Svar: Søvnmønstre hjemme og i vuggestue
Kære M.
Det er helt normalt at din dreng er ekstra træt, nu hvor han er begyndt i vuggestue og det er således helt normalt, at han har brug for at sove mere i vuggestuen, end han gør derhjemme.
Du skal tænke på, at han bruger alle sine sanser når han er der, og for ham er alt nyt. Nye lugte, nye lyde, nye regler og rutiner, nye voksne, nye børn, nye måder at blive madet på, blive skiftet på, - intet er som han er vant til. Og samtidig har han jo en alder, hvor han naturligt, ikke kan forklares ting eller hvad der skal ske, ligesom han heller ikke kan spørge eller sætte ord på sin usikkerhed og de følelser han har. Så ja - det er meget hårdt for ham og derfor bliver han naturligt ekstra træt og har brug for at sove mere, når han er af sted.
Du skriver dog, at han har været i vuggestuen i godt en måned nu - men du skriver også at han har været syg, så måske har han reelt ikke være det så meget og er derfor ikke kørt rigtigt ind endnu - det spiller naturligvis også ind. Man kunne dog godt begynde at overveje, om det vil være okay at vække ham fra hans formiddagslur i vuggestuen, så han ikke sover så lang en lur der, men i stedet sover en kortere formiddagslur og en middagslur - der så stopper inden kl. bliver 16.
Med den alder han har, vil det være rigtig godt, at han fortsat får to lure dagligt og det vil netop være rigtig fint, hvis han f.eks. sover 1-1 ½ time om formiddagen og sover 1 ½ - 2 timer til middag. Samlet skal han altså ikke sove mindre end han gør nu, men det vil være godt, hvis lurene er fordelt sådan at formiddagsluren er lidt kortere end ...
... middagsluren - netop fordi du jo fortæller, at du efterhånden gerne vil have lidt mere struktur og rytme på dagen, så dagene ligner hinanden mere og du kan begynde at planlægge jeres dagligdag bedre.
Det kan altså være nødvendigt at vække ham fra formiddagsluren, så han ikke sover så lang en lur der, men kommer op, leger og er aktiv sammen med de andre børn og så puttes til middagslur, når det er tid til det. Du kan prøve at tale med vuggestuen om, hvordan de vil have det med at afkorte hans formiddagslur lidt - ikke fordi han skal sove mindre, men fordi han skal sove samme mængde søvn, men på mere hensigtmæssige tidspunkter, så dagen hænger bedre sammen.
På sigt skal han jo heller ikke sove dagen væk i vuggestuen - han skal jo netop lege og være sammen med de andre børn, når de er vågne og aktive. Men igen - det er en balance, for han skal naturligvis også have lov til at sove ekstra, hvis han lige nu har brug for det og gør det, som reaktion på alt det nye der sker omkring ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så ja - det er helt normalt at børn i indkøringsperioden sover mere og længere, når de passes, end de gør derhjemme og det er helt normalt at man i en periode, vil opleve at barnet derfor sover meget uforudsigeligt - og det skal der være plads til.
Men, det er også sådan, at man nogle gange kan skønne det nødvendigt at gå ind og vække barnet - naturligvis stille og roligt og på en kærlig måde - og så forsøge at arbejde på en rytme, hvor barnet sover bedre og længere men på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt - for hele familien ...
Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.