigste at det enkelte barn trives og har det godt, med den rytme, barnet nu engang har :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At dine piger begynder at sove kortere om formiddagen og længere over middag, lyder derfor helt normalt og passende i forhold til deres alder og udvikling.
Hvis man gerne vil arbejde på en længere formiddagslur, så kan det være en god idé at give barnet et formiddagsmåltid, supplere med bryst eller flaske og så trille barnet en daglig tur i barnevognen. På den måde vil man ofte kunne holde barnet sovende og få påvirket det indre ur til at skulle sove den længste lur om formiddagen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.