Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - vi er ved at være lidt trætte ...


26. juli 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn - vi er ved at være lidt trætte ...

Hej Helen

Vi har store problemer med at få vores dreng til at sove! Han er fra 17. marts, så han er lidt over 4 måneder. Han er en stor dreng på over 8 kg og næsten 70 cm. Han får udelukkende MME, Nan 1, og han spiser mellem 180-230 ml. hver 4. time, lidt længere imellem om natten, men ca. 1000-1150 ml. i døgnet. Han virker ikke sulten, og vi har 1 gang prøvet at give ham en skefuld grød, men det kunne han ikke finde ud af.

Vores problem er søvnen om dagen (og indenfor den sidste måned også lidt om natten). og også hans adfærd i al almindelighed, han er en dreng der er meget vågen, nysgerrig og gerne vil det hele. han kan ikke sidde stille på vores skød ret længe af gangen, der skal ske noget. Og han VIL ikke uden kamp overgive sig til søvnen, heller ikke selvom han er meget træt. Han græder, brokker sig, karter rundt i barnevognen og kan ikke finde ro.

Vi har prøvet alt, svøbe, lukke ned med klæde for, så han bliver skærmet, ja, hver dag prøver vi noget nyt for at få ham til at sove, men intet hjælper, vi er tit nødt til at berolige ham med sukkervand, som han så falder lidt til ro af og tit også i søvn, men jeg synes jo at det er et skråplan vi er ude på, med at give sukkervand hver gang han skal sove. Jeg synes at vi prøver at ligge ham når han viser træthed, men han er meget svær at læse, og han viser aldrig træthed ved at blive sløv og misse med øjne m.m. tværtimod bliver han mere energisk når han er træt og sur og tvær.

Problemet er at han faktisk altid er træt! Selv når han vågner om morgenen efter natten er det som om han ikke er ...


Annonce

... udhvilet ! Det er snart ved at være udmattende, vi vader rundt med barnevogn, kæmper tit i 30-40 minutter for at få ham til at sove, for at han så sover i 30-45 minutter for så at vågne igen og tro at nu skal der leges. Det hjælper ikke at gå med ham, han vågner alligevel op, selvom vi vader byen rundt.

Når vi tager ham op virker han frisk og udhvilet og griner til os, men efter en halv time er han træt igen, og så er han næsten umulig at få til at sove. Det er bare skruen uden ende, jeg føler ikke jeg laver andet end at få min søn til at sove...

Om aftenen går det nogenlunde, der ligger jeg ham i liften efter flaske, og bliver ved ham i 30 minutter ca. , indtil han falder i søvn. Men her kæmper han også med sig selv og karter rundt for at finde ro. Det sker dog til sidst. Så kan han godt tage ca. 4-5 timer inden han skal have flaske igen og sover så ca. 2 timer, for at vågne op og tro at vi skal lege, dvs. fra kl. 3-7 om morgenen sover han meget afbrudt. Jeg ved ikke om det er sult, jeg tror det ikke, da han jo får rigeligt med MME, og det er heller ikke altid han græder når han vågner, men tit er det også som om han bare vågner og vil lege og kaster benene i vejret m.m.

Vi er ved at være lidt trætte her i det lille hjem, og ville bare gerne at der snart kom lidt ro på. Som 1. gangs forældre er man altså lidt magtesløse, og man går jo og tror at der er noget galt med ham osv.

Har du nogle ideer eller gode råd til hvordan vi får vores dreng til at sove nogle længere lure om dagen, og til at få ham bedre ind i søvnen?

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce