Brev:
Putning og mere sammenhængende søvn
Hej Helen
Tak for dit svar angående vores udfordringer med vores søns søvn og spisning.
Efter at have læst dit svar, kunne jeg godt se, at vi havde for store forventninger til, at det hele skulle ændres på en gang. Efterfølgende havde vi en længere periode, hvor vi lod tingene ske, som han ville det, dvs. han bl.a. fik mad, når han bad om det om natten, og var mere ligeglad med, om han spiste 1 eller 10 mundfulde mad om dagen. Det var rart at få tingene lidt på afstand, og har givet os lidt overskud igen. Det hjalp rigtig meget at få lidt ro på, og jeg gjorde mig virkelig umage for ikke at stresse over, hvor meget han fik at spise om dagen, men bare være glad over, at han smagte på det.
Vores søn er nu blevet 10 mdr. og blev for et par uger siden målt til 74 cm og 9,5 kg. En rigtig dejlig dreng med fuld fart på (selvom han endnu nøjes med at krybe), og som nyder at opleve verden og charme sig ind på alt og alle :-) Han har inden for de sidste par uger fået de første to tænder i undermunden, og fire tænder i overmunden er så småt på vej.
Han spiser meget bedre nu, og søvnen går det også lidt bedre med. Han sover det meste af natten i egen seng, som dog stadig står lige ved siden af min seng. Dog kunne vi godt bruge lidt input til, hvordan vi kommer videre – især mht. putning både om aftenen og om dagen, samt længere søvnperioder om natten (gerne på eget værelse) og evt. ammestop.
Vi begynde for et par uger siden at skære ned på amningerne både dag og nat, da vi havde på fornemmelsen, at de hyppige amninger har gjort ham for mæt ifht. anden mad. Han er de seneste uger blevet ammet i forbindelse med putning, sen aften ved 23-00.30-tiden, tidlig morgen ved 4-5-tiden og eftermiddag ved 15-16-tiden. Eftermiddagsamningen har mest været for hyggens skyld, da det ikke virker til, at han har spist så meget, men hurtigt skulle opleve verden igen. Den seneste 1½ uge har jeg derfor skåret denne amning helt væk.
Selvfølgelig gav det en del utilfredshed de første nætter, at han ikke længere kunne få bryst, når han vågnede. Men efter nogle nætter (hvor jeg sov i et andet værelse, mens min mand trøstede med nus og nærvær), virkede det til at gå bedre. Pludselig kunne han sove 4-5 timer i træk! Det skal dog siges, at han mange nætter vågnede efter de første 45 min og skulle overtales til at sove igen, men resten af natten gik langt bedre.
I sidste uge var vi så på sommerlejr og sov i telt (vores søn havde sin egen rejseseng i vores telt), hvilket min mand og jeg var meget spændte på, men det gik over al forventning, og vores søn har på nær det sidste døgn bare sovet super godt både dag og nat på trods af larm, musik, gøende hunde og højlydt snakken. Men han blev selvfølgelig også stimuleret rigtig meget hele dagen af alle de mennesker, han skulle snakke med og charme sig ind hos :-)
Herhjemme igen føles det derimod som om, at vi er rykket adskillige trin tilbage igen! Nu vågner han igen rigtig mange gange i løbet af natten og skal trøstes (han bruger ikke sut) – jeg tager ham op og går rundt med ham til han sover igen, mens jeg synger en sang eller siger shh-shh (selvom det er hårdt for ryggen, da han er ved at være tung); min mand ligger og nusser ham, mens vores søn græder sig selv i søvn (jeg synes det er vildt hårdt på denne måde og fortrækker til et andet værelse!). Nogle gange går det nemt og tager et par minutter (sjældent, men hurtigst hvis man går rundt med ham), andre gange kan han skrige en time, før han overgiver sig.
Han har naturligvis meget motorisk uro og ligger og karter rundt i sengen og får sig af og til viklet ind i dynen eller sin nusseklud eller ender i mystiske stillinger, men det virker som om, at han har svært ved selv at finde ro igen, og han bliver hysterisk, hvis man bare nøjes med at lægge ham normalt igen og nusse lidt.
Hvordan får vi ham overbevist om, at han skal sove længere stræk igen? Og hvor længe kan vi forvente, at han skal kunne sove uden mad nu? Det vil jo være rart snart at kunne skære amningen midt nat væk...
Vi vil også rigtig gerne efterhånden have ham til at sove på sit eget værelse, da hans urolige søvn forstyrrer min søvn, og jeg tror også, at han nogle gange bliver forstyrret af os. Hvordan gør vi det på den bedste måde, så han stadig føler sig tryg ved det?
Han bliver (med skam at melde...) stadig ammet i søvn om aftenen og trillet i søvn om dagen, og dette vil vi selvfølgelig også rigtig gerne ændre på (især putningen om natten). Vi har dog en lidt forskellig holdning til, hvordan dette skal foregå, så bl.a. derfor bliver vi ved med at udskyde problemet.
Min mand mener ikke, at der sker så meget ved, at han græder sig selv i søvn (”det gør man jo så mange andre steder i verden, uden at børnene tager skade”), mens jeg slet ikke kan få mig til at forlade ham, mens han ligger og græder. Min mand accepterer dog, at vi vil være nødt til at blive hos ham, til at sover (men han forstår nok ikke helt hvorfor).
Jeg er overbevist om, at vores søn vil blive helt ulykkelig, hvis vi pludselig vælger at putte ham uden bryst. Det samme sker nemlig, hvis vi prøver at putte ham om dagen uden at trille med ham. Det er jo selvfølgelig ...
... ikke nogen gode søvnassociationer, jeg har fået givet ham på denne måde, hvilket bestemt heller ikke har været vores intentioner, men sådan er det nu engang blevet (og så kan vi bare stå med den dårlige samvittighed nu). Hvem der bare havde et barn, der lagde sig til at sove, når man lagde ham og sagde ”sov godt” :-)
Jeg tænker lidt, at det måske kan være en idé at flytte ham på eget værelse og putte uden amning i samme omgang, eller er det bedre at dele tingene lidt op? Og hvordan gør vi i løbet af natten, når han sover på eget værelse? Han vil jo helt sikkert stadig vågne undervejs.
Med hensyn til amningen er min situation sådan, at jeg har et ret dårligt knæ (var ude for en trafikulykke for 5 år siden med slidgigt til følge), og jeg skal starte på medicinsk behandling, når jeg er færdig med at amme. Jeg kan for det meste godt holde smerterne ud og har prioriteret min søns velbefindende højest. Men min mand og jeg har da snakket om, om det er ved at være på tide at stoppe helt med at amme (det skal siges, at jeg har været rigtig glad for at amme, og det er med vemod at tænke på at stoppe, men det skal jo ske på et tidspunkt). Vi er dog usikre på, hvordan vi gør det bedst – og om det overhovedet er acceptabelt at gøre pt.
Vores søn spiser som sagt meget bedre, og vil gerne spise de fleste ting (nogle dage bedre end andre). Han har aldrig været meget for grød eller mos (har spist max 0.5 dl ad gangen), og brød har han først fundet interessant inden for de sidste par uger. Men derudover vil han gerne spise ost (især lillebror ostehaps og brie), røget laks, laksepaté, røget medister og andre kødpølser, lasagne, kødsovs, frugtyoghurt og div. slags frugt (er især glad for banan).
Han synes også, at det er interessant at gnaske i et stykke agurk, peberfrugt, gulerod el.lign. Han får vand af kop og drikker fint. Sødmælk er også først blevet et hit indenfor den sidste uges tid (der ryger ½ – 1 dl ned), men har heller ikke forsøgt så længe. MME vil han ikke høre tale om, og flaske har han aldrig villet tage! Vil han få dækket sit væske- og kalkbehov, hvis vi stopper amningen nu, eller skal jeg fortsætte et par måneder endnu?
Han vil som sagt gerne have noget i hånden at sutte/gnaske på, men jeg giver ham det som regel uden for eller efter måltiderne, da han ellers ikke vil have noget af det mad, som jeg giver ham og bare bliver sur, hvis jeg forsøger at putte andet i munden på ham. Spisningen foregår helt klart også bedst (dvs. han spiser mest og uden for mange protester), hvis han bliver underholdt på en eller måde, dvs. af andre mennesker, hestene på marken, tv'et eller et stykke legetøj. Det kan være ret frustrerende, at han ikke altid gider sidde i sin højstol og spise stille og roligt, men jeg gør, hvad jeg kan for at lade som ingenting.
Vores dag ser pt. nogenlunde sådan ud:
Tidlig morgen: ammes og sover videre hos mor
ca. kl. 7: vågner, bliver skiftet og får tøj på (tidspunktet afhænger lidt af, hvor meget han har været vågen i løbet af natten og kan godt rykke sig en halv time i begge retninger)
Hygger og leger, men gider sjældent mad før formiddagslur
kl. 9.30: puttes til formiddagslur, trilles til han sover. Sover 45-60 min
Får brød med smør (relativt nyt, men går efterhånden rigtig godt), banan, ostehaps. Forskelligt, hvor meget han spiser (på trods af, at det er mange timer siden, han har fået mad sidst). Sødmælk af kop
kl. 13.30: puttes til middagslur, trilles til han sover. Sover 1½-2 time. For det meste skal han trilles op til flere gange efter de første 45-60 min, det sker dog af og til, at han sover længere tid uden hjælp (han bytter af og til om på længden af formiddagsluren og denne lur – afhænger af, hvor meget han har sovet om natten)
Får brød med smør, ostehaps, røget laks, laksepaté, pølse, postej, en rest aftensmad fra dagen før el.lign. Giver ham ofte en banan for at fylde godt op. Spiser her ofte ret godt (kan nogle dage spise en hel banan, en ostehaps, lidt brød samt en god portion pålæg). Vand af kop.
kl. 18/19: aftensmad sammen med os. Får noget af det, vi nu spiser, suppleret med ostehaps, banan, brød el.lign. Varierende, hvor meget han spiser, men sjældent ret meget.
kl. 20: ammes i søvn i mors seng og flyttes sovende til egen seng.
Vågner nogle dage efter 45 min og skal beroliges og trøstes. Lægges sovende i egen seng og kan så ofte sove et par timer. De seneste dage er han dog først vågnet efter 2-3 timer uden en lyd.
kl. 23/24: ammes
Vågner 1-3 gange inden morgenamningen, nogle gange meget grædende og er svær at få til at falde til ro igen, de seneste dage har han dog været nem at få til at sove videre.
Antallet af deciderede måltider og mængder varierer meget fra dag til dag, men typisk spiser han kun ét større måltid om dagen, mens der til de andre måltider oftest kun ryger enkelte bider ind. Jeg går ud fra, at det stille og roligt ændrer sig, så han begynder at spise mere og mere til måltiderne?!
Han skal for øvrigt starte i dagpleje om 4 uger.
Jeg håber virkelig, at du kan give os lidt input til at komme videre, og jeg beklager, at det endnu engang er blevet så langt et brev!
Mange hilsener
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...