Svar: Min dreng vil ikke spise - 5 mdr.
Kære brumbassen og hans mor :)
Forhåbentlig går det allerede bedre og appetitten er måske vendt lidt tilbage, nu hvor jeg svarer dig i dag ...
Når børn ikke spiser, vil man normalt anbefale at holde en pause med skemaden - men det går jo ikke, hvis din dreng heller ikke vil tage mælk til sig. Når han pludselig ikke rigtig vil noget, så er det naturligt svært - for han skal jo have mad og især væske nok.
Det er godt at du har fået ham tjekket hos lægen og det er rigtig godt, at du forsøger fortsat både at amme, give flaske og give væske af kop og naturligvis give skemad.
Det vil være rigtig godt at du stadig gør dette - men at du gør det efter en fast plan. Dette fordi at du, hvis du prøver igen og igen og på flere måder, sandsynligvis vil opleve at han stejler mere og mere og tilsidst, så slet ikke vil nogenting.
Som jeg læser dit brev, så vil han godt ammes om natten og du kan også få en flaske i ham om aftenen. Det er godt. Prøv om du kan indføre samme rytme om dagen - så du f.eks. lægger dig med ham i dobbeltsengen og ammer ham liggende. Du kunne også godt forsøge at give ham en flaske i barnevognen eller i hans seng og lade ham få den der, når han skal sove - altså så han kommer ud af din favn.
For nogle gange protesterer børn ikke over at få mælken, men protesterer over at blive holdt og det kan derfor nogle gange hjælp at give dem mælk af flaske, imens de ligger i seng eller barnevogn - ligesom det kan hjælpe at amme liggende.
Du må godt, med den alder han har, give ham lidt i hånden, som han kan sutte på. Det kan være agurk, det kunne også være en dampet eller rå gulerod, det kunne være en frugtbåd. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke får noget galt i halsen og hjælpe ham med at styre det :) Det kan godt være dig der skal holde det imens han sutter på det.
Det at få lidt at sutte på, vil sætte gang i hans spytdannelse og samtidig øge hans lyst til at spise og smage. Du kan derfor forsøge at starte hvert måltid med at han får lidt at sutte på og så følge efter med lidt på en ske. Han skal ikke ...
... have særlig meget skemad, det er helt fint, hvis han spiser 4-5 skefulde til ½ dl. Bare han får lidt, så er det godt, netop for at komme ind i rytmen igen.
Som sagt vil jeg anbefale at du prøver at køre en helt fast rytme, dette fordi det også giver genkendelighed og dermed tryghed.
Mit forslag ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 8: Får lov til at sutte på lidt frugtbåde eller lignende og tilbydes et par skefulde eller op til ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Tilbydes lidt agurk eller lignende at sutte på og derefter prøver du at amme eller giver ham flaske eller mme af kop og han puttes så til formiddagslur
Frokost 12: Får igen lidt agurk, gulerod, frugt eller lignende i hånden at gumle lidt på og du følger efter med lidt grøntsagsmos eller grød (anden type end om morgenen). Du må gerne købe færdiglavet børnemad og prøve med det. Det er fint både at forsøge med færdiglavet og hjemmelavet
Ammes, flaske eller mælk af kop. Du kunne her overveje en gang imellem at lægge dig og amme ham liggende. Du kunne også prøve at putte ham i barnevognen og så give ham flasken der. Puttes til middagslur ca kl 13
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Får igen mælk, ammes, flaske eller mælk af kop - for at stimulere ham til at ville sutte, kan du igen godt forsøge at give ham lidt agurk eller lignende i hånden.
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Får igen lidt i hånden at sutte på og du følger efter med grøntsagsmos og gerne bare ½ dl. Skal ikke have store mængder - lidt er helt okay. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske - spiser her i søvne
Midt nat 03: Evt. ammes
Jeg håber at ovenstående vil hjælpe dig lidt videre på vej - du skal naturligvis sikre dig, at hvis han ikke spiser eller drikker nok igen bliver set af lægen. Det er vigtigt at få fulgt op på om han kan have ondt eller andre ting kan gøre, at han pludselig ikke rigtig vil hverken spise eller drikke.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.