Svar: Dårligt humør om eftermiddagen
Kære Elisabeth
Når børn vågner og tydeligt er kede af det, pylrede, svære at stille tilfredse og man så samtidig oplever, at det hjælper, når de f.eks. har spist aftensmad - så er det oplagt at tænke på om ikke barnet vågner med lavt blodsukker, præcist som du selv har overvejet.
Derfor vil det være rigtig godt at se på kostens sammensætning og se lidt på jeres rytme i løbet af dagen. Jeg tror nemlig du har ret i, at hun ikke selv kan mærke behovet for mad, når hun vågner og derfor er det vigtigt at du søger for, at hun får noget at spise, som stabiliserer hendes blodsukker og humør lidt :)
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet, når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er derfor vigtigt at din datter får disse fødevarer til frokost - hun skal have kød, fisk, grøntsager, fiberholdigt brød inden sin middagslur. Faktisk mad, der minder end del om det hun også spiser til aften - det kan så være kold eller varm frokost.
Det er vigtigt at du sørger for at hun allerede fra morgenstunden starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får ...
... blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellemmåltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Det kan gives om formiddagen eller om eftermiddag - du finder en opskrift under web-tv/babykøkkenet her på siden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt at hun ikke får saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Og faktisk tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du allerede, når hun vågner af sin middagslur - inden du tager hende op, giver hende lidt at spise og lidt at drikke. Det kunne f.eks. være en banan hun kunne få siddende i sin barnevogn. Det kunne være en hyggelig måde at vågne på og humøret vil så være lidt bedre, når hun kommer op. En banan er også praktisk at have liggende i vognen, netop til formålet :) Og så kan hun få lidt vand til.
Og så kan hun så få lidt rigtig eftermiddagsmad, når hun så kommer op og har fået ren ble, leget lidt osv. Så vil hun sandsynligvis være mere parat til det. Det kan så være lidt tykmælk med revne æbler, eller måske lidt mysli eller rugbrødsdrys, det kan også være ½ havregryns bolle med lidt smør og ost eller måske en portion fintrevet råkost.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.