Svar: Søvn og mad snart et år
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.
For det første vil jeg sige, at der er ingen tvivl om at tiden vil arbejde for jer - men garantier kan jeg naturligvis ikke give og sygdom osv. vil naturligt godt kunne ødelægge ellers så gode sovevaner. For jeg oplever faktisk at der hos jer allerede er sket en bedring og det tænker jeg, hænger sammen med at du er stoppet med at amme.
Det er også rigtig godt at I nu forsøger at hjælpe jeres dreng til at sov videre, uden at være i jeres arme. For det lyder som om at han også der, har haft en afhængighed, der har været uhensigtsmæssig. Så ja - I er på rette vej - og det er vigtigt at I holder fast i de gode rutiner, I er igang med at skabe. I har allerede mærket at det virker nogle nætter, men det tager tid at skabe nye gode rutiner og det kræver tålmodighed :)
Det problem jeres dreng sandsynligvis har haft og som I stadig skal være opmærksomme på, er det jeg kalder for søvnassociationsproblemer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Det er helt naturligt at små børn får mælk som en del af deres putteritual. Men hvor det lille barn fint kan falde i søvn ved brystet, falde i søvn i mors og fars arm og derefter blive puttet og sove videre i si seng, så ændrer dette sig ved de større børn og med den alder jeres dreng har nu, så er det vigtigt at I er opmærksomme på, hvad søvnassociationer I giver ham.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Og jeg tænker, at din dreng igennem en lang periode, naturligt har været afhængig af brystet og også af at være i jeres arme, blive vugget og beroliget osv. og derved er han faldet i søvn. Det har I fået ændret på nu, fordi du er stoppet med at amme og fordi I nu samtidig har arbejdet bevidst på, at han ikke nødvendigvis skal op i favn, hver gang han vågner, men i stedet skal hjælpes til at sove videre hvor han er - i sengen, hvor han også er faldet i søvn.
I skal altså stadig gå ind til ham, hjælpe ham med at blive lagt ned, blive beroliget og kærtegnet og på den måde hjulpet til at sove videre. Det er vigtigt at han ikke når at blive ked af det og føler sig forladt og alene, han skal stadig føle sig helt tryg ved at være i sin seng.
Nu hvor I giver flaske, er det på samme måde vigtigt at han ikke falder i ...
... søvn med flasken i munden, men lærer at falde i søvn uden. Han skal altså slippe flasken, smile til jer, evt. pludre lidt, trille om på siden og falde i søvn - så han ikke forbinder flasken i munden med det at overgive sig til søvnen.
I skal på samme måde passe på, at I ikke kommer til at give ham en sut i munden, hver gang I er inde for at hjælpe ham til ro. Han kan få ligeså uhensigtsmæssig afhængighed af sutten, som af bryst, favn og flaske. Prøv derfor i stedet med kærtegn, beroligende ord og også meget gerne en putteklud eller puttebamse.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de tager en putteklud eller bamse til sig, men det er værd at forsøge dette nu. Fordelen ved en putteklud eller puttebamse er, at det er ham der styrer behovet. Han kan putte med den, nulre sin næse osv. når han har behov for det - det kan han ikke med jer eller pædagogerne og en bamse eller klud kan følge ham uanset om han er hjemme eller i vuggestue, om I er der eller han bliver passet.
Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når han er ked af det og også som putteting, når han skal sove. Den skal bruges fast hele dagen igennem og skal stille og roligt erstatte jer og pædagogerne i vuggestuen, når han starter der til september, så han stille og roligt vil kunne bruge den til at berolige sig selv med, så han kan sove videre.
Tag ham meget gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at han selv viser interesse for en bestemt og ofte vil han godt kunne signalere, hvis der er en i butikken, som han synes særlig godt om :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Indfør også beroligende ord, det vil sige en bestemt måde at berolige ham på, ting I naturligt siger også når han er ked af det. Det kan være "ssååå-ssåå" eller "sshhh-ssshh" eller et lille kort ord som "nat-nat, nat-nat" eller lignende. Fordelen ved dette er, at de kan siges mere og mere på afstand, sådan at han om aftenen, når han vågner lidt op, kan beroliges ved at I stikker hovedet ind af døren og siger "sshh-sshh - nat-nat" og så mærker han at I er der og falder til ro og sover videre, uden at I behøver hen og tage fat i ham.
Planen for dagen ser fin ud og det vil være rigtig godt, hvis I kunne bibeholde forsøgene med at få ham til at sove længere middagslur. Det vil være godt, hvis han kan undgå at skulle powernappe efter kl. 16, fordi søvn der ligger efter dette tidspunkt naturligt "æder" af nattesøvnen ...
Med hensyn til flaskerne, så vil det for de fleste være passende at stoppe med den tidlige morgenflaske først. Dette gøres ofte bedst ved at give ham mindre og mindre, så han tilsidst helt kan undvære den.
Den sidste flaske der fjernes er så flasken inden putning om aftenen. Den erstattes i stedet af en kop med lidt lun mælk og i takt med at han bliver ældre, kan han så få vand af kop inden han skal sove (også af hensyn til tænderne).
Morgenflasken bør fjernes når han er 12 måneder og aftenflasken fjernes i løbet af de næste par måneder derefter.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.