Svar: Putteritual for aktiv dreng
Kære alle 3
Tak for dit brev og velkommen til :)
Lad mig starte med at sige, at det lyder som om at I gør det rigtig godt. Det lyder som om at I har et rigtig fint ritual og det er helt naturligt og også helt okay, at I skal bruge 15 minutter på at få jeres dreng til at slappe af og overgive sig til søvnen om aftenen - mere kan I ikke forvente :)
Jeres dreng er motorisk meget fremmelig - kravlede da han var 5 måneder, begyndte at rejse sig ved møbler da han var 6-7 måneder og undersøger nu verden mere og mere på egen hånd. Det er rigtig dejligt og det skal I naturligvis nyde! Men, det er også sådan, at de børn der motorisk er meget hurtige, ofte sover rigtig dårligt. Han oplever jo verden meget stor, fordi han kan bevæge sig mere og mere rundt og får derfor også rigtig mange stimuli, som han mentalt har ekstra svært ved at kapere netop fordi han ikke er ældre end han er.
Det betyder at han har en meget stor motorisk uro - hans krop er i bevægelse både om dagen, hvor han øver sig, men også om natten, hvor han skal sove. Og det er naturligt rigtig svært for ham, at finde fysisk ro. Og samtidig har han så også en stor mental uro, en masse drømmeaktivitet, fordi alt hvad han oplever skal bearbejdes når han sover - så der foregår altså en masse aktivitet både fysisk og mentalt - det er normalt, men hårdt!
Det positive er, at det stopper igen - og hos de fleste falder der mere ro over tingene, når de begynder at kunne gå mere stabilt omkring - men hvornår det så er, kan jo være svært at vide :)
Det bedste I kan gøre er at hjælpe ham til fysisk ro ved at sidde med ham eller i stedet prøve at lægge ham i seng og se om I kan berolige ham der. Det at han ikke skal flyttes fra jeres favn og ned i seng, kan nogle gange hjælpe på sigt. Så for nogen virker det, at sidde med hænderne på barnet, imens barnet ligger i sengen.
Det kan nogle gange hjælpe at lægge barnet på maven. Selvom han måske med det samme vil lægge sig op i kravlestilling, så vil mange børn, når de har fået lov til at tumle lidt omkring, godt kunne finde ...
... ro, hvis de lægges på maven og man så sidder og stryger dem over ryggen og blenumsen, stille, rolige, kærtegnende bevægelser, hvor han samtidig mærker varmen og tyngden fra jeres hænder. Netop tyngden fra jeres hænder er vigtigt for at give ro - uden at han skal presses ned i madrassen selvfølgelig - forstå mig ret :)
Det kan nogle gange hjælpe at bruge en sovepose - det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu hedder alle sammen. Det at blive puttet i en sådan pose, kan hjælpe motorisk meget urolige børn, til at finde fysisk ro. Samtidig giver det en mental ro for barnet fordi posen er genkendelig og forbereder barnet på hvad der skal ske, så barnet slapper også mere af og er naturligt mere tryg.
Det jeres sundhedsplejerske har talt om er en kugledyne. En kugledyne er en speciel dyne, der stimulerer sanserne og giver øget kropsbevidsthed. Den er fyldt med plastikkugler, der kan have forskellige størrelser efter hvad behov barnet har. De mange kugler bevæger sig, når barnet ligger uroligt og giver små lette tryk på kroppen. Det giver en øget fornemmelse af kroppen og kroppens grænser og giver dermed tryghed og ro.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En kugledyne er meget dyr og er således lidt af en investering, men man kan leje en og se om det overhovedet virker hos jer - og om det er nødvendigt.
Alternativt kunne du måske prøve med en juniordyne, den er jo større og kan således lægges mere omkring ham og måske være med til at skabe lidt den samme ro. Juniordyne anbefales normalt først fra 1 års alderen, men da han er så motorisk godt igang som han er, så vil han måske have glæde af den nu.
Jeg er altså ret sikker på at tiden arbejder for jer, men du kan overveje, om I skal prøve at ændre putteritual, så han starter i sin seng og beroliges og hjælpes til at sove der, så han ikke skal flyttes undervejs. Flasken kan han også få liggende i sin seng - sørg for at elevere hans hoved lidt, f.eks. ved at komme en pude ind under hans madras - han er for lille til hovedpude :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...