Svar: Børnehaveskift - 4 år, 8 mdr.
Kære Marianne og Emil
Dejligt at høre fra jer igen :)
For det første skal I undersøge om det overhovedet er muligt at flytte jeres dreng. Hvis der ikke er plads i den børnehave, som I gerne vil flytte ham til, så kan I have sat en masse igang, som I ikke kan ændre og det går ikke.
Det er vigtigt at I ikke taler med jeres dreng om at skulle flytte børnehave, hvis det så ikke kan lade sig gøre. Ligeså snart i taler med ham om muligheden for at flytte, så vil han naturligt begynde at tage afstand fra det sted, hvor han er og så vil det blive ekstra svært for ham at være der et år mere. Så under alle omstændigheder er I nødt til at skaffe ham en ny plads, inden I taler med ham om det.
Og det leder så også frem til næste punkt - nemlig at det er en beslutning som I skal tage. Hvis I mener han skal flyttes og at det vil være bedst for ham, så skal I flytte ham og når I så har taget den beslutning og har fundet ham et andet sted at være, så skal I tale med ham om det.
Her kan I så stille og roligt sætte jer ned og fortælle ham, at I har besluttet at han skal gå i en anden børnehave. I kan fremhæve nogle af de nye ting der er det nye sted, som er årsag til at I har truffet det valg. I kan f.eks. sige noget i retning af "vi ved at du er så super glad for at lege ude, så derfor har vi valgt, at du skal gå i en børnehave, hvor børnene altid kommer ud i skoven" eller lignende.
Det er samtidig ...
... også vigtigt at I ikke nedgør børnehaven, som han kommer fra - for han har gået der længe og har jo været glad for det. Han har sandsynligvis venner der og han vil naturligt spørge ind til dette og vil også savne de børn som han plejer at lege med - også selvom han ikke har en bedste ven, så har han sandsynligvis kammerater og en eller anden form for fællesskab med de andre børn. Det er her vigtigt at han får lov til at sige pænt farvel. At han f.eks. deler frugt eller kage ud den sidste dag han er der.
Og så skal I naturligvis besøge den nye børnehave, så han ser hvad det nye sted er og møder de voksne der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altid svært at vurdere om det er det rigtige at skifte. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får og det er heller ikke uden omkostninger at flytte et barn. Det vil tage tid for jeres dreng at vænne sig til nye rutiner, omgivelser, regler, nye børn og voksne - det tager tid at komme ind i en ny gruppe. Og det er vigtigt at I giver ham plads til at reagere.
Men nogle gange må man følge sit hjerte og så gøre det, som man føler er nødvendigt. Det er jer, der kender jeres dreng bedst og ved, hvad der vil være bedst for ham :) Jeg fornemmer at beslutningen er taget, men at I lige mangler det sidste skridt - og første skridt her er, at finde ud af om der er plads og så evt. besøge børnehaven (uden jeres dreng). Så kan I tage den endelige beslutning, når I ved det.
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.