Annonce

Annonce

Svar: Skemad og nattesøvn


26. juli 2011

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med jer

Det er meget fint at I nu tilbyder jeres datter skemad to gange dagligt og det er rigtig godt netop at tilbyde forskellige slags grød til frokost og forskellige slags grøntsagsmos til aften.

Hun behøver ikke spise mere end ½ dl. hver gang og drikke lidt vand af kop og det er netop en god idé, at holde fast i en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og så får flaske inden hun skal sove næste lur. Den rytme, vil fungerer rigtig godt også fremover og være god i takt med at hun skal til at have mere og mere mad :)

I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt kunne få mere og mere variation. Når hun bliver 6 måneder, vil hun kunne få grovere grødtyper og hun skal begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos. Hun vil der også have stor glæde af at få lidt bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at gumle på og det vil alt sammen øge hendes interesse for skemaden og for det at spise generelt. Men lige nu er det meget fint som hun spiser, det er helt passende for hendes alder :)

Omkring 6 måneders alderen vil hun også kunne sidde i en høj stol og vil kunne sidde med ved bordet, når I andre spiser. Det vil også motivere hende og hun vil naturligt få mere og mere af den mad I andre også får. Så tiden arbejder på den måde også for jer og hun er stadig bare en lille pige, som får skemad som supplement til sine flasker - mælk er stadig hendes hovedindtag.

At sove igennem er at kunne sove ca 5-6 timer uden mælk og mange børn er 6 måneder inden de kan dette. Jeres datter sover faktisk igennem nu, hvis hun kan sove fra ca 23.30 til 04 og mere kan I ikke forvente :)

I kan naturligvis godt forsøge at give hende vælling aften eller sen aften for at se om hun bliver mættet lidt mere af dette og derfor vil sove lidt ...


Annonce

... længere. En flaske med vælling kl. 23.30 vil måske gøre at hun sover til kl. 5, men der er ingen garanti. Nogle oplever en forskel, for andre har det ingen effekt.

Flaske aften, sen aften og tidlig morgen bibeholdes længe. Det er disse flasker som ofte forsvinder sidst og i stedet skrues mælken om dagen stille og roligt ned og flaskerne trappes ud. Dette fordi det naturligt giver plads til mere rigtig mad i dagtimerne. Væskebehov dækkes dog stadig i ydertidspunkterne og først i 7 måneders alderen vil de fleste børn kunne nøjes med fire flasker i døgnet - de vil ofte netop ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og derudover vil barnet få ca 4 måltider skemad samt mellemmåltider om dagen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At kunne falde i søvn alene og uden mor og far - er urealistisk. Børn har naturligt brug for deres forældre, når de skal sige farvel til dagen og alle oplevelserne, de har brug for hjælp til at falde til ro og de har brug for at føle sig fuldstændig trygge. Små børn ved ikke hvor vi er, når de ikke kan se os. De kan ikke forholde sig til tid, ved ikke at vi komme igen om lidt og de kan ikke forholde sig til at vi er inde på den anden side af væggen. Når de ikke kan se os, så tror de vi er forsvundet. Små børn har derfor brug for at kunne se deres forældre og mærke os, for at kunne føle sig trygge ved at sove.

Derfor er det meget godt og meget fint og vigtigt, at I lægger en hånd på hendes brystkasse, siger såh-såh-såh osv. Det er fine beroligende ord, som hun på sigt også vil kunne finde ro ved på afstand, men som er naturligt at hun har brug for nu og de næste mange måneder frem :) Det fungerer godt, det vil det også gøre fremover og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer :)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce