Svar: Udlandsrejse og ængstelig mor

---

Kære Louise

Man skal være ængstelig og lidt pylret, når man er nødt til at være væk fra sit barn - det gælder uanset om man sender barnet af sted på egen hånd eller om man selv er nødt til at rejse væk. Det hører med til at være mor og det viser bare, at du er en sød, varm og omsorgsfuld mor! Hvis du var fuldstændig ligeglad og slet ikke overvejede om det var okay, så synes jeg det var problematisk :)

Jeres datter er 13 måneder gammel og har som udgangspunkt ikke brug for andet end sin mor og far og har i princippet slet ikke brug for at blive passet ... Men nogle gange skal børn jo passes af andre, sådan er vores verden skruet samme og det betyder naturligvis ikke, at hun ikke kan passes af far, når du ikke er der eller at hun ikke kan passe af andre, hvis mor og far ikke er til stede.

Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en aupair, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er ...

---

---

... til stede. Barnet vil føle sig knyttet til denne person og vil fint kunne lade sig trøste, hjælpe og berolige af denne person - men det vil være lidt anderledes i forhold til, hvis det er mor eller far.

Hos jer er der tale om at far træder til, når mor ikke er hjemme og jeres datter vil således have sin anden primære omsorgsperson hos sig. Hun vil på den måde derfor ikke lide under, at du pludselig er væk - det vil ikke skade hende.

Men hun vil naturligvis savne dig og vil ikke kunne forstå, hvor du er. Hun vil ikke kunne forholde sig til tid og er naturligt stadig så lille, at hun ikke kan forklares hvor du er henne eller hvor du kommer igen. Og derfor vil hun sandsynligvis reagerer - ofte ikke imens du er væk, men du vil skulle forvente en reaktion, når du ser hende igen.

---

---

---

Det vil ofte være sådan, at hun ikke vil acceptere at komme i din favn med det samme I ses igen, men at hun i stedet vil putte sig ind til far og tydeligt markere, at det jo er dig der har været væk og han der har været hos hende. Det er igen helt naturligt og det bedste du kan gøre er at vise hende, at du stadig er dig og stadig er der for hende. Ikke trække dig, men bare være omkring hende så naturligt som muligt :)

Og så er det rigtig godt, at I lader hverdagen være så normal som den plejer at være, når du er væk. At hun stadig kommer i vuggestue, sover, spiser, leger osv. som hun plejer. Jo mindre den normale rytme brydes, jo bedre er det for hende.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---