Annonce

Annonce

Svar: Stritter imod amning


8. august 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og din ærlighed :)

For det første skal der to til at få en amning til at fungere. Det er altså ikke nok alene, at du gerne vil - hvis din dreng af en eller anden grund ikke vil die, ja så er det naturligt svært ...

Ammestrejke kan opstå fra den ene dag til den anden, men det kan også komme gradvist, hvor barnet bare afviser brystet mere og mere.

Der kan være flere årsager til ammestrejke:

- Barnet kan være blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og forbinder derfor brystet med noget ubehageligt.

- Barnet kan være forkølet og finde det ubehageligt at die og skulle holde vakuum omkring brystet, fordi slimhinderne i næse og svælg er hævede og irriterede og det gør vejrtrækningen besværet og det er dermed ubehageligt for barnet.

- Der kan være sket noget i familien, som gør stemningen i hjemmet trykket. Det kan være de større ting som dødsfald, skilsmisser og lignende, det kan også være en generel dårlig stemning, hvor I skændes meget, skælder meget ud - at der er en eller anden form for disharmoni i hjemmet. Nogle børn reagerer på dette og afviser brystet.

- Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, og det at det gør ondt i gummerne og barnet føler ubehag ved brystet kan gøre, at barnet ikke så gerne vil die

- Nogle gange kan det handle om at mor er ved at få menstruation, - hormonændringer i kroppen kan give mælken en anden smag og det kan gøre, at barnet afviser brystet.

- Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken.

- Det kan naturligvis også handle om at man mangler mælk og at barnet afviser brystet, fordi der ikke er nok at komme efter - men det lyder ikke som om at du har det problem.

- Det kan også skyldes at barnet bliver presset til brystet og derfor afviser og nægter.

- Og så kan det altså også handle lidt om din drengs alder og at han nu begynder at skifte ammerytme og ikke har helt samme behov som tidligere. Netop fordi han nu skal igang med at spise mere og mere skemad og jeg synes faktisk du derfor skal prøve at give ham skemad, når han vågner og amme ham inden han skal sove.

At han ikke har ville denne rytme i en periode betyder ikke, at det ikke kan fungere for jer nu. Mange børn vil i den periode, hvor de starter op med skemad, trives bedst med stadig at blive ammet, når de vågner og så få skemad og blive puttet. Hvis de ikke ammes, så har de ikke tålmodighed til at spise skemaden og det hele går så op i hat og briller. Men stille og roligt, vil det være rigtig godt at vende rundt på dette og det går faktisk ofte rigtig fint - så det er værd at forsøge det :)

Jeg synes faktisk også at du skal overveje at give din dreng en flaske. Hvis det er meget vigtigt for dig at han får modermælk til han er 6 måneder, så kan du jo give ham udmalket mælk i flasken - men vi skal huske på, at vi jo ikke har problemer med rent drikkevand i Danmark og der er meget store krav til fremstillingen af modermælkserstatning - det er ernæringsmæssigt ikke et problem at give børn modermælkserstatning her, børn kan trives fuldt ud ligeså godt på det, som på amning.

Og ...


Annonce

... så skal du også medtænke, at du er nødt til at passe på dig selv, for også at passe på din dreng - og det går altså ikke, at du ikke har sovet nogle sammenhængende timer og at du er fuldstændig udmattet, fordi du bruger alle ressourcer på din dreng. Du skal naturligvis sikre hans behov så godt som overhovedet muligt - og jeg er slet ikke i tvivl om at du gør det rigtig godt og er en super god mor - men du skal også have dine egne basale behov dækket, for at kunne dække hans.

Det betyder at du skal have tid til at spise mad i løbet af dagen, at du skal have tid til at gå i bad og få vasket hår, at du skal have mulighed for at sove, at du skal ud og gå en tur (gerne med barnevognen) osv. Det er vigtigt at du forsøger at nå disse ting, samtidig med at du tager dig af jeres dreng.

Og måske er det her, du skal prøve at ændre lidt nu. Så far kan komme lidt mere med på banen. For når han er efter dig, fremstiller dig som overbeskyttende og håner din viden om børn og faktisk nedgør dig som mor - så er det sandsynligvis fordi han føler sig sat ud på et sidespor og føler at intet han gør, er godt nok. så måske ville det, at han kunne give en flaske - f.eks. om aftenen eller om eftermiddagen, når han kommer hjem fra arbejde eller hvornår du nu tror det kunne passe bedst - gøre at far føler sig medinddraget og føler at han har en rolle i forhold til jeres dreng, og at du så samtidig får frigivet lidt tid til dig selv.

Det kunne også være at du skulle lade far trille en tur med jeres dreng i barnevognen - sige det som det er, at du har brug for lidt tid til at gå i bad eller bare tid til at kikke i en bog eller tid til at sove - og at det vil være super dejligt, hvis far vil trille sønnike rundt i barnevognen en tur, så der kommer ro på ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når du ammer din dreng, så skal du være meget opmærksom på ikke at presse ham til brystet og være opmærksom på ikke at holde dine hænder på hans baghoved, fordi det naturligt vil virke som et pres og han vil lave "flitsbue". Prøv at lægge ham til i tvillingestilling, gerne hvor han ligger på en ammepude og holder sig selv. Prøv også at lægge ham til imens I begge ligger ned - gerne i dobbeltsengen, for nedrullede gardiner og med let åbent vindue, så rummet er mørkt og køligt. På samme måde som du ammer om natten, kan du også amme om dagen :)

Du kan presse lidt mælk ud af brystet, så der er mælk på brystvorten så han med det samme kan smage at der er noget at komme efter. Du kan også malke lidt ud og trække det op i en 1 ml sprøjte og dryppe det ind i mundvigene på ham imens han ligger ved brystet, fordi han så kan smage mælken og derfor får lyst til at tage fat.

Du kan sætte dig eller lægge dig med ham, hvor du har nøgne bryster og så lade ham selv ligge, dufte, søge og måske af sig selv pludselig tage fat - hud mod hud kontakt kan godt virke også i denne alder :)

Hvis I har badekar eller kender nogen der har et badekar, som du kunne låne (måske hos bedsteforældre), så kan det nogle gange være en god idé at gå i badekar med ham, sidde med ham i det lune vand, ham liggende på brystkassen og igen - måske vil han så af sig selv pludselig tage fat og die.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce