Svar: Putning til nat - hverken eller duer...

---

Kære Camilla

De fleste børn vil i 18-20 måneders alderen komme ind i en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de også kan vågne med gråd om natten. Det handler om at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse. Nogle børn får det lidt før, andre lidt senere :)

At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For det er sådan at alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Så når jeres dreng rækker ud efter jer, tydeligt har brug for at holde din hånd, klynger sig til dig og har brug for at mærke at du er der for ham, så er det fordi verden omkring ham lige nu virker mere stor og mere farlig end den tidligere har gjort. Og det er rigtig vigtigt at du anerkender dette behov og giver ham den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for, når han skal sove.

Det er meget fint at I sætter jer med ham om aftenen, putter ham i dynen og sidder og læser historie og så ligeså stille få ham over i egen seng. Her skal I så læse videre på historien, synge lidt for ham, tale med ham, give jer god tid og prioritere at lade ham mærke, at I er der.

Tal også med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så du hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal du hjælpe ham af med noget af hans tankemylder, så han bedre kan falde til ro og sove godt derefter. Sæt ord på, hvad der er sket i løbet af dagen: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge ...

---

---

... i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Det vil, som du har læst at jeg har anbefalet andre, være en rigtig god idé at bruge "stryge-tøj-metoden". Og det er ikke det samme at sætte sig uden for døren og læse en bog. Det er nemlig vigtigt at lave noget praktisk og ikke bare sidde der. Hvis du bare sidder der og ignorerer ham, kan det virke modsat, at han ikke kan falde til ro, fordi du opfører dig mærkeligt.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan du så verbalt betrygge ham ved at fortælle at du er der og holde fast i at han skal sove.

Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", du kan svare når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at du ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og du betrygger og beroliger og lader ham mærke at du stadig er der, du gør ham tryg :)

---

---

---

Og det er netop vigtigt at du også forsøger at lære ham at lægge sig ned selv, netop ved at sige "læg dig ned skat". Når han selv gør det, får han bevidstheden om at det er sådan det er nu - hvis du hele tiden lægger ham ned, så vil det hurtigt kunne virke som en leg, hvor han som en fjeder springer op, hver gang du lægger ham og det er kun til frustration for jer begge. Så prøv at lære ham, at lægge sig ned selv og forklar ham, at det netop er det han skal nu, ved en lille venlig kommando "læg dig ned skat, mor er lige her, sove nu".

Hvis du ikke har strygetøj eller tøj der skal lægges sammen, så kan du evt. sætte dig med computer eller du kan, som du siger forsøge at læse i en bog. Men det stillesiddende, hvor du ikke har noget praktisk at tage dig til, kan som sagt gøre, at han opfatter din måde at være på mærkelig - for hvorfor sidder du bare der, hvorfor reagerer du ikke på ham? Og det kan gøre at han så kæmper imod søvnen og ikke kan sove trygt :)

Han kan sagtens føle sig forladt, hvis du er der og ignorerer ham. Hvis han prøver at kommunikere med dig og ingen respons får - så han kan sagtens føle sig alene, selvom du er der. Derfor er det vigtigt at du reagerer - også selvom du vælger f.eks. at læse i en bog, for at være der :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---