Svar: Putning og soveproblemer om natten
Kære Jette
Det lyder som om at det der er startet som et trygt og godt ritual, nu er ved at udvikle sig til at være uhensigtsmæssigt - altså at han nu ikke længere skal falde i søvn i dine arme, men i stedet i sin seng.
Da svøb og beroligende hænder ikke er nok, så vil jeg foreslå, at du i første omgang lærer ham at falde i søvn ved siden af dig. Til at starte med, vil det være rigtig fint, at du ligger ved siden af ham i din seng, giver ham nærhed og ro og på den måde stadig fysisk kontakt, men uden at have ham i din favn.
Du skal samtidig fjerne den ene side af hans tremmeseng og koble hans seng til din. På den måde kan du stille og roligt flytte dig længere og længere væk fra ham rent fysisk, på sigt putte ham i egen seng, men stadig med dig ved siden af i din seng. Her kan du så holder hænderne på ham, hjælpe ham til ro osv. men hvor han så lærer at sove i sin egen seng, som du gerne vil lære ham nu. Det lyder som om at du er nødt til at tage det lidt i etaper.
Det er altid svært og ekstra udfordrende i de perioder, hvor man går ind og ændrer rytme. Det er svært at gå fra tre lure til to lure dagligt, det er svært at gå fra to lure til kun en lur og det er svært i den periode, hvor man helt skal til at springe middagsluren over. Det er derfor naturligt at din dreng lige nu reagerer med ekstra uro og urolig søvn, når du forsøger at fjerne eftermiddagsluren.
Det kan være en god idé at du forsøger at strække hans putte tidspunkter lidt, så han sover lidt senere hele dagen igennem. Dette for at eftermiddagen ikke skal blive for lang.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske og sover videre i mors seng
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede ...
... rugbrødsbjælker, agurk osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Du kan en overgang lægge et bad ind mellem frokost og flasken her, så han holdes igang og ikke sover helt så tidligt og måske også sover en længere lur midt på dagen.
Eftermiddag 16: Flaske og må her også gerne tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også her med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se ligger mine tider lidt senere end du putter ham lige nu - så jeg har forsøgt at flytte hans rytme lidt. Det må du gerne prøve, for at se om ikke det kan hjælpe jer lidt videre og give mere ro generelt...
Med hensyn til madmængde, så er det ikke store mængder han skal have. Det er fint hvis han spiser 3/4 dl. af gangen - han behøver ikke spise store portioner. Lidt og tit er bedre end få måltider og meget på en gang :)
Det vil hjælpe ham at trille fra mave til ryg, hvis du lægger ham på puslepuden eller lignende, så han kommer til at ligge lidt skævt (siderne er ofte lidt skæve) og på den måde kan han finde teknikken. Det er også en god idé at holde legetøjet bag ham, så han skal dreje hovedet og derved får overbalance og falder til siden, fordi hovedet tynger.
Han bør faktisk ikke sove på maven, hvis han ikke selv kan vende sig rundt og trille om på ryggen igen. Så prøv, om du ikke kan trille ham om på ryggen, når du selv går i seng og ikke kan holde øje med ham :) Og øv så det at trille i løbet af dagen, tril ham, vug ham, hold ham på hovedet, tril ham hen over en stor gymnastikbold osv. Jo mere du kan bevæge ham rundt i alle retninger, jo bedre er det for ham og for hans motorik :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.