Svar: Det værste og det bedste :-)

---

Kære Elisabeth

Jeg tror din datter ligner dig - og det er derfor konflikterne med hende nogle gange er ekstra svære. For lige netop i de situationer, hvor det kammer over, så er det fordi I dér ligner hinanden. Så nogle gange skulle du måske bede din mand om at tage den snak, fordi han vil kommunikere med hende på en anden måde ... Det er en nem løsning, men faktisk også ofte en god løsning.

Det kan ikke altid undgås, at man som forældre kommer i situationer, hvor man føler at barnet modarbejder en. Selvom man godt med sin fornuft kan sige til sig selv, at sådan er det ikke. Selvom man logisk og hjernemæssigt godt kan forstå og forklare, hvad der sker, så kan man i situationen ikke bevare roen og overblikket og får derfor nogle gange sagt noget eller reagerer på en måde, som rent "hjernemæssigt" måske ikke var så godt - men man reagerer fordi man føler noget i sit hjerte ...

Det der er vigtigt her er, at man præcis som du gør - formår at sige undskyld. At man er i stand til at forklare barnet, hvorfor man blev vred, ked af det, sur, skuffet og samtidig også siger undskyld, hvis man kunne have reageret mere hensigtsmæssigt. Det er jo menneskeligt og børn har brug for menneskelige forældre :)

Det er vigtigt, når vi irettesætter vores børn, at vi gør det uden at de bliver bange for os. De må godt opleve at vi bliver vrede og at vi er engagerede i dem og i hvordan de opfører sig, men det er vigtigt at det sker med respekt for de små mennesker de er.

Børn ...

---

---

... vil godt kunne forstå, hvis de får skæld ud for noget, som er forkert. De skal kunne mærke, se på vores kropssprog og fornemme, om vi synes det er okay eller om det der skete ikke var i orden. Børn har brug for at kende reglerne og regler giver tryghed - og retfærdighed.

Og det betyder også at der er samme regler for både børn og vokse - at man siger undskyld, når man har gjort en fejl, sagt noget forkert, gjort en anden ked af det, gjort en anden uret osv. Det at du kommer og siger undskyld og erkender at du har begået en fejl - det at du siger til hende "lige meget hvor sur jeg bliver, vil jeg altid elske dig" og forklarer hende, hvorfor du blev sur osv. Det lærer hende jo, at det er okay at begå fejl og indrømme det, komme og sige det - så hun lærer jo at det kan hun også gøre. Hvis hun gør noget forkert, så kan hun komme hjem til dig og fortælle dig det.

---

---

---

Og så er der jo det med at kunne styre sit temperament, som ikke altid er så let. Hvis du kan mærke, at du bliver for vred, så kan det være udmærket at du en gang imellem trækker dig. Det kan være helt okay at sige "jeg har lige brug for lidt tid alene, så jeg går lige i køkkenet" eller lignende, så du fjerne dig fra din datter (modsat at sende hende væk). Det giver dig mulighed for lige at tælle til ti og finde roen igen og dermed overskuddet til at "være den voksne" og gå tilbage og kommunikere på en god måde med din datter :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---