Svar: Falde i søvn selv i egen seng
Kære Trine
Din dreng lyder til at være uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst og af din favn, når han skal sove. Det handler om at der skal ændres på hans søvnassociationer - måden han falder i søvn på.
Det er naturligt at små børn bliver ammet og falder i søvn ved brystet, men stille og roligt skal de lære at sove uden denne afhængighed og det er der I er nået til nu :)
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din dreng er afhængig af at få bryst og i løbet af natten er han ved at blive afhængig af at ligge tæt op af dig, søge brystet og derved komme videre i søvnen.
Det er stadig vigtigt at han bliver ammet, så han får sin mælk og ikke er sulten. Det er rigtig vigtigt at han få mad og væske nok dagen igennem for at sove godt om natten. Men det er rigtig vigtigt at han ikke falder i søvn ved brystet. Det er rigtig vigtigt at han nu lærer at falde i søvn uden brystet i munden og i stedet i sin egen seng.
Løsningen er ikke nødvendigvis at give flaske, for den kan være en ligeså forkert søvnassociation som brystet - her er ikke rigtig nogen forskel. Løsningen er heller ikke at tage hm op i armene og bære ham rundt / gå rundt med ham, som du skriver at I gør - det er i princippet en ligeså dårlig vane, som at amme ham i søvn - for han er jo afhængig af at I så tager ham op og gå rundt med ham igen og igen. Han er afhængig af jeres favn, af at være tæt på jer hele tiden.
Så længe han ligger hos dig i din seng, eller ligger i din favn, så har han det rigtig godt og han vil naturligt søge dette igen og igen. Det er helt naturligt at ligeså snart du flytter ham og han registrerer at han ligger alene, at din varme favn eller brystet er væk, så vil han vågne op, blive ked af det og frustreret, fordi han savner det - han savner det, han havde, da han blev puttet.
Det svarer i princippet til, at du går i seng om aftenen og ligger ved siden af din mand. I ...
... løbet af natten vågner du, vil putte dig ind til ham - men han er væk. Hvad gør du så? I første omgang vil du lytte, måske er han gået på toilettet og så ved du at han kommer igen om lidt. Men hvad hvis du ikke kan høre ham, hvis der er helt stille og han bare er væk? Du ville ikke kunne sove videre - du vil derimod vågne mere og mere op, sætte dig op i sengen, kalde på ham og tilsidst rejse dig og gå ud og lede efter ham.
Og sådan har din dreng det naturligt også, han vågner op, registrerer at du er væk og vil ikke falde til ro før han finder dig igen :)
Det kan være en god idé at give ham en klud, som dufter af dig, som følger med ham når du ammer og putter ham i hans egen seng. Så han har kluden både når han ammes og når han flyttes ned for at sove - fordi den giver ham lidt af dig med i seng.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne indføre små ord, faste små kærtegn som du beroliger ham med, fordi du stille og roligt kan gøre dette mere og mere på afstand.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så vil jeg anbefale at du fjerner tremmerne fra den ene side af hans tremmeseng og kobler hans seng til din. På den måde kan han lære at sove i sin egen seng og du kan ligge ved siden af ham i din seng. Du kan altså berolige ham med din nærhed, hjælpe ham til fysisk ro og få ham til at slippe dagen osv. ved at være ved siden af ham i stedet for at gå rundt med ham eller holde ham.
Det kan nogle gange være nødvendigt at flytte ham lidt i etaper, så han fra at blive båret rundt i jeres favn, fremover falder i søvn liggende ved siden af dig i din seng. Stille og roligt fjerner du dig så mere og mere fra ham, så han sover mere og mere på afstand af dig - men stadig så du kan nå ham, lægge hænderne på ham og bibeholde de ritualer du har indført. Og så kan han tilsidst blive puttet i sengen, som er koblet til din, lære at sove der, stadig med dig ved siden af sig - men hvor I ligger i hver sin seng. Og når han så har lært at sove i sin seng, så kan han puttes direkte der.
Og brystet skal du forsøge at lirke ud af munden på ham, lige der, hvor han vil kikke på dig, smile til dig, trille om på siden og falde i søvn - på den måde lærer du ham at sove uden at han behøver have brystet i munden og stille og roligt kan tidsintervallet mellem der hvor han slipper brystet og sover, naturligt også være lidt længere :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.