Brev:
Søvnrytme i løbet af dagen
Hej Helen
Jeg har en søn på snart 4 mdr. og som trives fint på næsten alle områder. Dog har vi siden han blev født haft svært ved at få ham til at sove mere end 30 min. ad gangen i løbet af dagen. Vi har forsøgt mange ting for at få ham til at sove videre – og eneste måde der virker, er I vores arme – så kan han godt sove 1½-2 timer ad gangen. Det virker ikke at trille ham i barnevognen – dvs. de første 30 min. Kan han godt sove der, men når han så vågner, skal han op og have fysisk kontakt og skriger indtil han tages op. Så snart han er taget op, stopper han med at skrige.
Jeg vil gerne give min søn kropskontakt og trøste ham, når han har brug for det, men efter 4 mdr. er jeg begyndt at blive godt frustreret – jeg kan hverken gå en tur ud og handle eller aflevere min datter i børnehave – alt skal nås indenfor 30 min. Ellers ender jeg med en skrigende søn, som skal op. Og det er ikke så nemt, når man står i en kø i Netto eller skal hjem fra børnehaven.
Jeg tror ikke, at det er pga. sult – min søn vejer 9 kg (blev født på 4,3 kg). De ...
... første to mdr. fik han bryst, siden er han kommet på flaske med MME. Han får mad 6 gange om dagen – med ca. 3 timers mellemrum og spiser fra 200 ml.-270 ml. pr. gang. Søvnrytmen var også det samme før MME.
Hans rytme om dagen er: spise, lege og sove – og han er vågen ca. 2 timer ad gangen. Hans lure om dagen er på ca. 2 timer – men vågner 1-4 gange i løbet af lurerne og kan så vugges i søvn igen, som kan tage alt fra 5 min. Til 20 min.
Jeg er selvfølgelig obs på, om han ikke har behov for mere søvn, men de fleste gange har han lukket øjne. Hver gang han vågner. De gange hvor han ser meget vågen ud med store øjne, har jeg forsøgt at tage ham op, men så går der max en halv time og han er helt umulig.
Hans søvn er følgende:
Kl.07: vågner
Kl. 09-11: formiddagslur
Kl. 13-15: eftermiddagslur
Kl. 17-18.30/19: sen lur
Kl. 21.00: puttes med en flaske
Kl. 3.30/4.30: får flaske og sover videre
Nattesøvnen har vi ingen problemer med.
Jeg håber, at du kan give mig et par råd til en mere sammenhængende søvn om dagen.
Kærlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder