Brev:
Soverytme - 10 mdr.
Kære helen
Jeg har spørgsmål ang soverytme og søvnassociationer.
Min datter på knap 10 mdr. har siden hun var 3 mdr. haft en dum vane med at vågne 1-2 timer efter hun var blevet lagt i seng for natten – lidt ligesom at det bare var en almindelig lur. Ofte er hun overhovedet ikke til at putte igen bagefter men griner og leger og råhygger, selvom vi gør alt hvad vi kan, for at få hende til at sove.
Jeg har nogle søde og velmenende veninder som synes at det er fordi jeg er for blødsøden og tager hende op og til tider også opgiver at få hende til at sove og lader hende sidde og lege lidt med en bog inden jeg prøver at putte igen. Det er sikkert heller ikke smart, men med til historien hører at jeg ikke har samme overskud som jeg gerne ville.
Min datter blev født til tiden og ved en umiddelbar nem fødsel men hun fik galoperende kolik da hun var 3 uger gl. og samtidig gik min mand ned med et brag af en depression. Den var delvist arbejdsrelateret men dråben var kolikken og al hans vrede og frustration gik ud over vores datter. Han nægtede simpelthen at se på hende, tale om hende, røre ved hende og sagde direkte at han ville ønske hun var død. Jeg var derfor helt alene om at passe hende. Det var RÆDSELSFULDT og jeg har den dag i dag stadig svært ved at sove om aftenen og har det hårdt, hvis hun græder vedvarende længe når hun skal sove.
Vores søn var 1½ år og havde 2 gange mellemørebetændelse i samme periode så jeg var meget presset, men mener egentlig selv at jeg formåede at komme igennem uden at det påvirkede børnene og det er heldigvis også den besked jeg fik fra vores søde sundhedsplejerske som kaldte dem cafelatte børn – afslappede, lækre og søde :-)
Jeg fik behandlet vores datter hos kiropraktor og zoneterapeut fra hun var 4 til 8 uger – derefter erklærede de begge at de ikke kunne gøre mere – på det tidspunkt havde hun fået behandling hver dag for en slem låst nakke/ryg (jeg spurgte kiropraktoren hvor gal det var og hun sagde 9 på en skala fra 1 til 10) og efter yderligere 4 uger begyndte hun så småt at komme ud af kolikken. Samtidig lettede min mands depression ved hjælp af psykolog og antidepressiv medicin og vores søn fik nye dræn i ørene så han igen kunne sove.
Det hjalp jo alt sammen gevaldigt men desværre væltede min datter så lige over i en RS virus som gav slim på lungerne så hun ikke kunne trække vejret – vi boede nærmest hos lægen og hun lød som Darth Vader i næsten en mdr. og da den endelig lettede var hun 4 mdr. og vi startede op på lidt grød – det gav hård mave som hun døjede med til hun var 7½ mdr. Fra 5 mdr. og til hun fik lagt dræn som 7 mdr. havde hun rigtig rigtig meget væske på det ene øre så hun er en lille pige med en svær start på en god soverytme.
Jeg skal ærlige indrømme at jeg fra kolikkens start har gravet huller så dybe som bundløse søer mht til dårlige søvnassociationer. Under kolikken bar jeg hende nærmest konstant – hun sov på min arm eller ved mit bryst, mens jeg sad i en stol for at fastholde hende i søvnen (jeg har skrevet i min dagbog at der var perioder på op til 7 dage hvor jeg ikke lå ned overhovedet) – hun er derfor vænnet til at falde til ro ved en let hektisk gang hen over stuegulvet (da ...
... jeg ikke magtede at sidde stille med et barn, der bare græd og græd og derfor travede afsted time efter time).
Siden kolikken var slut har jeg fået lært hende at sove i barnevogn og i dag falder hun ofte nemt og helt selv i søvn ved sine to dagslurer. Problemet er aftenputningen!!
Lige fra fødslen har hun brugt sut og putteklud. Hun har sovet i sin tremmeseng siden fra hun var tre mdr. (i starten i en lift i sengen) og altid haft det samme (upraktiske putteritual) hvor hun er blevet gået/sunget i søvn. Typisk kommer hun over i vores dobbeltseng når hun skal ammes sen aften og det synes jeg er både godt og trygt plus det giver hendes far mulighed for lidt nærhed. Det skal siges at hun er vågen når hun bliver lagt, men døsig og selv lige putter næsen ind i puttekluden og falder i søvn.
Pga. de verse skavanker har hun aldrig sovet igennem endsige noget der minder om.
En typisk nat starter med at hun kl 19 – 19.30 får nattøj på, børstet tænder, bliver ammet og falder i søvn på max 5 min. – trækker vi den længere bliver hun hysterisk overtræt og er slet ikke til at få til at falde til ro. Et par timer efter hun er faldet i søvn vågner hun første gang og fra 21 til 23 vågner hun typisk 3-9 gange. Nogen gange kan hun beroliges ved at man tager hende op og går et par minutter med hende men nogen gange vågner hun rigtigt og så tager det typisk et par timer at få hende til at sove igen.
Hun sover ofte omkring kl 23 og er så vågen igen ved 1 tiden – og ved 4 tiden. (tidspunkterne varierer men at hun vågner, det er sikkert og vist), kl 6 er hun frisk igen og der står vi op og begynder dagen. 6.30 får hun morgenmad (havregrød/øllebrød og vand) og så skal hende og storebror i vuggestue. Vi er i disse dage i gang med indkørslen og det går rimelig godt men er selvfølgelig en stor omvæltning ligesom at vi lige er flyttet. Hun sover to gange. Ved 9 tiden og ved 13 tiden begge gange 1-2 timer. Ved 11tiden får hun frokost og spiser typisk lidt over et rundnum plus lidt frugt. Efter vuggestue får hun lidt frugt /youghurt /brød og vi spiser aftensmad omkring kl 18.
Jeg har læst din bog og jeg er utrolig i tvivl om hvad jeg skal gøre om aftenen. Ville jo gerne lære hende at godnat betyder at sove hele natten og ikke at holde sen fest, men jeg har ikke lyst til at skulle lade hende græde i timer – og det gør hun hvis ikke hun kommer op. Jeg har nogle aftner valgt at trille en tur i barnevognen hvis hun vågner helt op, men det er ikke altid hun falder i søvn af den grund og i bund og grund er det vel også bare en ny dum vane.
Har du et godt råd til hvordan jeg får hende til at sove mere igennem om natten - helst uden at hun skal græde sig i søvn i tremmesengen. Hun må gerne tilbringe store dele af natten i vores seng, hvis hun har brug for det, men jeg vil rigtig gerne have at hun holder lidt længere tid i sin egen seng
Glæder mig til at høre fra dig og beklager det lange lidt kaotiske brev.
P.s. min mand har det meget bedre nu – han elsker sin datter højt og de leger og hygger sammen. Dog er det kun mig der dur når hun er meget træt eller syg og jeg kan også mærke på min mand at han stadig ikke har samme tro på at han dur, som han har med vores søn.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder